Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Enebarnet Anton søger venner på sommerferien. Hvert ottende barn vokser nu op uden søskende | Indland | DR
July 28, 2026Lifestyle

Enebarnet Anton søger venner på sommerferien. Hvert ottende barn vokser nu op uden søskende | Indland | DR

2 min readNo likesNo comments

Enebarnet Anton søger venner på sommerferien. Hvert ottende barn vokser nu op uden søskende | Indland | DR

Syvårige Anton Løber Halling har ingen søskende og suser rundt på sit grå løbehjul og leder efter én at lege med. Mon der er en ny ven ved klatrestativet eller hoppepuden?

Stadig flere danskere er enebørn, og Anton Løber Halling er taget på ferie med mor og bedsteforældre til Søhøjlandet Feriepark. Voksne er ikke så sjove at lege med som børn, så nogle gange er det kedeligt at være enebarn.

  • Fordi så har jeg ingen at lege med.

Anton Løber Halling har en plan for ikke at kede sig på ferien.

  • Man kan bare spørge, om man gider at være venner. Så siger de ja eller nej. Og hvis de siger ja, så leger man!

Siden 2010 er der kommet 10 procent flere enebørn i Danmark. Hvert ottende barn vokser nu op uden søskende, viser tal fra Danmarks Statistik.

Der er flere grunde til, at der kommer flere enebørn, forklarer Peter Fallesen, der er forskningsprofessor i demografi ved Rockwool Fonden.

For det første er generationen af unge større end tidligere, så flere kvinder er i den alder, hvor de kan få børn. Når flere kvinder bliver mødre, vil der automatisk komme flere børn – både enebørn og børn med søskende.

Men kvinder føder også første barn senere end tidligere, og så kan det være svært at blive gravid. Flere børn kommer derfor til verden efter fertilitetsbehandling.

  • Fertilitetsbehandling kan være hårdt mentalt og fysisk, så der er en gruppe, der stopper efter ét barn. Indtil for nylig kostede det også penge at få hjælp til barn nummer to, siger Peter Fallesen.

Antons far, Jacob Halling Hansen, var selv enebarn, til han blev ti år. Han er glad for sin lillesøster og ikke at stå alene, når forældrene en dag bliver gamle. Oprindeligt drømte han selv om en familie med to børn. Men livet tog en anden retning, og forældrene gik fra hinanden for nogle år siden.

  • Det blev til et barn, og det er jeg glad for. Nogle gange er det også hårdt at have børn, og et kan være rigeligt. Men dengang ville jeg gerne have haft to. Det er noget med kernefamilie med børn, hus og bil, og hvad ved jeg. Det tror jeg, mange har et ønske om.

Anton Løber Halling viser, hvordan man bærer sig ad med at få venner.

På campingpladsen har Anton Løber Halling spottet en dreng, der spiller fodbold. Han stiller løbehjulet, kravler over banden og går direkte hen mod ham - stadig med cykelhjelmen på.

  • Må jeg være med til at spille fodbold?

Hvis du havde søskende, ville du så være så god til at spørge andre børn, om de vil lege?

Anton Løber Halling ville gerne have en lillebror eller lillesøster. Han får dog ældre papsøskende, når hans far flytter sammen med sin kæreste, men indtil da er der også fordele ved at være enebarn:

  • Der er ikke nogen, der driller.
enebarnet-antonloeber-hallinganton-loeber-halling

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy