'Synd for landmændene' og 'små forkælede børn': Sten, Gitte og Lars reagerer på omstridt lov | Indland | DR

Landbruget frygter tabte arbejdspladser og færre danskproducerede fødevarer.

Forskere og miljøorganisationer slår omvendt fast, at reduceret kvælstof fra marken er den eneste vej ud af iltsvind i fjorde og havmiljøer.

Fronterne har været trukket hårdt op i de seneste uger, og i dag ventes den omstridte gødskningslov vedtaget af et flertal i Folketinget.

Men hvad tænker danskerne, som står midt i det hele som både skatteydere, forbrugere og gæster i den danske natur?

Vi har talt med en række borgere på tværs af landet:

På Samsø sidder pensionisten Sten Petersen i sin elektriske kørestol og ryger en cigaret.

Han har fulgt debatten ganske tæt i de senere dage og har en klar holdning:

• Landbruget skal indstille sig på nogle forandringer nu. 100 procent. Vi ser jo konsekvenserne, særligt ved vandmiljøet. Jeg synes, landbruget lige nu opfører sig som små forkælede børn. De siger 'vi vil ikke, vi vil ikke. Der er ikke noget i vejen med os'.

Dele af landbruget har stillet spørgsmålstegn ved universitetsforskernes regnemodeller om kvælstofudledning. Det giver Sten Petersen ikke meget for.

• Det er jo totalt veluddannede folk, der sidder med de beregninger. Og de har folk ude at undersøge alt for dem. For mig ligner det her, hvad der foregår i en stor børnehave.

Længere mod nordvest, i Jebjerg uden for Skive, bor Gitte Vistisen.

Hos hende falder nye kvælstofregulering ikke i god jord.

• Det vil ødelægge det for landmændene. Jeg synes, det er synd. Vi kan ikke undvære dem. Så kan de jo ikke producere nogle fødevarer til os, siger hun.

Selvom forskere står fast på, at kvælstofudledningen har store konsekvenser for vandmiljøet i Danmark, så er Gitte Vistisen skeptisk.

• Jeg har tillid til landmændene, siger hun.

Karina Aaby fra Ringkøbing har også fulgt debatten på det sidste, og hun er splittet.

• Det er en svær balancegang. Vi skal helt klart have rent drikkevand og et bedre havmiljø, men det skal også være sådan, at landmændene kan blive ved at eksistere, siger hun.

Karina Aaby erkender, at det kan være svært at sikre et landbrug med helt optimale betingelser og et meget bedre havmiljø.

• Vi skal passe på begge dele, men hvordan synes jeg er svært at se, siger hun.

På Fyn, nærmere bestemt i Ringe, har Sarah Christensen det ambivalent med hele debatten.

• Selvfølgelig skal vores havmiljø blive bedre. Men om det kun er landbrugets ansvar, synes jeg er svært at sige, siger hun.

Men skal hun vælge, er der ikke så meget tvivl.

• Så vil jeg sige, at vi stadig skal gå efter at være et stærkt landbrugsland. Det vil jeg, siger Sarah Christensen.

Længere nordpå er Pia Loven ude at løbe en tur. Rundt om middagsbordet har hun talt meget med sin mand om gødskningsloven de seneste dage.

• Det er jo et stort spørgsmål, og vi har snakket meget om det derhjemme. Vi vil jo gerne have både kød, grønsager og fisk, siger hun.

Pia og hendes mand bor ved kysten, og han fisker jævnligt.

• Han kan jo klart se, at det går ud over havmiljøet, og det tror vi har at gøre med, at landbruget udleder for meget, siger Pia Loven.

I Aarhus er Lars Fournais, der er bestyrelsesformand i fodboldklubben AGF, sikker på, at landbruget godt kan omstille sig, selvom der kommer nye kvælstofregler.

• Vi kan have masser af landbrug herhjemme, som kan leve i pagt med naturen. Men vi skal have mere fødevareproduktion og væk fra for eksempel have så mange grise, som vi har nu, siger han.

Lars Fournais mener også, at vi har en forpligtelse over for fremtidige generationer, så de også kan nyde naturen.

• Vi skylder dem, at de også kan stå og fiske i kystnære områder, siger han.

Tilbage på Samsø synes folkeskolelæreren Holger Nielsen, at det giver god mening at justere den kvælstofudledning, der kommer fra landbruget.

• Vi har jo vandløb, der skriger på hjælp, siger han.

Holger Nielsen er lystfisker og kan godt mærke, at det er blevet sværere at få noget på krogen.

• Jeg synes, det er tydeligt, at der er en påvirkning, siger han.