Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Sygemeldt løsgænger erstattes af socialdemokrat | TV2 ØST
August 29, 2026News

Sygemeldt løsgænger erstattes af socialdemokrat | TV2 ØST

7 min readNo likesNo comments

Sygemeldt løsgænger erstattes af socialdemokrat | TV2 ØST

Løsgængeren Kathrine Monsrud Ekelund er ramt af sygdom og udtræder derfor midlertidigt af regionsrådet i Region Sjælland.

Det fremgår af dagsordenen til regionsrådets møde tirsdag.

Da Kathrine Monsrud Ekelund fra Faxe blev valgt, repræsenterede hun Socialdemokratiet. Derfor er det en socialdemokrat, der kommer til at erstatte hende under sygdommen.

Partiets førstesuppleant er allerede indtrådt i regionsrådet, og anden stedfortræder er forhindret grundet sygdom. Det bliver derfor John Fobian-Madsen fra Ringsted, der indtræder under Kathrine Monsrud Ekelunds fravær.

Regionsrådet skal formelt godkende stedfortræderen på mødet.

Tusindvis af katte bliver hvert år dumpet, efterladt eller indleveret. I 25 år har Gitte Petersen i spidsen for Falsters Dyreinternat taget sig kærligt af katte, kaniner og andre smådyr.

Siden klokken 10.00 i dag har badegæsterne igen kunne hoppe nogle af bassinerne i Nakskov Svømmecenter, efter at fredagens skybrud tvang centeret til at holde lukket lørdag.

Det oplyser Nakskov Idrætscenter i et opslag på Facebook .

Varmtvandsbassinet, morskabsbassinet og babybassinet åbner som normalt, mens 25-meterbassinet holder lukket indtil videre.

Centeret arbejder på at gøre 25-meterbassinet klar.

  • Vi arbejder på at få det klar og åbner det selvfølgelig, så snart det er muligt.

Skybruddet ramte det vestlige Lolland fredag aften.

Ved Langø ved Nakskov faldt der 19,3 millimeter regn på en halv time.

Uvejret gav vand i kældrene i svømmecenteret, og samtidig blev Nakskov ramt af strømafbrydelse, skrev DR .

I seks år gik Emilie Mengs morder Philip Patrick Westh frit omkring. I den tid udsatte han to andre unge kvinder for grove overgreb.

Men måske kunne Philip Westh have været pågrebet langt hurtigere, hvis politiet havde fulgt et vidnes oplysninger om en nummerplade helt til dørs.

For allerede kort efter fundet af Emilie Mengs lig i en sø ved Regnemarks Bakke havde politiet et vidne, der var tæt på at huske nummerpladen på hans bil.

Vidnet havde set en lys Hyundai i30 ved Regnemarks Bakke den morgen, Emilie Meng forsvandt. Hun forsøgte at huske nummerpladen og var blandt andet sikker på, at den begyndte med B.

Politiet vurderede dog, at hendes forklaring var for usikker, fordi vidnets oplysninger ikke umiddelbart stemte på biler i lokalområdet. Derudover lagde politiet vægt på, at vidnet havde skiftet mellem at beskrive bilen som en sedan og en hatchback.

Men ifølge Berlingske ville en bredere søgning ud fra vidnets oplysninger have resulteret i et indsnævret resultat på kun syv biler i lokalområdet. En af dem tilhørte Westh. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi erkender ifølge Berlingske nu, at vidnets oplysninger burde have været sammenholdt med listen over biler.

Emilie Eriksen fra Kalundborg og Kristine Hjorth fra Sørbymagle er begge 23 år, og så har de startet et landshold helt fra bunden.

De to veninder er samtidig landstrænere for det nyopstartede U16 kvindelandshold i field hockey.

Selvom der har været udfordringer undervejs, er pigerne kommet i mål med sit projekt.

Der er store nationale forskelle på, hvor stor chance der er for at et ægteskab holder. Ægteskaber blandt sjællændere har den laveste chance for at vare ved.

Det viser en undersøgelse ifølge Politiken .

Den største risiko for, at et ægteskab ender i skilsmisse, findes blandt ægtefolk bosat i Københavns Kommune, men lige i hælene findes flere Syd- og Vestsjællandske kommuner.

I Københavns Kommune bliver 1,64 procent af alle ægteskaber opløst hvert år mens det kun gælder for 0,89 af alle ægteskaber i jyske Lemvig Kommune, der har den positive bundrekord.

Lige efter København følger Sorø Kommune, hvor 1,6 procent af alle ægteskaber hvert år ender i en skilsmisse.

Nabokommunen Ringsted følger lige efter, og også i Næstved og Slagelse kommuner ligger antallet af skilsmisser et godt stykke over landsgennemsnittet.

I vores region er risikoen for at blive skilt lavest i Holbæk Kommune.

Opgørelsen findes i et nyt studie fra Aarhus Universitet. Økonomiprofessor Michael Svarer har været med til at lave undersøgelsen.

Ifølge ham skyldes den høje skilsmisserate i København, at storbyen byder på flere fristelser, mens de mange skilsmisser i sjællandske kommuner hænger sammen med lavt uddannelsesniveau.

Procentvis andel af ægteskaber, der årligt ender i skilsmisse. Tallet er et gennemsnit af årene 2023-2025.

Kilde: Velliv på baggrund af tal fra Danmarks Statistik

En gruppe på 60 nye værnepligtige fra Vordingborg Garnison snører torsdag 3. september løbeskoene og begiver sig ud på en ti kilometer lang rute gennem byen.

