NaToSaphiX støtter Sashi: "Vexar snyder helt åbenlyst" - Dust2.dk
NaToSaphiX støtter Sashi: "Vexar snyder helt åbenlyst" - Dust2.dk
Sashi stødte torsdag aften sammen med russiske Vexar, hvor det danske mandskab endte med at tage en 2-1-sejr, men selv til trods for sejren var organisationen på tasterne efter kampen.
Organisationens ejer, D0KT0R3N, og holdets kaptajn, Cabbi, anklagede lige efter Vexar for snyd, da russerne altid ramte korrekt med "stacks, timings og pushes".
I kølvandet på danskernes udmelding har også Falcons Forces træner, NaToSaphiX, anklaget russerne for snyd, da holdene stødte sammen i samme turnering i onsdags.
Vores kamp mod dem er første gang nogensinde, hvor jeg har været overbevist om, at et hold har snydt mod mig i en kamp.
Vexar endte med at vinde opgøret mod Falcons Force med 2-1, som havde en plads i slutspillet på højkant i turneringen Exort Fiesta Series 1.
NaToSaphiX skriver på sit opslag, at han gennemgik demoen fra deres opgør, og det er meget tydeligt, at holdet ikke har rent mel i posen.