Nyåbnet letbane forventer langt færre passagerer, end da det blev besluttet at bygge den | Indland | DR

I dag åbner Hovedstadens Letbane i fuld længde.

Siden efteråret har de grønne tog kørt mellem 12 stationer på den sydlige del af strækningen, og nu er den nordlige del med yderligere 17 stationer også klar til brug.

Efter flere år med omfattende anlægsarbejde kan folk i hovedstaden derfor nu rejse på tværs af en række omegnskommuner i en 28 kilometer lang bue udenom København.

Men mens skinnerne er blevet lagt, har forventningerne til, hvor mange der vil bruge letbanen i de kommende år, ændret sig markant.

Beslutningen om at anlægge en letbane i hovedstaden er baseret på en udredning fra 2013.

Dengang håbede man på, at togene ville begynde at køre i 2020.

I udredningen står der: "Tabellen viser, at der ved letbanens åbning i 2020 samlet kan forventes cirka 43.000 passagerer per hverdagsdøgn."

I dag satser Hovedstadens Letbane på at nå op på 12.000 daglige passagerer i løbet af 2026, når den fulde strækning er åbnet.

Et tal der så vil stige markant i årene derefter.

Hvad har ændret sig siden dengang, hvor man forventede 43.000 daglige passagerer ved letbanens åbning?

• Vi har tilført noget virkelighed. I beregningen fra dengang går man ud fra, at det går fra 0 til 100. Nu ved vi, at det tager tid for folk at få nye vaner og tilpasse sig nye muligheder, fortæller Hanne Tærsbøl Schmidt, der er direktør i Hovedstadens Letbane.

Er det ikke et problem, at letbanen er blevet solgt på et antal passagerer ved åbningen, som I nu ikke forventer at kunne levere?

• Jamen, vi forventer jo faktisk at komme op på det antal. Vores nuværende beregninger viser, at vi når cirka 45.000 daglige passagerer i 2031, siger direktøren.

Letbanen har kostet knap 10 milliarder. Tror du, det var blevet besluttet at bygge den, hvis man dengang havde fremlagt en prognose, der viste, at kun 12.000 dagligt ville bruge den ved åbningen?

• Ja, det tror jeg helt sikkert. Vi bygger til 100 år. Det er ikke et problem, at det tager fem år at komme op på det passagertal, men vi skal derop, lyder det fra Hanne Tærsbøl Schmidt.

Mogens Fosgerau er professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet, og han har tidligere kaldt Hovedstadens Letbane for en 'exceptionel dårlig samfundsøkonomisk investering'.

• Selv hvis man fik letbanen gratis, ville man ikke have lyst til at sige ja til projektet, udtalte han til DR i 2018.

Og siden dengang har det forventede passagergrundlag i de første år altså ændret sig.

• I den periode er der så færre, der bruger letbanen og dermed færre, der får glæde af den. Derfor er letbanen så også lidt dårligere, end man troede dengang, siger Mogens Fosgerau.

Ifølge professoren er det helt normalt at indberegne, at folk skal vænne sig til et nyt transportmiddel.

• Passagertallet når ikke op på det langsigtede niveau med det samme. Det tager nogle år. Det er rigtigt at præsentere det, og det skulle de måske også have gjort dengang, lyder det fra Mogens Fosgerau.

Han mener stadig, at letbanen er en dårlig investering.

• Det store problem er, at letbanen giver forholdsvis små gevinster for passagererne og store omkostninger for resten af samfundet, afslutter Mogens Fosgerau.