Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Læge tilstår snyd med amerikanske forskningspenge | TV 2 Fyn | Fynske nyheder - lokalt hver dag
September 1, 2026Lifestyle

Læge tilstår snyd med amerikanske forskningspenge | TV 2 Fyn | Fynske nyheder - lokalt hver dag

19 min readNo likesNo comments

Læge tilstår snyd med amerikanske forskningspenge | TV 2 Fyn | Fynske nyheder - lokalt hver dag

Den danske forsker og tidligere gynækolog på OUH Poul Thorsen har erklæret sig skyldig i snyd med forskningsmidler.

Det oplyser USA's justitsministerium i en pressemeddelelse.

  • Poul Thorsen har stået bag et flerårigt svindelnummer, hvor han har snydt CDC og omdirigeret værdifulde føderale tilskudsmidler for at tilfredsstille sin grådighed og sin overdrevne livsstil, lyder det fra anklager Theodore S. Hertzberg.

Anklageren mener desuden, at Thorsens svindel har været særligt slem, fordi pengene var øremærket forskning i misdannelser og handicap hos spædbørn.

Det var forventet, at den danske vaccineforsker og læge ville tilstå ved dagens retsmøde, der har fundet sted i Atlanta, Georgia.

Fynsk gynækolog ventes at tilstå svindel med amerikanske forskningsmidler

Der har endnu ikke været strafudmåling i sagen. Den vil finde sted ved et retsmøde 1. december.

Thorsen har erklæret sig skyldig i snyd med over en million dollar, som han blandt andet har brugt på et hus i Atlanta.

Midlerne, som Thorsen har svindlet med, kommer fra Centers for Disease Control and Prevention (CDC).

Derfor er sagen blevet behandlet i Georgia, hvor CDC har hovedkvarter.

  • Efter at have unddraget sig retfærdigheden i mere end 14 år vil Thorsen endelig blive stillet til ansvar i en fængselscelle og pålagt at betale fuld erstatning til CDC, lyder det fra Theodore S. Hertzberg.

Den 65-årige forsker blev i juni sidste år anholdt og varetægtsfængslet i Tyskland på baggrund af en anmodning fra USA.

Anholdelsen skete, da han rejste i tog på vej hjem fra ferie i Østrig.

Forskeren blev i maj i år udleveret fra Tyskland til USA. Allerede samme eftermiddag blev han stillet for en dommer i Atlanta.

Under det daværende retsmøde krævede Thorsens amerikanske forsvarer ham løsladt, og det er ifølge Politiken sædvane, at tiltalte i sager om økonomisk kriminalitet er på fri fod i USA.

Han kunne dog ikke blive løsladt, afgjorde dommeren. Hun henviste til, at den danske mand ikke har nogen værdier i USA, som retten kan tage sikkerhed i.

Desuden må en person, der løslades mod kaution, ikke bo i en husstand, hvor der er skydevåben, og det spænder ben for Poul Thorsen.

Hans søn og sønnens forlovede bor nemlig i Atlanta, men da den forlovede er politibetjent, er der våben i huset.

Han har derfor siddet varetægtsfængslet indtil nu.

Utilfredse landmænd: - De kommer til at gå fra hus og hjem

DSB overtager udskældt togstrækning

Bomberyddere og rullemarie indtog SDU

Farlig gift lukker del af skole

Heitmann har ingen kommentar om Troels Lund Poulsen

Horribelt, siger danske landmænd til lovforslag

Lige på: Danskerne spiser for meget kød – sådan skærer du ned

Dykker: - Der er nødt til at blive sat ind

Kommune kæmper med økonomi og søger 115 millioner kroner

Hvad skal der ske med Christian Eriksen i sommerens transfervindue?

Blandt OB-fans er der nok mange, der drømmer om at se ham tilbage i Odense. Og det vil da også være en smuk historie, lyder det fra OB’s sportsdirektør Troels Bech, til DR-programmet TransferTV tirsdag aften .

  • Christian har bare en kontrakt i en anden klub, og vi har heller ikke eneret på ham, der er mange andre, der også vil have ham, lyder svaret på spørgsmålet om, hvorvidt Christian Eriksen ender i OB.

I det hele taget er der flere ubesvarede spørgsmål i forhold til Christian Eriksen, siden han kollapsede på Odense Stadion i kampen mod Ukraine i juni.

Endnu har Christian Eriksen ikke selv meldt noget ud om sin fremtid.

Justitsministeriet i USA oplyste tidligere tirsdag aften at den danske forsker og læge Poul Thorsen har erklæret sig skyldig i snyd med amerikanske forskningsmidler.

Poul Thorsens danske advokat, Jan Schneider, afviser dog den amerikanske anklagemyndigheds udlægning af sagen.

Ifølge ham er det på nuværende tidspunkt en forsimpling af sagen.

  • Jeg kan ikke tage ordet "tilstå" i min mund, før jeg har læst hans forklaring, siger han og tilføjer:

  • Han har accepteret, at han skal have en straf. Derfor kan man gå videre med en "plea agreement" (tilståelsesaftale, red.), som ikke er noget, vi har i dansk ret. Det minder lidt om de forlig, som man kan lave i civile sager i Danmark.

Læge tilstår snyd med amerikanske forskningspenge

Jan Schneider har tidligere rejst tvivl om, hvorvidt Thorsen ville få en retfærdig rettergang, fordi USA's sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr., har stemplet danskeren som en "berygtet svindler".

Han har tidligere arbejdet som gynækolog på OUH.

Mark Grossmann fra Venstre vil ansætte en person, der skal koordinere indsatsen mod massiv social kontrol blandt børn og unge.

Det sker i forbindelse med bogen “Aisha Rebel”, hvor en kvinde ved navn Aisha stiller sig frem og fortæller om en opvækst på Fyn plaget af vold, kontrol og tvang i en kriminel arabisk familie.

Aisha fortæller i bogen, at hun føler sig svigtet af det danske system, hun mener ikke, at hun har fået den hjælp, hun bad om.

Og nu kaster en ny sig ind i debatten om social kontrol. Her foreslår byrådsmedlem Mark Grossmann, at Odense Kommune ansætter en person, der specifikt skal koordinere indsatsen over for børn og unge, som udsættes for massiv social kontrol.

Mark Grossmann mener, at blot få sekunder kan være afgørende for, om børn og unge bliver udsat for skade.

  • Der skal en myndighedsperson på, som kan koordinere de her indsatser, sådan at vi undgår fodfejl. Det kan jo handle om tid, før det går helt galt for sådan nogle unge mennesker. Det har vi også set her, så derfor går mit forslag ud på, at kommunen går ind og ser på en ansættelse af en person, som kan koordinere de her indsatser hurtigst muligt, siger Mark Grossmann.

Aisha blev tvangsgift og fik brændt sin tunge af sin egen far - nu står hun frem med sin historie

Mark Grosmann peger på, at det er en kompleks problemstilling, som en lærer – også selv om læreren er erfaren – ikke nødvendigvis skal stå alene med, derfor skal læreren kunne gå videre til en i kommunen.

Ifølge Mark Grosmann findes social kontrol i hele landet, og derfor mener han, at alle kommuner skal reagere hurtigt.

  • Der er så mange skyggetal, og jeg tager også bare udgangspunkt i den kommune, jeg er i. Det handler om at søsætte en ansættelse, som kan gå ind og begrænse den her skade, siger Grossmann.

Forslaget vil Venstre tage med til budgetforhandlingerne i Odense Byråd.

TV 2 Fyn mødte tirsdag morgen nogle af de hundredvis af utilfredse landmænd i...

TV 2 Fyn mødte tirsdag morgen nogle af de hundredvis af utilfredse landmænd i Nyborg, inden de satte kursen mod Christiansborg for at demonstrere mod den nye gødskningslov, der skal reducere udledningen af kvælstof.

På Svendborg Station var der tirsdag morgen tiltro til de nye kræfter, der for fremtiden skal sikre driften på den udskældte Svendborgbane.

I hvert fald hvis man spørger Svendborg-pendleren Jeppe Skjold, der selv er afhængig af, at toget kører til tiden. Han genkender de udfordringer, der har hærget ruten - og byder derfor forandringerne velkommen.

  • Jeg håber, at man i højere grad kan stå inde for de køreplaner, der er, end man har gjort tidligere. Og det tror jeg også. Jeg tror på DSB.

Når du fremover tager toget til og fra Svendborg, er det nu DSB Vores Tog, der kører af sted på skinnerne. Fra 1. september betyder det helt konkret, at DSB har overtaget togsættene og den dertilhørende drift fra GoCollective, der i en frivillig aftale med Transportministeriet har fratrådt sin kontrakt før tid.

Derfor er det nu også DSB, der står på mål for de aflysninger på Svendborgbanen, som flere pendlere beskriver.

  • Jeg håber på færre aflysninger. Jeg har ikke selv været så plaget af det, fordi jeg ikke tager toget hver dag, men når jeg gør, så har jeg tit oplevet forsinkelser eller togbusser, siger Gustav Sindal Dybbro, der er studerende på SDU.

Selvom Gustav Sindal Dybbro ikke selv benytter sig af toget dagligt, har han flere bekendte, der gør. De er ligeledes trætte af, hvordan forholdene på Svendborgbanen er blevet.

I modsætning til Jeppe Skjold gør Gustav Sindal Dybbro sig imidlertid ikke nogen forhåbninger om, at det er slut, blot fordi det er DSB, der nu sidder i førerrummet.

  • Mit indtryk er ikke, at DSB nødvendigvis gør det bedre.Driften på Sjælland er ikke noget at råbe hurra for heller. Jeg håber, men jeg tror nok ikke så meget på det.

En 24-årige mand fra Odense blev skudt i benet af en politibetjent forrige søndag 23. august efter en hæsblæsende biljagt .

Anklagemyndigheden ved Syd- & Sønderjyllands Politi forsøgte lørdag at få ham varetægtsfængslet ved et grundlovsforhør, men det lykkedes ikke.

Nu oplyser Syd- & Sønderjyllands Politi via Politi Update , at man har valgt ikke at kære kendelsen. Det betyder, at den 24-årige stadig er på fri fod. Politikredsen oplyser dog, at man stadig efterforsker sagen.

Retten fandt, at der forelå bestyrket mistanke om, at den 24-årige havde fremsat trusler mod personer i offentlig tjeneste, men vurderede ikke, at der endnu var bestyrket mistanke om forsøg på kvalificeret vold.

Sæsonens første hjemmekamp for Odense Bulldogs, der skulle være startet klokken 19, er udskudt med en time.

Det oplyser ishockeyklubben på sin facebookside .

Årsagen er, at tekniske udfordringer med kompressoren til isen, lyder forklaringen.

  • Kompressoren er gået i stykker, og der har ligget vand på banen. Vi håber, den er klar til klokken 20, forklarer Martin Secher, der er kommunikations- og marketingsmanager, til TV 2 Fyn

Odense Bulldogs, der tager imod Rungsted Seier Capital, kom godt fra start med en 2-1 sejr over Vojens i sæsonens første kamp.

Rungsted, der var en tur i Herning, blev sendt hjem med et nederlag i overtiden.

Officielle trænere fra en af verdens største fodboldklubber FC Barcelona kommer til Fyn for at træne fodboldglade drenge og piger.

Det oplyser fodboldklubben Dalum IF i en pressemeddelelse, hvori det fremgår at de to klubber har indgået en samarbejdsaftale.

Med sig tager trænerne den særlige fodboldfilosofi, som der er i FC Barcelona, og som har gjort den spanske klub kendt i hele verden.

Fodboldfilosofien tager udgangspunkt i teknik, spilforståelse, læring og udvikling af den enkelte spiller både på og uden for banen, lyder det i pressemeddelelsen.

  • Vi er utroligt stolte over, at FC Barcelona har valgt Dalum IF som samarbejdsklub. Det er en anerkendelse af det arbejde, vi hver dag lægger i udviklingen af børn og unge, og vi glæder os meget til at byde de dygtige trænere fra FC Barcelona velkommen til Dalum, siger formand i Dalum IF Lars Peter Hermansen i pressemeddelelsen.

Den første camp bliver afholdt i perioden 2. august til 6. august 2027, og her er børn og unge fra andre klubber også velkommen, lyder det.

Formanden i Dalum IF, Lars Peter Hermansen, kalder samarbejdet med FC Barcelona for inspirerende, og så glæder han sig over, at den fynske klub som den første klub i FC Barcelona Camp-regi afholder en selvstændig Girls Camp sideløbende med Boys Camp:

  • Pigefodbolden er et vigtigt fokusområde for os, og derfor er vi stolte af at kunne tilbyde pigerne de samme unikke oplevelser og udviklingsmuligheder som drengene. At vi får både en Girls Camp og en Boys Camp, gør samarbejdet endnu stærkere, siger Lars Peter Hermansen i pressemeddelelsen.

En ny bog om en ung kvindes opvækst og ungdomsliv chokerer politikere på Christiansborg.

I den fortæller cirka 28-årige "Aisha" under dæknavn sin egen historie. Om en opvækst og ungdom, hvor hun hun er blevet slået af familiemedlemmer, har fået brændt sin tunge af sin far for at stille spørgsmål i moskéen om forskelsbehandling af mænd og kvinder - og om at blive tvangsgift med en mand, der senere blev dømt i retten for at udsætte hende for vold.

  • At det lader sig gøre at leve på den måde - fuldstændigt under radaren - og at systemerne omkring hende og familien kun skraber lidt i overfladen og ikke ser, hvad hun vokser op i. Det er vildt, synes jeg, siger fynskvalgte Lise Müller, der er udlændinge- og integrationsordfører for SF.

Inger Støjberg, partiformand hos Danmarksdemokraterne, mener, at "det her" trives "alle steder i vores parallelsamfund" i Danmark.

  • Det bekymrer mig dybt. Jeg kan sige, jeg tænker på de her piger hver evig eneste dag. Jeg har viet en stor del af mit liv til at bekæmpe alt det her - for det hører ikke til i Danmark, siger Støjberg til TV 2 Fyn.

Ingen af de to mener, at beskyttelsen og hjælpen til piger og kvinder som "Aisha" er god nok i dag.

Kvinden bliver i bogen kaldt dæknavnet “Aisha”, fordi hun frygter for sit og sin datters liv.

  • Jeg lever i risiko konstant, og jeg skal passe på, for jeg har ikke flere chancer (i det muslimske samfund, red.), lyder det fra “Aisha”.

I bogen retter "Aisha" på en række punkter en kritik af, at systemet ifølge hende ikke har grebet og beskyttet hende tilstrækkeligt.

““Det er tankevækkende, at man kan vokse op som hende, uden nogen gør noget."”

Som TV 2 Fyn fortalte mandag beskriver “Aisha” eksempelvis i bogen, hvordan hendes søster blev fjernet fra hjemmet, og at kommunen derfor rettede øjnene mod familien. Men da “Aisha” selv opsøgte den sagsbehandler, der var tilknyttet familien, og fortalte hende om, hvordan et familiemedlem havde begået vold mod hende, fik hun ifølge bogen beskeden:

Jeg kan godt forstå, det er svært for dig, men du skal lære at navigere i to kulturer.

  • Hvis man (myndighederne, red .) havde reageret på Fyn, var jeg ikke endt, hvor jeg er i dag, lød det mandag til TV 2 Fyn.

Bogen er udgivet af forlaget Grønningen 1, og er, som nævnt i artiklen, skrevet i samarbejde med journalist og forfatter Birgitte Wulff.

Historien spreder sig over 406 sider, og blev udgivet mandag 31. august.

Ifølge bogen har forfatter Birgitte Wulff haft adgang til alle de sms-beskeder, der omtales i bogen, hun har hørt de telefonsamtaler, “Aisha” referer til, hun har set fotos af skaderne på hendes krop, hun har læst truslerne, som eksmanden blev dømt for i retten, hun har set den video, som “Aisha” har optaget på sin telefon, hvor hun overfaldes i sin seng, hun har læst hendes journaler, psykolograpporter, domsudskrifter, akter fra politiet, underretninger til Socialtilsynet og fraflytningsrapporter.

Af sikkerhedshensyn ønsker hun dog ikke at komme den nøjagtige by nærmere, og derfor har det ikke været muligt for TV 2 Fyn at efterprøve oplysningerne hos den givne kommune.

Det handler om et børne- og ungdomsliv op gennem 10’erne og 20’erne. Har I som politikere svigtet piger og unge kvinder som “Aisha”?

  • Man kan næsten ikke sige andet end ja. Det er i hvert fald ikke lykkes at skærme dem godt nok og bringe dem i sikkerhed. Det er heller ikke lykkedes godt nok at tage livtag med de opdragelsesmetoder - og den måde at tænke kvinder og mænd på - som findes i nogle af de her miljøer, siger Lise Müller (SF).

Også Inger Støjberg svarer ja til spørgsmålet.

  • Det synes jeg, at man har generelt set. For der er alt for mange partier og politikere, der ikke har villet høre på, at det her, det er alvorligt, siger partiformanden, der fremhæver sin egen tid som udlændinge- og integrationsminister fra 2015 til 2019.

Men bærer du ikke så ikke også en del af ansvaret for det svigt, som du siger, der er sket?

  • Vi strammede op og strammede op. Jeg tror godt, jeg tør sige, at jeg var en af dem, der fik meget skældud for at stramme op.

Inger Støjberg modtog i 2021 en dom på 60 dages ubetinget fængsel for at have overtrådt ministeransvarlighedsloven i sagen om ulovlig adskillelse af asylpar.

I en passage i bogen beskriver "Aisha", hvordan hun som barn eftersigende blev straffet for i moskéen blandt andre kvinder, at have spurgt den kvindelige imam, hvorfor muslimske piger kun må gifte sig med muslimske mænd, som tilmed må have flere koner, når piger ikke selv må vælge.

– Åbn munden, og stik tungen ud.

Han griber hårdt fat om tungespidsen og hiver.

– Kig ned, befaler han, mens jeg kæmper imod og møder hans blik.

Jeg har tårer i øjnene. Han har raseri.

– Har jeg ikke lært dig, at du aldrig må kigge mig i øjnene?

Med den anden hånd tager han skeen, og allerede da den nærmer sig min kind, kan jeg mærke, hvor glohed den er. Så lægger han den på min tunge.

Jeg går i knæ af smerte, men formår at tilbageholde det første skrig af chok. Jeg vil være stærk. Jeg nægter at give ham den tilfredsstillelse, at han skal se mig knække helt. Men det gør så ondt, at jeg til sidst ikke kan holde lydene tilbage.

– Du har en lang tunge, råber han og overdøver mig. – Næste gang klipper jeg den af.

Så smider han skeen fra sig i vasken og forlader køkkenet.

Jeg kan ikke huske, at min mor krammer mig bagefter, som hun ellers altid gør, når min far har slået mine brødre. Men hun græder og giver mig noget koldt, som jeg kan lægge på min tunge.

– Hvornår lærer du, at en kvinde ikke har nogen ord? hvisker hun.

Jeg elsker min mor, fordi hun er min mor, men jeg hader det liv, hun lever. Sådan skal mit liv ikke være. Men jeg er 12 år gammel, og jeg bestemmer ingenting.

Kilde: "Aisha Rebel - Kvinde i en klan"

Men hvordan går det til, at “Aisha” ifølge bogen ikke bliver grebet af systemet, da hun betror sig til sagsbehandleren om volden i hjemmet?

Ifølge den fynske forening Søstre mod Vold og Kontrol, der kæmper for minoritetskvinders ret til et liv uden kontrol og vold, så findes dele af svaret i en “berøringsangst” hos fagfolk omkring kvinderne. Sådan lød det mandag .

En frygt for at blive anklaget for racisme eller diskrimination af familierne. Noget som Inger Støjberg også peger på.

  • Der er en udpræget grad af berøringsangst også langt ind i sagsbehandlerniveauet, og det er jo helt forfærdeligt. Og derudover ved vi også, at der er en række sagsbehandlere med rødder i mellemøstlige kulturer og værdier, altså i islam, som også direkte lukker øjnene for nogle af de her ting, siger Inger Støjberg.

En anden central faktor er ifølge Søstre mod Vold og Kontrol, at fagfolk kan sidde med en “professionel tvivl”. De kan se “de røde flag”, men oplever at mangle redskaber til at håndtere situationen.

Både Støjberg og Lise Müller mener, at “frontpersoner” skal klædes bedre på til at håndtere æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Såsom pædagoger, lærere, socialrådgivere, sundhedspersonale og politi.

Før folketingsvalget stillede Danmarksdemokraterne et borgerforslag om at gøre denne undervisning obligatorisk. Det faldt bort ved valgets udskrivelse.

Lise Müller(SF) siger til TV 2 Fyn, at hun vil tage forslaget med ind i regeringens arbejde.

Da “Aisha” af sikkerhedshensyn ikke ønskede at komme den konkrete by nærmere i det interview, TV 2 Fyn bragte mandag. , har TV 2 Fyn ikke haft mulighed for at efterprøve oplysningerne hos den givne kommune.

Tirsdag over middag var to biler involveret i et trafikuheld på Assensvej i krydset ved Nordskovvej mellem Ringe og Hillerslev.

Det bekræfter vagtchef hos Fyns Politi Henrik Strauss, der fortæller, at ingen af de involverede personer kom alvorligt til skade.

  • Der er tale om, at den ene af parterne ikke overholder sin vigepligt, fortæller vagtchefen om årsagen til uheldet.

Billeder fra stedet viser de to involverede biler, hvor særligt den ene er hårdt medtaget og har fået smadret fronten.

Det er for TV 2 Fyn uvist, hvilken af de fører, der overså vigepligten.

Den 31-årige Benjamin Lundgaard, 26-årige Rune Wiis Nielsen og den 27-årige ukrainske statsborger, Olena Biloshapka, er netop ved retten i Odense blevet idømt fængsel i henholdsvis 4 år, 2 år og tre måneder og 4 år efter flere alvorlige voldsepisoder i Odense, Farum og Fuglebjerg.

Den 27-årige Olena Biloshapka udvises også af Danmark.

Kvinden kom til Danmark i 2022 og er uddannet politibetjent og har også en it-uddannelse.

Hun er angiveligt gravid og nu i et nyt forhold, men har boet i Ukraine i 23 år.

Den mest dramatiske af voldsepisoderne var overfaldet på et tilfældigt polsk ægtepar, der havde lejet en Airbnb-lejlighed i Odense, og ægtemanden blev truet og angrebet med en mukkert og gaspistol ved en fejltagelse.

Overfaldsmændene mente, det var beboeren selv, de mødte, og ham mistænkte de for at have været voldelig over for sin ekskæreste - den 27-årige ukrainske kvinde.

Under overfaldet opstod der tumult, og efter at den 31-årige først havde affyret en gaspistol tæt på den polske mands ansigt, lykkedes det polakken at stikke den 31-årige flere gange med en køkkenkniv, blandt andet i lungerne.

Den 27-årige ukrainske kvinde har nægtet sig medskyldig i overfaldet i Korup og har også afvist anklagerne i to andre sager. Og det fastholdt hendes forsvarer i proceduren.

Den 27-årige var blandt andet tiltalt for indbrud og slag mod sin tidligere kæreste.

I sagen indgår også en episode fra april 2025, hvor den 31-årige mand, kvinden og hendes nye samboer fra Rødekro og yderligere en kvinde var i København.

På vejen hjem holdt de ind i Fuglebjerg, hvor hendes nye kærestes ekskæreste boede.

Under besøget hos mandens ekskæreste blev kvinden ifølge anklageskriftet skubbet op mod en væg, slået flere gange i hovedet med knojern og sparket på kroppen gentagne gange. Desuden fik hun kastet en tændt cigaret i håret og slået hovedet flere gange mod en væg.

I proceduren i dag nægtede forsvarerne for de to tiltalte, den 31-årige og den 27-årige kvinde, at deres klienter havde været blandet ind i episoden og gav udtryk for, at kvinden, der blev overfaldet, havde givet usammenhængende og utroværdige forklaringer.

Den omtalte 31-årige er blevet idømt et fjerde forhold, der fandt sted i Farum i april 2025.

Her kastede han en sten ind af et vindue og truede en familie over telefon og sms med bortførsel og voldtægt, fordi han var indebrændt over, at sønnen i huset skulle have snydt ham for 250.000 kroner i såkaldte skins i Counterstrike.

Den 27-årige ukrainske kvinde har ikke siddet varetægtsfængslet, mens de to øvrige tiltalte har siddet varetægtsfængslet i halvandet år.

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

TV 2 Fyn | Olfert Fischers Vej 31 | 5220 Odense (+45) 63 15 60 00 | redaktionen@tv2fyn.dk

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på 'Opdater dit cookietilsagn' i websidens menu. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her finder du en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.

horsenssvendborgodensefynsundheduddannelsepolitiktheodore-s

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy