Snappi-løse NIP falder i sidste kamp inden Stake Ranked - Dust2.dk
Snappi-løse NIP falder i sidste kamp inden Stake Ranked - Dust2.dk
Stake Ranked Episode 4 var første gang, NIP var i aktion, efter at de bænkede Snappi i slutningen af august.
Det startede godt for dem med sejre over Sangal og Nuclear TigeRES, men i deres sidste kamp ventede en noget sværere modstander i fnatic.
Kampen startede på ukrainernes mapvalg, og set ud fra de første 12 runder var det nemt at se, hvorfor de havde valgt Cache. Her var NIP bagud 2-10, og det blev for stor en mundfuld, da det endte med et 6-13-nederlag til danskerduoen.
Det lignede, at fnatic-dominansen ville fortsætte på Mirage. For inden man nåede at se sig om, var NIP igen stort nede, denne gang 4-8.
I modsætning til det første map havde NIP dog mere at skyde med på Mirage. De satte en fornem CT-side sammen, og især på baggrund af en dominerende præstation fra xKacpersky kom NIP tilbage og tog sejren 13-10.
Dermed skulle kampen om en plads ved Stake Ranked Episode 4 afgøres på Inferno.
Her kom NIP bedre fra start end på de to første maps, og ved pausen var de kun bagud 5-7. Anden halvleg startede også godt for NIPs hold med en vunden pistolrunde.
fnatic svarede dog hurtigt igen og vandt den efterfølgende runde. Det virkede, som om det tog lidt af luften ud af NIP-ballonen, der resten af kampen hele tiden var et skridt bagud, inden de tabte mappet 8-13.
Dermed sikrede fnatic sig en billet til Stake Ranked Episode 4.