
89 familier har truffet stort valg - nu kan de blive ramt af besparelse | TV2 ØST
89 familier har truffet stort valg - nu kan de blive ramt af besparelse | TV2 ØST
Efter at Ringsted Kommune for år tilbage indførte kommunalt tilskud til hjemmepasning af børn, er der nu atter debat om ordningen.
Det sker efter, at Socialdemokratiet har bedt forvaltningen regne på, hvor mange penge, der kan findes, hvis man beskærer tilskuddet til forældrene med 15 eller 25 procent.
Ditte Emborg er en af de forældre, der har været med, siden ordningen blev etableret for år tilbage. Begge børn har hun hjemmepasset.
Hun er ked af, at den nu er havnet i politikernes sparekatalog.
- Jeg synes, det er ærgerligt. Vi har kæmpet for tilskuddet i fem år, og det ville være en skam, hvis færre nu kan gøre brug af ordningen, siger hun til TV2 ØST.
For det vil ifølge Ditte Emborg være konsekvensen, hvis man beskærer det månedlige tilskud med 15 eller 25 procent.
- Så hænger det ikke sammen for mange. Ringsted slår sig op på at være en by midt i mulighederne, men det bliver kun muligheder for de rigeste, for det vil kun være dem, der kan hjemmepasse, siger hun.
I forvejen er det at hjemmepasse et stort valg at træffe, fordi det påvirker både karriere og privatøkonomi, fortæller hun.
At spareforslaget vil have konsekvenser for familierne, fremgår også af et notat fra forvaltningen.
- Hvis tilskuddet reduceres, vil det blive oplevet som en serviceforringelse. Særligt i familier, hvor tilskuddet er et væsentligt element i familiens privatøkonomi. Flere børn vil forventeligt blive indmeldt i et dagtilbud i stedet, skriver embedsværket.
Ringsted Kommune betaler i dag forældre til børn under tre år og en måned 8.287 kroner om måneden, mens større børn udløser et tilskud på 4.477 kroner. Uanset alder gælder det, at man højst kan være med i ordningen i et år.
I alt 89 børn var sidste år omfattet af ordningen.
Mette Ahm-Petersen er foruden at være politisk leder for Socialdemokratiet i Ringsted Byråd også medlem af børne- og familieudvalget.
- Vi er blevet præsenteret for, at vi skal spare omkring 55 millioner kroner. Der synes vi også, vi skal være med til at bidrage med, hvor der kan spares. Men vi lægger os ikke fast på, at vi vil spare på hjemmepasningen. Vi vil gerne vide, hvor mange der er med i ordningen og hvad den koster, forklarer hun.
Socialdemokratiet har dog ikke lagt sig fast på, om partiet vil skære på ordningen.
- Vi er sådan set enige i, at det er godt, at forældre har et frit valg. I første omgang ville vi gerne kvalificere, hvad ordningen koster kommunen, siger Mette Ahm.
Forstår du, at debatten om ordningen i sig selv skaber bekymring hos forældrene?
- Ja, det kan jeg godt forstå. Vi synes heller ikke, det er nogen fed idé, men vi bliver nødt til at undersøge mange muligheder, når vi skal finde et så stort millionbeløb, siger Mette Ahm.
Hos Ringsted Byråds største parti, Konservative, hælder gruppeformand Benjamin Pedersen spareforslaget ned ad brættet.
- Vi står overfor en stor udfordring med at finde mange penge. Men vi er stolte af hjemmepasserordningen, og vi synes, det er vigtigt, at der er valgfrihed, og at tilskuddet er på et niveau, hvor det kan hænge sammen for familierne, siger han.
Tilbage hos Ditte Emborg er der forståelse for argumentet om at finde penge. Men, siger hun:
- Man skal jo bare huske, at børnene også koster kommunen ret mange penge, hvis de går i vuggestue eller børnehave.
Kommunerne betaler mellem 75 og 80 procent af bruttoudgifterne til at drive børnehaver og vuggestuer - mens forældrene maksimalt må opkræves 25 procent i egenbetaling.
Scroll/swipe til venstre for at se flere nyheder
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Tilpas dit samtykke til cookies her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Du kan altid ændre dine præferencer senere.
Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter. Du kan se flere detaljer om vores cookies her
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Statistiske cookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.