Nu stempler tidligere formand også ind i kritikken af Ida Auken: Simpelthen ikke korrekt | Politik | DR

En præst i Folketinget og en Facebook-video fra Ida Auken.

Det var, hvad der skulle til, for at sætte dele af det socialdemokratiske bagland på den anden ende i weekenden.

For en række socialdemokratiske koryfæer og tidligere profiler så rødt, da den socialdemokratiske kirkeminister Ida Auken lagde en jublende video på Facebook, hvor hun fejrede en nyhed om, at Folketinget nu får en fast tilknyttet præst.

En af dem, tidligere fagforeningsleder Tine Aurvig-Huggenberger, gik endda så langt, at hun meldte sig helt ud af Socialdemokratiet efter 36 års medlemskab.

Nu melder en af partiets allertungeste koryfæer sig så i koret af kritikere.

Mogens Lykketoft. Tidligere formand for partiet, tidligere minister og tidligere formand for Folketinget.

Det er især Ida Aukens udtalelser om folkekirken, han nu går i rette med. For da debatten rasede hen over weekenden, gik Ida Auken i rette med kritikerne og gav folkekirken æren for store demokratiske landvindinger.

• Det første sted, kvinder fik stemmeret, var til menighedsrådene i 1903. Det var her det første store demokratiske gennembrud efter Grundloven skete. Folkekirken spiller med andre ord en særlig rolle for vores demokrati, lød det fra Auken.

Men den køber Mogens Lykketoft ikke.

• Det synes jeg simpelthen ikke er korrekt, siger han.

Han mener bestemt ikke, han er alene med den udlægning. Den deler mange af "de gamle" i partiet, siger han.

Hvad er det, du mener, hun tager fejl af?

• Folkekirken er en del af vores grundlov og sådan noget. Det er måske efter min opfattelse lidt forældet, men sådan er det jo.

• Men at sige, at folkekirken har været en selvstændig faktor i udviklingen af det moderne demokrati… Altså, det er jo de store folkelige bevægelser som partierne, andelsbevægelsen, fagbevægelsen, højskolebevægelsen. Det er dem, der har drevet demokratiet frem. Det er ikke menighedsrådene.

Han mener ikke, kirken skal have en særlig plads i Socialdemokratiet.

• Folkekirken er jo strålende for dem, der har medlemskab og holder af den. Men folkekirken skal ikke være en del af Socialdemokratiets politik, andet end at vi respekterer alle retninger og har folk valgt til menighedsråd. Men udlægningen af, hvordan historien har formet sig hos Ida Auken, mener jeg ikke er rigtig.

Han mener, at politik og religion skal holdes adskilt.

Men den nye ordning med en fast tilknyttet præst til Folketinget ser han ikke det store problem i. For det er ikke Folketinget, der har ansat en præst, og Folketinget har heller ingen udgifter til ordningen.

Det er derimod Københavns Stift, der stiller faste præster til rådighed til at holde andagter og tale med de folketingsmedlemmer, der måtte have lyst til det. Og så længe Folketinget ikke direkte har ansat en præst, går det nok, mener han.

• Nogle vil gerne holde andagt, og de tilkalder så en præst. Nu har de så fået en aftale med Københavns biskop om, hvem det skal være. Det er så, hvad det er, siger han.

Flere andre socialdemokrater har langet ud efter Ida Auken og ordningen med en præst i Folketinget. Blandt andre de tidligere ministre Jytte Andersen og Helle Degn og tidligere EU-politiker Britta Thomsen.