Flere gemmer mere til pensionen – er det en god idé? - TV 2

Det gør en stor forskel, om man kommer tidligt i gang med at spare op til pensionen. Foto: Ellen Meldgaard Pedersen / Tv 2 Grafik

Siden nytår har en kvart million danskere alene hos PFA valgt at polstre deres pension ekstraordinært med næsten fem milliarder kroner samlet set.

Det fremgår af et nyt regnskab.

Tal fra pensionsgiganten viser også, at det over de seneste fem år er blevet markant mere populært med såkaldte frivillige indbetalinger til pensionen, hvor man sparer mere op, end ens pensionsordning egentlig tilsiger.

Men er det egentlig en god idé? Kan det betale sig, og hvornår bør man gøre det?

TV 2 har spurgt Nikolaj Holdt Mikkelsen, der er uafhængig investerings- og formuerådgiver samt pensionsekspert, til det stadig mere populære supplement til pensionsordningen.

For mange med et fast job indgår pension som en del af den samlede lønpakke. Ofte udgør pensionen en procentsats af ens løn, og i mange tilfælde vil lønmodtageren også selv bidrage med en andel af sin løn.

Hvor stor procentsatsen er, varierer fra branche til branche og fra arbejdsplads til arbejdsplads, men tit kan man bare skrive til den eller de ansvarlige i ens virksomhed, at man gerne vil skrue op for sin egen andel af lønnen, der bliver indbetalt på ens pensionsordning. Så bliver pengene automatisk trukket og indbetalt, før du overhovedet ser din løn.

Det er dog vigtigt at bemærke, at ens eget bidrag kommer direkte ud af ens løn, og at hvis man skruer op for sit bidrag, får man færre penge udbetalt nu.

Du kan som regel se, hvor meget der bliver indbetalt til din pensionsordning på din lønseddel. Hvis det kun står opført som en procentsats og ikke et beløb i kroner og øre, kan du med fordel selv udregne det.

10 procent er selvsagt et noget forskelligt beløb, alt efter om ens månedsløn er 20.000 eller 60.000 kroner.

Problemet med friværdi er, at du ikke rigtig kan betale med mursten nede i supermarkedet

Ifølge Nikolaj Holdt Mikkelsen skal man være klar over, at der kan være en hel række ubekendte faktorer, hvis man forsøger at udregne præcist hvor meget, man bør lægge til side.

Alt fra hvor gammel man bliver, til hvornår man går på pension, inflationen hen over årene og afkastet på ens investeringer spiller centrale roller, og derfor er det "vanskeligt at sætte to streger under noget", siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

• Men som tommelfingerregel kan man sige, at hvis du vil være sikker på at kunne fortsætte din økonomiske tilværelse som pensionist og ikke løbe tør for penge, så skal du faktisk indbetale omkring 20 procent af din løn i pension, siger eksperten.

De 20 procent dækker både over din arbejdsgivers bidrag, dit nuværende bidrag og så det eventuelle frivillige bidrag, hvis du sætter satsen op.

Nikolaj Holdt Mikkelsen er investerings- og formuerådgiver. Han anbefaler, at man lægger omkring 20 procent af ens løn til side til pension. Foto: / TV 2

Det siges, at Albert Einstein engang har kaldt renters rente for verdens ottende vidunder.

Renters rente-effekten – altså at man ikke kun får et afkast på sine investeringer, men også et afkast på det afkast ens investeringer allerede har medført – betyder nemlig, at det er en stor fordel at spare ekstra op så tidligt som muligt.

Som eksempel på renters rente-effekten har PFA en beregner , hvor man kan se, hvor meget ens penge yngler hen over en årrække.

Der er selvfølgelig tale om en modelberegning, men hvis man antager, at man som 50-årig laver en ekstraordinær indbetaling på 50.000 kroner, kan man se frem til at få 113.000 til 132.000 kroner i hånden, når man går på pension som 69-årig.

Hvis man laver samme ekstraordinære indbetaling som 40-årig er den forventede udbetaling som 69-årig på 178.000 til 219.000 kroner.

Hvis man omvendt indbetaler pengene som 30-årig, anslår PFA-beregneren, at man ender med mellem 278.000 og 362.000 kroner.

Og kan man finde 50.000 kroner allerede som 20-årig, er der ifølge modelberegningerne udsigt til en værdi på mellem 433.000 kroner og 597.000 kroner, når man bliver 69 år.

Her er det vigtigt at holde sig for øje, at der jo selvfølgelig kun er tale om modelberegninger, og at det er ens risikovillighed, der afgør, om man er i den høje eller lave ende af spændet. Med risiko følger også faren for, at det går galt.

Samtidig vil mange nok opleve, at det i de tidligste år på arbejdsmarkedet er relativt sværest at få økonomien til at hænge sammen og dermed finde penge til at lave ekstraordinære indbetalinger til pensionen. Dels fordi mange har de største udgifter til bolig, børn og biler i disse år, men også fordi lønnen typisk er lavere end sammenlignet med senere i livet.

Og når man bruger penge på at polstre sin pension, kan de samme penge selvsagt ikke bruges på andet.

Andet såsom investering i aktier – hvor man også kan opnå store afkast – eller afbetaling på ens gæld. Det medfører renteudgifter, som jo er en ekstraudgift, man kunnet have mindsket, hvis man havde valgt at bruge sin penge dér.

Og endelig er penge også lig med frihed for nogle – en frihed, man i et vist omfang giver afkald på, hvis man binder sine penge i en ekstra stor pensionsopsparing.

På den ene side kan man sige, at 100 kroner jo er lige meget værd, om de kommer fra ens friværdi eller fra ens pensionsopsparing.

Men der er et vigtigt forbehold i den ligning.

Hvis man vil udnytte friværdien i ens bolig – altså forskellen på, hvad ens bolig er værd, og hvor meget gæld man har i den – kræver det enten, at man får godkendelse til at låne i friværdien, eller at man sælger sin bolig.

• Problemet med friværdi er, at du ikke rigtig kan betale med mursten nede i supermarkedet. Så de penge skal man have aktiveret, og det kan være en vanskelig øvelse, hvis man allerede er gået på pension, siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.