Russisk skole i København gør eleverne "klar til krig" | TV 2 Kosmopol

På en russisk skole ved Ruslands ambassade i København bliver elever undervist i russiske angrebsrifler, og hvordan den russiske hær bekæmper "nynazisme".

Det fremgår af undervisningsmateriale på skolens hjemmeside , som Politiken har afsløret.

Spørgsmål om skolens formål, og hvilke børn der bliver undervist, hober sig op, og flere politikere udtrykker fredag bekymring over den "patriotiske undervisning", som børn helt nede i 1. klasse tilsyneladende får.

Seniorforsker ved DIIS, Flemming Splidsboel, vurderer, at de russiske elever på skolen i København bliver gjort klar til krig.

• I sidste ende handler det om at gøre børnene klar til krig og så forberede dem på, at det er et vilkår. For det er et vilkår i Rusland, udtaler Flemming Splidsboel til avisen.

TV 2 har gennemgået dele af det undervisningsmateriale, som fremgår på skolens hjemmeside.

I det netop indledte skoleår skal børn på alle klassetrin fra 1. til 9. klasse have almindelige fag som matematik, billedkunst, engelsk og idræt, mens andre fag springer i øjnene.

Eksempelvis har børn i de mindste klasser også faget "Verden omkring os", hvor "patrioisk undervisning" også fremgår af lærerplanen.

Her skal børnene have udviklet deres "værdibaserede holdning til ens moderland, Rusland, og forståelse af den multinationale rolle i den moderne verden".

De ældste elever i 8. og 9. klasse kan se frem til to timer om ugen med faget "Grundlæggende principper for sikkerhed og forsvar af moderlandet".

Faget omfatter blandt andet emnet "militær træning".

Ifølge TV 2’s korrespondent Claus Borg Reinholt vil undervisningen på ambassadens skole efter alt at dømme følge samme linje som i Rusland. For Kreml er skolen en investering i regimets fremtid.

Når børn oplæres i patriotisme, militær disciplin og våbenhåndtering, bliver fortællingen om et land omgivet af russofober og fjender en naturlig del af deres verdensbillede. Krig og personlige ofre fremstilles som nødvendige for nationens overlevelse.

Målet er at skabe en generation, der forbinder loyalitet over for fædrelandet med troskab over for Putin og staten. Skolen bliver dermed et vigtigt redskab for regimets fremtid.

Ifølge læreplanen skal eleverne lære at forstå opgaver i den russiske hær og have eksempler på, hvordan den bekæmper nynazisme.

Ukraine bliver ikke direkte nævnt i læreplanen, men Ruslands præsident, Vladimir Putin, har konsekvent brugt påstande om nynazisme i Ukraine for at retfærdiggøre den russiske invasion af landet.

De ældre elever skal desuden lære formålet og "de vigtigste karakteristika" ved angrebsrifler, maskingeværer, håndholdte antigranatkastere, snigskytsrifler og håndgranater.

I undervisningsmaterialet bliver lærerne opfordret til at bruge en officiel lærebog, som også bliver benyttet i Rusland.

I bogen, der er tilrettelagt for lærere til elever i 8. klasse, fremgår det, at Rusland også omfatter Donbas-området og Krim-halvøen i Ukraine, og flere kapitler beskriver, hvordan man konkret benytter et våben.

• AK-74-automatriffelen kan affyres fra forskellige positioner (stående, knælende, liggende) fra enhver position, hvor målet og fjendens potentielle tilgang er synlige, står der blandt andet i tekstmaterialet.

Skolen blev grundlagt i 1962 som en folkeskole på den sovjetiske ambassade i København.

Den ligger i dag som en separat bygning på den russiske ambassades matrikel på Østerbro.

Den tilbyder ifølge skolens egen hjemmeside "gratis grundskoleundervisning i overensstemmelse med den føderale statslige uddannelsesstandard" til de børn, som er i Danmark, fordi deres forældre er udsendt til Danmark.

Det fremgår også, at børn til andre russiske statsborgere – eller for den sags skyld andre nationaliteter – også kan læse på skolen, hvis der altså er ledige pladser.

I et Telegram-opslag fra 1. september kan omkring 15 børn iklædt pænt tøj ses til en fejring af årets første efterårsdag.

Det er dog uvist, præcis hvor mange børn der er på skolen, ligesom det ikke vides, om der er andre børn end til ambassadens ansatte. Der må maksimalt være fem diplomater og 20 administrative og tekniske medarbejdere på den russiske ambassade i København.

TV 2 forsøgte fredag formiddag at besøge skolen, men blev nægtet adgang.

Inde i bygningen bag høje mure og hegn var lyset tændt, og på 1. sal stod en mand og skrev på en kridttavle.

Da TV 2 ringede på, ville den ansatte på den anden side af samtaleanlægget ikke kommentere skolens aktiviteter, men henviste i stedet til det russiske konsulat.

Det russiske konsulat havde dog ingen kommentarer til sagen, da TV 2 kom forbi.

Det har heller ikke været muligt at komme i kontakt med skolens inspektør, Stepanov Aleksandrovitj, som står i spidsen af et lærerhold, der i det seneste skoleår bestod af seks personer.

Hverken den russiske skole og ambassade har svaret på TV 2s henvendelser på mail.

Selvom børn tilsyneladende får undervisning i våben og generel militær faglighed i Danmark, anser militæranalytiker Alexander Høgsberg Tetzlaff ikke undervisningen for at udgøre en "akut sikkerhedsmæssig risiko".

• Det er selvfølgelig en bekymrende tendens, at russiske børn generelt bliver oplært i militarisme, og selvsamme normer muligvis bliver reproduceret i Danmark på den russiske ambassade, siger han.

• Men at det skulle øge risikoen for terror eller anden landsskadelig virksomhed er for mig svært at se.

Flere ordførere på Christiansborg udtrykker til Politiken alligevel bekymring over, at børn i Danmark har våbentræning på skoleskemaet.

Flere erkender dog også, at handlemulighederne er sparsomme, da ambassader har immunitet.

Radikales udenrigsordfører, Thomas Rohden, siger til avisen, at han vil bede Udenrigsministeriet om en vurdering af det, der foregår, og hvad der kan gøres.

TV 2 har forsøgt at få et interview eller et skriftligt svar fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), som ikke er vendt tilbage inden artiklens udgivelse.

PET oplyser til Politiken, at den ikke har nogen kommentarer til interne forhold på den russiske ambassade.

Men generelt følger efterretningstjenesten russiske aktiviteter, der udgør en trussel mod Danmark, tæt, lyder det.

Det er nok ikke gået særlig manges næse forbi, at der lige nu er en lokal strid i Vejby om, hvorvidt Musik i Lejet må afholde 19 årlige arrangementer ud over festivalen, der har åbent tre dage i juli måned.

Men spørger man Esben Danielsen, der er direktør for Kulturens Analyseinstitut, gør Musik i Lejet klogt i at være på god fod med naboerne. Han har selv tidligere været talsmand for Roskilde Festival.

• Hvis du kigger gennem historien, så har Roskilde Festival også været i konflikt med lokalområdet, og så bliver det løst. Hemmeligheden er, at gå den lange vej. Mød dine naboer, inviter dem, lyt på dem. Det er hårdt arbejde, siger han til TV 2 Kosmopol.

Ifølge Esben Danielsen er det dog langt fra altid, at lokalsamfundet går imod virksomheder, der vil skabe liv i området.

• Det, der sker her, er faktisk noget, man mange andre steder vil drømme om i Danmark, fordi det viser, at lokalsamfundet kan gøre, at en landsby overlever. Men hvis der ikke er gode toner med en del af dem, der bor der, så har man et reelt problem, konstaterer han.

Lyngby Boldklub fik fredag aften klubbens første sejr i den nye superligasæson, da Viborg FF blev slået med 2-0 i domkirkebyen.

Værterne sad på det meste spil, men gæsterne stod godt i defensiven og var skarpe de få gange, de nærmede sig Viborgs felt.

Det har ellers været den omvendte historie i flere af sæsonens tidligere kampe for Lyngby.

De kongeblå har i flere opgør været det bedste hold på banen, hvor skarpheden omkring modstanderens mål har manglet, men sådan var det altså ikke fredag.

250 lærere og pædagoger venter på at få godkendt deres ansættelse i Københavns Kommune, efter at en fejl i kriminalregister har sat udstedelsen af børneattester i bero.

Det skriver DR , der har talt med børne- og ungdomsborgmester i København, Jakob Næsager (K). Det har efterladt Københavns Kommune i en "meget, meget kritisk situation", lyder meldingen fra borgmesteren ifølge mediet.

Rigspolitiet kan overfor DR ikke give nogen tidshorisont på, hvornår fejlene er blevet lokaliseret og rettet, og det igen er muligt at udstede børneattester.