Undervejs skal de besøge syv pitstop og stifte bekendtskab med lokale kultur-, idræts- og fritidstilbud. De 60 unge begyndte deres værnepligt for tre uger siden og er det første hold, som skal tilbringe 11 måneder på kasernen.

  • Inden for de næste år kommer der op til 300 værnepligtige om året til Vordingborg. Vi vil gerne have, at de værnepligtige får en god tid her og tager byen til sig, siger borgmester Michael Seiding Larsen (V) i en pressemeddelelse.

Der er dog også en lille bagtanke.

  • Forhåbentlig vil de tage så gode minder med, at de en dag får lyst til at slå sig ned her, siger Michael Seiding Larsen.

Borgmesteren løber selv med på en del af ruten.

Efter løbet får de værnepligtige aftensmad, inden turen går videre til en premierefilm i Biografcaféen. De modtager også rabatter og tilbud fra lokale butikker, foreninger og kulturinstitutioner.

Kommunen planlægger at gentage velkomsten, hver gang et nyt hold begynder på garnisonen.

Snart siger kalenderen efterår, men vejret har allerede taget forskud på efteråret.

Søndagen byder på maser af efterårsvejr med regn, blæst og risiko for torden over regionen. Sådan lyder meldingen fra DMI.

Vinden bliver jævn til hård fra sydvest, mens kysterne en overgang kan få kuling. Temperaturen lander mellem 16 og 20 grader.

Sidst på eftermiddagen klarer det op vestfra. Det bliver mest tørt, og solen kan lokalt bryde gennem skyerne.

I løbet af natten kommer nye byger ind fra sydvest. Temperaturen falder til mellem 13 og 17 grader.

Der findes filtre, der kan bremse millioner af svindel-sms'er og opkald. Lovgivningen på området er dog ikke er på plads, så det kan ikke tages i brug.

I denne uge har vi haft fokus på kontaktbedrageri her på TV2 ØST.

Der findes en løsning på noget af problemet, som ifølge politiet har haft en dokumenteret effekt.

Det har indtil videre taget ni måneder for politikerne på Christiansborg at finde ud af, hvordan den løsning kan få juridisk grund under fødderne, så der kan sikres genindførelse af filtre, der kan beskytte danskerne mod digital økonomisk kriminalitet.

Tempoet på handling fra Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren møder frustration fra oppositionen ovenpå dom i sag fra byretten i Nykøbing Falster.

Siden 1970'erne har den sortplettede blåfugl ikke været at finde i Klinteskoven på Møn.

Det har Royal Entomological Society i England nu gjort noget ved.

I juli har eksperterne fra England udsat larver af den sjældne og truede sommerfugl på Naturstyrelsens arealer i Jydelejet nord for skoven.

Det oplyser Vordingborg Kommune.

Udsætningen af laverne er sket i et samarbejde med Naturstyrelsen og Ravn-Nature som led i naturprojektet LIFE Orchids.

Projektet gennemføres i tæt samarbejde med Klintholm Gods, Geocenter Møns Klint, ELO, EUROSITE og finansieres af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden, Den Danske Naturfond og EU LIFE Nature.

Der er for få børn i Ringsted til det nuværende antal daginstitutioner.

Det vurderer forvaltningen, der har indstillet til økonomiudvalget at Idrætsbørnehuset Springfidusen lukkes.

Samtidig lægges der op til, at driftsaftalen med den selvejende institution Snurretoppen skal genforhandles, så Snurretoppens børnehaveafdeling fra august 2027 nedlægges. Det vil reducere kapaciteten fra 150 til 57 pladser.

Springfidusens 70 børnehavepladser foreslås nedlagt og bygningen solgt eller anvendt til andet formål, eksempelvis et besøgscenter ved Sct. Bendts Kirke.

Samlet forventes tiltagene at give en årlig besparelse på mindst 2,2 millioner kroner fra 2028.

I sommer kom det frem i Sjællandske , at Springfidusen var lukningstruet, hvilket skabte bekymring hos forældre med børn på stedet. Pladshenvisningen har ifølge avisen advaret forældre, der har søgt en plads i Springfidusen om, at børnehuset er lukningstruet.

Politik er blevet en børnehave.

Politiske modstandere hilser ikke på hinanden - og aftaler er ikke længere til at regne med.

Sådan lyder det fra flere partier i Odsherred Byråd, der mener, at samarbejdsklimaet er dårligt.

TV2 ØST har talt med en stribe partier - og forelagt borgmester Hanne Pigonska (V) kritikken.

Det går ganske udmærket for tøjbutikkerne Kings & Queens, der har hovedsæde i Slagelse.

I det skæve regnskabsår 2025/2026 landede kæden et overskud på 5,9 millioner kroner - hvilket var bedre end ledelsens forventning.

  • Det forbedrede resultat skyldes primært øget fokus på driftsoptimeringer som er slået igennem i indeværende regnskabsår, skriver ledelsen i regnskabet.

Bundlinjen er cirka femdoblet fra året før, men et er ikke kun her, regnskabet er blevet bedre. Også bruttofortjenesten er steget i virksomheden, der blandt andet har butikker i Slagelse, Nykøbing Falster og Næstved.

Målgruppen er unge mellem 15 og 35 år.

I alt beskæftiger butikkerne 116 medarbejdere.

Kings & Queens forventer et lignende resultat for det kommende regnskabsår.

Hent vores app og få de vigtigste nyheder fra regionen lige ved hånden.

ringstednykoebing-fholbaekslagelsenaestvedaarhuskoebenhavnsjaelland

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy