Efter debat: Kommisær påtaler diskrimination af romaer

“Som diskriminationsrådgiver for Den Internationale Roma-Union (IRU) og repræsentant for Romaliv blev vores opmærksomhed fanget af en række opslag på sociale medier og i medierne om en såkaldt “romalejr” ved Havneholmen Station.”

Sådan starter Admir Ismanovski en besked til MigogKbh.

“Beskrivelserne var dramatiske,” fortsætter Admir, der er IRU-kommissær (International Roma Union) og formand for NGO RomaLiv Danmark.

Han reagerer på de seneste dages debat om overnattende personer ved Havneholm Metro.

Flere naboer har klaget og forsøgt at få politi og kommune til at fjerne dét, som flere medier, der har lavet historier på baggrund af naboernes opråb og Facebookslag, kalder for en romalejr.

“Men det stemmer ikke overens med virkeligheden,” forklarer Admir til MigogKbh.

“Der blev talt om en større lejr, om utryghed og om en invasion af romaer. Netop derfor valgte vi ikke at basere vores vurdering på andres beskrivelser, men i stedet at undersøge forholdene på stedet. Virkeligheden viste sig at være en helt anden,” siger han og fortsætter:

“Ved ankomsten kunne vi hurtigt konstatere, at de beskrivelser, der havde præget debatten, ikke stemte overens med virkeligheden. Vi fandt ikke en større lejr. Der var ingen kaotiske tilstande, ingen ophobning af affald og ingen tegn på omfattende bosættelse.”

Da MigogKbh i tirsdags besøgte stedet mødte vi ligesom Admir kun Paula og Anna og facetimede med deres børn.

Nogenlunde samme oplevelse havde Admir.

“Vi observerede, var et eller to steder, hvor der havde stået telte. Området var ryddeligt, ejendelene var pakket sammen, og der herskede ro og orden. En afgørende misforståelse,” mener han.

“Under besøget kom vi i dialog med to af de personer, som havde overnattet på området. Da vi forsøgte at tale romani med dem, stod det hurtigt klart, at de ikke forstod sproget. Det viste sig, at de ikke var romaer, men rumænere fra Rumænien. Denne oplysning er væsentlig,” påpeger han og fortsætter:

“Store dele af debatten har været bygget op omkring forestillingen om en romalejr, selv om de personer, der opholdt sig på stedet, slet ikke tilhørte den romske minoritet. At knytte en bestemt etnisk gruppe til en situation uden dokumentation bidrager til stigmatisering og forstærker allerede eksisterende fordomme.”

Admirs oplevelse var ligesom MigogKbhs to mennesker, der ønskede at fortælle deres historie.

De forklarede, at de befinder sig i Danmark på grund af vanskelige økonomiske forhold hjemme i Rumænien.

“De fortalte, at de forsøger at tjene penge ved at samle pant og andre genanvendelige materialer for at kunne forsørge deres familie. Vi oplevede ingen aggressiv adfærd, ingen kriminalitet og ingen forhold, der kunne retfærdiggøre den dramatiske retorik, som har præget den offentlige debat,” siger Admir, der mener, de danske medier ikke har været deres ansvar voksent.

“Parret fortalte samtidig, at flere journalister allerede havde besøgt dem samme dag. Det rejser et vigtigt spørgsmål: Hvor mange har valgt at tale med de mennesker, historien handler om, før de skrev deres overskrifter,” spørger han retorisk.

“Det er bekymrende, hvis fortællingen om en gruppe mennesker bliver skabt uden dialog med de mennesker, den omhandler. Ord former holdninger Begrebet “romalejr” er ikke neutralt. Det skaber straks forestillinger om store grupper mennesker, utryghed og sociale problemer.”

Når denne betegnelse samtidig viser sig at være faktuelt forkert, bliver konsekvensen, at en hel befolkningsgruppe forbindes med forhold, som de ikke har noget med at gøre.

“Det er netop den mekanisme, der skaber diskrimination. Som samfund har vi et ansvar for, at vores sprog bygger på fakta og ikke på antagelser,” siger han.

Dette handler ikke om, hvorvidt mennesker må overnatte udendørs.

Admir understreger, at hans opråb handler om, at ingen mennesker – uanset om de er romaer, rumænere, bulgarere eller danskere – bør udsættes for generaliseringer alene på baggrund af deres etnicitet.

“Hvis der opstår konkrete problemer, skal de naturligvis håndteres. Men problemer skal beskrives ud fra fakta og konkrete handlinger – ikke ud fra etnicitet,” siger han.

“På baggrund af vores besøg ønsker vi derfor at invitere Københavns Kommune, relevante politikere, Københavns Politi, boligforeninger, medier og civilsamfundsorganisationer til en åben og konstruktiv dialog. Formålet er ikke at bortforklare borgernes bekymringer, men at sikre, at fremtidige debatter bygger på dokumentation, dialog og respekt for menneskerettigheder,” siger han og fortsætter:

“Kun gennem samarbejde kan vi forebygge diskrimination, modvirke misinformation og skabe løsninger, der både tager hensyn til lokalsamfundet og respekterer alle menneskers værdighed. Vi håber, at denne sag kan blive anledning til en mere nuanceret samtale om udsatte mennesker, ansvarlig formidling og den måde, vi omtaler etniske minoriteter på.