Ældre og skrøbelige patienter, der får mad med hjem efter en hospitalsindlæggelse, har 15 procent lavere risiko for at blive indlagt igen inden for 30 dage.

Det viser de foreløbige resultater fra projektet "Kom Mæt Hjem", som Herlev og Gentofte Hospital har kørt siden januar 2025.

I projektet får særligt skrøbelige ældre patienter proteinrige måltider med hjem til det første døgn efter udskrivelsen. De får også vejledning af en diætist.

Formålet er at gøre overgangen fra hospital til hjem mere tryg og forebygge genindlæggelser.

• Det er fantastisk at se, at noget, man har skudt i gang over mange år, viser nogle flotte resultater. Det betyder bare rigtig meget, at patienter lige kan få noget til det første døgn, siger Tina Munk, der er chefdiætist på Herlev og Gentofte Hospital.

Sidste år besøgte TV 2 Kosmopol Ella Jørgensen , som er en af de patienter, der har fået proteinrige måltider og vejledning fra en diætist efter en hospitalsindlæggelse.

En ansat på et apotek er fredag blevet dømt for at have stjålet medicin fra sin arbejdsplads. Manden misbrugte blandt andet medicintilskuddet til en række terminale patienter.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Den 40-årige er idømt et års fængsel. Kun tre måneder af straffen er ubetinget og skal afsones.

Anklagemyndigheden mente, at han skulle frakendes retten til at udføre apotekervirksomhed, men på det punkt har Retten i Roskilde frifundet ham.

Salget af magnesium er fordoblet i forhold til sidste år i butikskæden Matas, der har 269 butikker i Danmark. Og det undrer flere eksperter, skriver dr.dk .

Ifølge Morten Hostrup, der er seniorforsker på Bispebjerg Hospital, har størstedelen af den danske befolkning nemlig ikke brug for tilskud med magnesium. Alligevel bliver det hypet på de sociale medier, siger han:

• Det sælges på alt. At det er løsningen på, at du fungerer kognitivt bedre. At du får bedre søvn. At det er godt til overgangsalderen. At du er mere frisk og kan klø mere på i hverdagen. Til sundhedseffekter. Og sådan er det mange gange på sociale medier. Så bliver der lovet guld og grønne skove.

Men det er altså ikke tilfældet hos langt de fleste, lyder det.

Hos ældre med søvnbesvær viser en metaanalyse – et studie af studierne – imidlertid, at magnesium får dem til at sove 16 minutter længere end personer, der ikke får magnesiumtilskud, oplyser Cecilie Refsgaard, der er ernæringsfysiolog hos Team Danmark, til mediet.

En ny cykelgade i Nørregade, ombygning af Danmarks største cykelkryds og bredere, oplyste cykelstier henover Amager Fælled.

Det er bare nogle af de tiltag, som Cyklistforbundet i København 'klapper i deres hænder over', efter at Københavns Kommune torsdag fremlagde den nye budgetaftale. Her er der afsat et større millionbeløb til netop at forbedre forholdene for cyklister i København.

• Vi har fået nogle rigtig gode lunser i forliget i form af blandt andet en opgradering af forholdene for enden af Dronning Louises Bro, som i høj grad har været tiltrængt — og som vi har drøftet med politikerne i lang tid, siger formand for Dansk Cyklistforbund i København, Erik Hjulmand, til TV 2 Kosmopol.

Der er dog ifølge formanden fortsat flere forhold, der stadig kan forbedres for Københavns cyklister.

• Vi mangler stadigvæk cykelparkeringsfaciliteter, og grundlæggende er det store issue her i København i de her år på cykelstierne, det er, at de er alt for smalle til de mange forskellige køretøjer, der efterhånden er.

Historien om iværksætterne bag højttalersuccesen Soundboks bliver nu til en spillefilm.

Filmen er inspireret af historien om de tre gymnasievenner, der i 2015 tog en selvbygget højttaler med på Roskilde Festival, og som blev startskuddet til Soundboks.

Optagelserne til den nye danske film, der har fået titlen "Lyden af succes", er netop gået i gang. Filmen forventes at få biografpremiere i sensommeren 2027.

Soundboks blev stiftet i 2015 af gymnasievennerne Jesper Theil Thomsen, Hjalte Wieth og Christoffer Nyvold fra Virum. Virksomheden har hovedsæde på Nørrebro i København.

Klik og stem på ugens udvalgte spørgsmål her

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter. Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.