
Ralphy's Fried Chicken åbner i Aarhus (2026)
Ralphy's Fried Chicken åbner i Aarhus (2026)
Aarhus får til august et nyt sted med sprød kylling på menuen.
Den 17. august åbner Ralphy’s Fried Chicken på Nørre Allé, og her får du friturestegt kylling lavet fra bunden med friske råvarer, sprød panering og ægte passion.
Det fremgår af Ralphy’s Fried Chicken’s hjemmeside.
“Oplev vores udvalg af sprød, saftig og smagfuld crunch, fra crispy tenders til spicy wings og burgers,” lyder det.
Abdul Basir Ghafouri, som står bag det nye sted, driver allerede Restaurant Zafran og Pizza Day and Night i Aarhus. Efter mange ønsker fra kunder, åbner han nu et sted med friteret kylling på menuen.
Restauranten vil dog ikke være en kopi af de store fastfoodkæder. Fokus bliver i stedet på hjemmelavet mad og egne opskrifter.
“Alt vores mad bliver lavet helt fra bunden. Det gør, at det får bedre smag og en højere kvalitet,” siger Abdul Basir Ghafouri til Din Avis.
Hvis åbningen bliver en succes, håber ejeren senere at kunne åbne flere Ralphys Fried Chicken-restauranter i Aarhus.