Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

'Han er ekstremt arrogant, flabet og næsvis': Politiker raser over skatteministers svar | Penge | DR
August 31, 2026News

'Han er ekstremt arrogant, flabet og næsvis': Politiker raser over skatteministers svar | Penge | DR

2 min readNo likesNo comments

'Han er ekstremt arrogant, flabet og næsvis': Politiker raser over skatteministers svar | Penge | DR

Skatteminister Jakob Engel-Schmidts (M) svar på flere spørgsmål har fået medlemmer af Folketingets Skatteudvalg op i det røde felt.

Sagen kulminerede efter et udvalgsmøde i sidste uge, hvor medlemmerne endte med at sende et brev til ministeren med kritik af manglende respekt og seriøsitet i tre svar givet til Liberal Alliances skatteordfører, Mads Strange.

Sagen handler konkret om ministerens svar på spørgsmål om et møde med dagligvarebranchen om den kommende momsnedsættelse på fødevarer, og Mads Strange er stadig vred over ministerens ageren i sagen.

  • Det er jo ret tydeligt at se, at han ikke tager det alvorligt, og at han er ekstremt arrogant, flabet og næsvis over for Folketinget som institution.

  • Det er nogle opsigtsvækkende, flabede svar til mig på nogle helt legitime parlamentariske spørgsmål, og jeg synes ikke, det hører til i det danske folkestyre, at ministeren ikke tager det alvorligt, når Folketinget afkræver svar, siger han.

Spørgsmålene fra skatteordføreren blev stillet i slutningen af juni og handlede om et møde, som ministeren havde holdt med dagligvarebranchen.

Her skulle branchen give "håndslag" på, at danskerne kommer til at mærke den kommende momsnedsættelse på fødevarer i form af lavere priser.

Mødet var en stor succes, sagde ministeren efterfølgende til B.T.

Udtalelserne fik skatteordfører Mads Strange fra Liberal Alliance til blandt andet at stille spørgsmål til, om mødet holdt sig inden for konkurrenceloven.

I et af svarene skrev Jakob Engel-Schmidt blandt andet, at han "ikke er kommunist eller stalinist" og ikke har planer om at indføre "sovjetisk planøkonomi".

I et andet svar skrev han til Mads Strange, at nu var "idémaskinen vist for en sjælden gangs skyld gået i stå".

LA-politikeren har svært ved at forstå, at ministeren svarer ham sådan, når spørgsmålene er "helt legitime", og han opfordrer ministeren til at komme med en undskyldning.

  • Det danske folkestyre er jo indrettet sådan, at Folketingets fornemste opgave er at føre kontrol med regeringen, og derfor er det fuldstændig legitimt, at vi bruger de værktøjer, der er i det danske demokrati er stillet til rådighed for at holde regeringen i ørerne, siger Mads Strange.

Ministeren beskriver din "ihærdighed og evne til at formulere originale og interessante spørgsmål". Stiller du for mange spørgsmål?

  • Nej, det synes jeg absolut ikke. Jeg ville have dårlig samvittighed, når jeg gik hjem fra arbejde, hvis jeg ikke stillede spørgsmål til ting, der er væsentlige for vores offentlige debat, siger Mads Strange

DR Nyheder forsøgte tidligere i dag at stille skatteminister Jakob Engel-Schmidt spørgsmål til sagen ved et doorstep.

Her forsøgte DR Nyheder uden held at få svar på vores spørgsmål til sagen.

Ministeren har i stedet sendt et skriftligt svar via sin presseafdeling:

  • Jeg har noteret mig, at Skatteudvalget har drøftet mine svar til Mads Strange, og jeg tager udvalgets henvendelse til efterretning, siger han.

DR Nyheder har direkte spurgt ministeren, om han vil give udvalget en undskyldning, og om han vil ændre sin måde at kommunikere på fremover.

Det svarer han ikke konkret på.

  • Som jeg også svarede Folketinget, så har jeg stor respekt for ihærdighed, ligesom det naturligvis er ordførernes ret at stille mig som minister spørgsmål – det er essentielt for vores demokrati.

  • Men må jeg stilfærdigt minde om, at spørgeren tre gange har stillet næsten samme spørgsmål. Derfor er svaret også det samme hver gang, siger skatteminister Jakob Engel-Schmidt.

politikkriminalitetmads-strange

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy