Glæden fulgte med giften: 'Cheminova var en fantastisk arbejdsplads!' | Indland | DR

For udenforstående kan det måske virke påfaldende, at en hel egn snarere græder end jubler.

Det sker, da kemifabrikken FMC, tidligere Cheminova, på Harboøre Tange ved Lemvig, i denne uge melder ud, at den lukker ved årsskiftet.

Og ja. Cheminova-grunden er én landets absolut største generationsforureninger. Det er uomgængeligt.

• Ret hurtigt fandt jeg ud af, at Cheminova er en ambivalent historie, fastslår museumsinspektør Inger Bjørn Knudsen fra Lemvig Museum.

Hun kender om nogen historien - set med lokale øjne. For hun og kollegerne har skabt en særudstilling om netop Cheminova og Vestjylland.

• På den ene side var Cheminova en fantastisk arbejdsplads. På den anden side ligger der også en bekymring. Den er ikke udtalt så tit og så kraftigt her i det vestjyske, men den ligger der.

Tilbage i 1950'ernes Vestjylland søgte erhvervsrådet i Lemvig med lys og lygte ledte efter noget, der kunne "få gang i hjulene". Så de prikkede Cheminovas stifter, Gunnar Andreasen, på skulderen og foreslog ham at lægge fabrikken her, forklarer Inger Bjørn Knudsen.

For i Måløv på Sjælland klagede beboere og kommunen, over at fabrikkens spildevand fra produktion af insektgift truede vandmiljøet.

Bum. I 1953 flyttede den fra Måløv på Sjælland til Harboøre Tange i Vestjylland.

Og det var ikke bare arbejdspladser, der fulgte. Cheminova var en saltvandsindsprøjtning i den forblæste egn.

• Gunnar Andreasen var visionær og havde en masse ideer om, at infrastrukturen, skolerne og erhvervsmulighederne skulle forbedres, fortæller hun.

Eksempelvis var der brug for højtuddannet mandskab til laboratorierne i fabrikkens udviklingsafdeling.

• Det har betydet, at man fik nogle veluddannede borgere, som man ellers ikke havde så mange arbejdspladser til her på egnen. Det har gjort noget ved demografien, siger Inger Bjørn Knudsen.

Man nævner tit Lemvig Gymnasium, som noget af det, der kom, efter Cheminova kom til egnen. Fordi Cheminovas funktionærer og ingeniører skulle have et sted at sende deres børn i skole, fortæller hun.

Cheminova kom også med en anden mangelvare til det vestjyske arbejdsmarked i 1950'erne og 60'erne - nemlig jobs med gode, stabile lønninger.

• Mange på egnen var fiskere. Så det var attraktivt at komme ind i et system, hvor det hele var mere stabilt, og man vidste, hvornår man fik løn, pointerer museumsinspektøren.

Mange har fejret både 20, 30 og 40 års jubilæum, og der var en stor fællesskabsfølelse, som rækker helt frem til i dag, hvor fabrikken hedder FMC Rønland. Man taler om et 'os på Cheminova'.

• Jeg er stødt på det rigtig mange gange. Det er ikke bare en "god arbejdsplads". Folk siger: "Cheminova er en fantastisk arbejdsplads!", fortæller hun.

Derfor lyder 'Cheminova' af andet og mere end "gift og dens ødelæggende konsekvenser" i lokale ører.

Og det kan være et svært emne at drøfte med mennesker, der bor langt fra Høfde 42.

Til at begynde med var det heller ikke lokale, som var mest interesserede i at høre foredrag og i at se udstillingen 'Cheminova og Vestjylland' på Lemvig Museum.

• Det var mere folk udefra. Men nu er de lokale også begyndt at melde sig, fortæller Inger Bjørn Knudsen.

For ingen her er blinde for bagsiden af Cheminova-medaljen. Tværtimod.

• Her er en bekymring for tab af naturen, at giften altid vil være et problem, og at den aldrig bliver fjernet, pointerer hun.

For giften ligger jo i deres egen jord. Og for nogle måske også i kroppen. I hvert fald er det slået fast, at mennesker, som boede i Thyborøn-Harboøre omkring 1970, har haft omtrent 20 procent flere tilfælde af kræft frem mod 2018 - sammenlignet med to andre lokale, vestjyske områder.

Men 'Cheminova' er også lig med gode kolleger, man grinede med i kantinen. Det er det tv, man kunne købe for sin løn fra fabrikken, og det liv, der myldrer ud på skoler, ved købmænd og i resten af lokalområdet, fordi mange mennesker kunne både bo og arbejde lige her.

• Cheminova kan være svær at tale om, men man kan godt. Det skal bare være på en ordentlig måde.

Til årsskiftet er det cirka 400 arbejdspladser, der forsvinder, når FMC Rønland lukker.

Det lyder måske ikke af meget. Men med en arbejdsstyrke på 9.000 i alt i Lemvig svarer det til, at op mod hver 20. i kommunen nu skal se sig om efter et andet levebrød.