Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

September 6, 2026News

EAC om sejren over s1mple og Magisk: "Det var virkelig en forløsning" - Dust2.dk

1 min readNo likesNo comments

EAC om sejren over s1mple og Magisk: "Det var virkelig en forløsning" - Dust2.dk

EAC er kommet godt fra land i den åbne kvalifikation med en sejr over Magisk og s1mple. Det var en kæmpe forløsning for holdet, der ellers havde fået en dårlig optakt til kampen.

Tidligere på dagen måtte de nemlig se sig slået af et hold, som deres sportsdirektør Michael "MgHz" Hertz selv beskriver som dårligere end dem, og derudover var holdet også ramt af sygdom.

Vi startede dagen med at blive kørt ud af serveren, så vi brugte noget tid på at få reset og gøre os klar til kvalifikationen her, fortæller Michael Hertz.

Det stoppede dem dog ikke fra at tro på sejren, men gjorde blot sejren ekstra sød.

Vi troede på, at vi kunne slå dem, og vi vidste, at vi havde en stærk CT-side på Nuke.

Det lykkedes også for EAC-mandskabet, og selvom de er glade for sejren, ser de allerede frem mod næste modstander.

Her møder de søndag klokken 16:00 HEROIC, og EAC er også klar over, at de igen går ind til et svært opgør.

Vi er kæmpe underdogs i HEROIC-kampen, og i det hele taget resten af kvalifikationen.

EAC har en svær vej gennem kvalifikation til Bukarest. På deres vej står modstandere som fnatic og FOKUS eller 1win, såfremt de vinder deres kampe.

Den svære bracket har dog ikke taget selvtilliden fra EAC, der stadig har tiltro til, at de kan gøre arbejdet færdigt, selvom de godt ved, at de ikke er favoritter til at tage billetten til den lukkede kvalifikation.

Vi tror på muligheden, og vi har i den grad spillet godt - nu skal resultaterne bare være derefter!

dust2-dkesportsundhederhverv

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy