Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Smukfest satser på sologæster | Indland | DR
July 29, 2026Culture

Smukfest satser på sologæster | Indland | DR

1 min readNo likesNo comments

Smukfest satser på sologæster | Indland | DR

Som festivalgænger har du måske stået i denne situation: Din yndlingsfestival har lige offentliggjort et kongeprogram med din favoritkunstner på plakaten.

Der er bare et problem: Din ene ven kan ikke få passet børn, din anden ven har sommerferieplaner sydpå og din tredje ven er bare ikke fan af at svinge hofterne til Annika.

Det problem har festivalen Smukfest forsøgt at løse.

Som noget nyt i år lancerer festivalen en app-funktion, hvor man kan få hjælp til at få en koncertmakker.

  • Det kan sagtens være fedt at tage til koncert selv. Men nogle gange er det også rart at få adgang til et fællesskab og mødes med andre, der er lige så meget oppe at køre over den samme artist som en selv, siger indholdschef for Smukfest, Trine Bang.

Når Smukfest åbner på søndag og gæsterne strømmer ind i Bøgeskoven i Skanderborg, vil de for første gang kunne benytte sig af funktionen "Find en koncertmakker" i festivalens app.

Her kan festivalgæster blive matchet op og gå til koncert sammen - næsten som en slags Tinder for koncertgængere.

  • Det er ærgerligt, hvis man har glædet sig til Robbie Williams, men ens venner ikke er til det. Derudover er det jo blevet en trend internationalt at gøre ting på egen hånd: Det her med at tage ud at rejse selv, at tage på restaurant selv og gå i biografen selv. Den tendens kan vi også mærke på vores festival – og det skal vi selvfølgelig tappe ind i, siger indholdschef for Smukfest, Trine Bang.

App-funktionen er heller ikke det eneste, sologæster kan få glæde af.

Sidste år lancerede Smukfest et nyt campingområde for gæster, der vælger at komme alene. Området, der hedder Modigheden, vender i år tilbage i en større udgave. Både med et nyt fællesområde og aktiviteter til dem, der har lyst.

musikpolitik

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy