EU sender signal til Trump med grønlandsk milliardbeløb - TV 2

Statsminister Mette Frederiksen (S) underskrev mandag fælleserklæringen sammen med Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, og EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen i Nuuk. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

EU vil investere 200 milliarder euro – svarende til knap 1,5 milliard kroner – i Grønland.

Sådan lød budskabet fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde , da hun mandag stod side om side med den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), og den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen.

Beløbet er peanuts set med EU-briller

• Gennem disse urolige tider har EU stået bag os. Det mærker vi, og vi er dybt taknemmelige, lød det fra sidstnævnte på pressemødet, der samtidig understregede, at EU er "en vigtig partner" og "en loyal og betroet ven".

Den nye pengeindsprøjtning er med grønlandske briller ikke en ubetydelig størrelse. Og den skal samtidig ses i lyset af, at den amerikanske præsident Donald Trump fortsat har sit blik rettet mod Grønland, lyder det fra TV 2s politiske analytiker Ask Rostrup.

Investeringen på knap halvanden milliard danske kroner er bundet op på en række samarbejder og bliver fordelt de kommende to år i Grønland.

Det fremgår af fælleserklæringen , der blev underskrevet mandag, og som bygger videre på forgængeren, som EU, Grønland og Danmark underskrev i 2015, da Helle Thorning-Schmidt var dansk statsminister.

Der er i den nye erklæring fokus på et tættere samarbejde, når det kommer til alt fra økonomi og forskning til klima, energi og udvikling.

Fælleserklæringen mellem EU, Grønland og Danmark inkluderer samarbejde på flere områder. Her er et udpluk:

I erklæringen fra 2015 hæftede EU sig blandt andet ved Grønlands voksende geostrategiske og -politiske vigtighed.

Det er siden kun blevet bekræftet med Trumps mange bemærkninger om at overtage Grønland.

På pressemødet mandag var en underliggende stemning af de spændinger, som stadig fylder med præsident Donald Trumps krav og ønsker om at eje Grønland.

Det handler derfor også om den geopolitiske signalværdi i aftalen, understreger Ask Rostrup, der var til stede på pressemødet i Nuuk.

EU placerer sig tydeligere tættere på Grønland i forbindelse med aftalen, siger TV 2s politiske analytiker Ask Rostrup. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

EU sikrer sig gennem sine investeringer både en tilstedeværelse i Grønland og mulig adgang til de råstoffer, som er afgørende for europæisk uafhængighed af Kina og USA.

• Det handler om at filtre europæisk og grønlandsk økonomi og kommercielle aftaler så godt og grundigt ind i hinanden, at det simpelthen er svært at filtre ud igen, hvilket ikke vil gøre det nemmere for Donald Trump, siger Ask Rostrup.

Forsimplet handler det altså om, at "Trump skal holde snitterne væk" fra kontrol og ejerskab over Grønland, siger han.

Men der er også et økonomisk aspekt.

For selvom de omkring 1,5 milliard kroner kun er et småbeløb set med EU's øjne, så betyder det en hel del fra et grønlandsk perspektiv.

Ask Rostrup kalder det "enorme investeringer" for Grønlands økonomi, fordi det skal ses i sammenhæng med, at det grønlandske statsbudget balancerer omkring otte milliarder kroner. TV 2s EU-korrespondent Lise Toft Hessellund bakker op.

• Beløbet er peanuts set med EU-briller, men for den grønlandske økonomi kan det betyde enormt meget, fordi projekter kan blive til virkelighed, siger korrespondenten.

Ursula von der Leyen havde taget bukserne med de dybe lommer med til Nuuk.

1,5 mia. kr. over to år til et hav af projekter indenfor digital infrastruktur, grøn vækst og råstoffer fylder måske ikke det store i EU-budgettet, men det er helt massivt i en lille økonomi som den grønlandske.

Med det fornyede partnerskab sikrer Grønland sig udvikling, mens EU forstærker sin tilstedeværelse i det arktiske.

Noget for noget - og et udtryk for en gensidig tilnærmelse, som både konkret, projekt for projekt, og ikke mindst geopolitisk i forhold til den transatlantiske strid med Donald Trump, skal være til gavn for alle involverede: EU, Grønland og Danmark.

Grønland får altså med indsprøjtningen et fundament til at styrke økonomien, lyder det.

Under Trumps første præsidentperiode i 2019 begyndte han for første gang at tale om amerikansk ejerskab over Grønland.

I 2020 tilbød USA da også en investering på 83 millioner kroner til Grønland. Det blev dengang omtalt som noget, der bidragede til "en konstruktiv relation" landene imellem. Men flere var også skeptiske omkring motivet bag.

• Hvis amerikanerne beslutter sig for at give økonomisk støtte, så er det, fordi de forventer at få noget den anden vej også. Det må Grønland vurdere, om de ønsker at tage imod, lød det eksempelvis advarende fra den tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard.

Siden årsskiftet har Trump skruet op for retorikken, og han har i sin anden præsidentperiode flere gange påpeget, at Danmark ifølge USA ikke er i stand til at forsvare Grønland.

Der er i forlængelse af den amerikanske interesse for Grønland dog aldrig blevet sat et officielt beløb på, hvad USA i det hypotetiske scenarie vil tilbyde Grønland. Grønland og Danmark har begge kategorisk afvist en overtagelse.