July 12, 2026News

Velbevaret dinosaur-fossil sælges på auktion - startbuddet er på over 100 millioner kroner | Natur | DR

2 min readNo likesNo comments

Velbevaret dinosaur-fossil sælges på auktion - startbuddet er på over 100 millioner kroner | Natur | DR

Den hedder Gus, er næsten fire meter høj og levede for omkring 67 millioner år siden.

Og så kan den blive din. I hvert fald hvis du har i omegnen af 19 millioner dollars, svarende til 124 millioner danske kroner.

For det er der, buddene starter, når auktionshuset Sothesby's på tirsdag sætter fossilet, der er en tyrannosaurus rex, til salg. Den er dog vurderet noget højere end startbuddet, til omkring 30 millioner dollars - altså næsten 200 millioner danske kroner.

Selvom det i sig selv er ret sjældent, at man bare lige sådan kan købe en dinosaur, så er det her en helt særlig en af slagsen. For det er et af de mest komplette fossiler af sin slags, der nogensinde er blevet fundet.

I alt består fossilet af 183 knogler, svarende til, at 61 procent af dinosauren er blevet identificeret. Og det er ret usædvanligt, for normalt finder man kun omkring halvdelen, lyder det fra Cassandra Hatton, der er global chef for naturhistorie ved Sotheby's.

30 ud af de 32 maveribben, som sjældent bliver fundet, er også blevet udgravet. Og så er knoglernes tilstand også interessant.

  • Der er et kæmpe bidemærke på toppen af ​​kraniet, som kan være opstået under en kamp. Der er brækkede knogler. På nogle af ribbenene ses store knuder, hvor de brækkede og så helede, siger Cassandra Hatton til BBC .

Det er ikke den første dinosar, der sælges. I 1997 holdte Sothesby's en auktion, der for første gang involverede en dinosaur ved navn Sue. Det var også en T-rex, og den blev solgt for otte millioner dollars - 52 millioner danske kroner.

Siden da er flere blevet solgt. Rekorden for den dyreste dinosaur blev sat i 2024, da Sothesby's solgte en Stegosaurus ved navn Apex til hele 44,6 millioner dollars. Det svarer til 292 millioner danske kroner - og er 11 gange højere end den oprindelige vurdering.

Den blev købt af Kenneth Griffin, stifter og direktør for hedgefonden Citadel, og han har siden lånt fossilet ud til American National History Museum i fire år.

Uanset hvor fascinerende det kan lyde at få fingrene i et dinosaur-fossil, så har det også sat gang i en diskussion.

For bør eksemplarer af så videnskabelig betydning reserveres til forskningen? Eller bør fossiljægere belønnes for deres opdagelse af eksempelvis dinosaurer?

Ifølge professor Susannah Maidment, der er dinosaur-researcher ved Londons naturhistoriske museum, er det et stort problem.

Ikke kun, fordi fossilerne bliver solgt så dyrt, at museerne ikke har mulighed for at være med til at byde, men også fordi fossilerne er vigtige for videnskaben.

  • Der er ingen erstatning til at have en ægte fossil. Hvis vi skal kunne lave nogen form for undersøgelse, er det vigtigste, at vi forstår anatomien. Vi bliver nødt til at vide, hvad der er ægte, siger hun til BBC.

Cassandra Hatton på den anden side mener, at fossiljægerne bør belønnes for deres hårde arbejde. Holdet bag Gus' udgravning tog eksempelvis tre år i feltet - og derefter tre år i laboratoriet.

  • De redder dinosaurerne fra endnu en udryddelse, siger Cassandra Hatton.

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy