Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

July 16, 2026Student life

For tredje gang svigtede alarmsystem i psykiatrien: Politikere kalder på handling | Indland | DR

1 min readNo likesNo comments

For tredje gang svigtede alarmsystem i psykiatrien: Politikere kalder på handling | Indland | DR

For tredje gang inden for få måneder er der sket et nedbrud i alarmsystemet i psykiatrien på Aalborg Universitetshospital.

Med alarmerne kan personalet tilkalde hjælp, hvis de bliver overfaldet.

Og det er der en reel risiko for, hvis man arbejder på nogle af de lukkede afsnit i psykiatrien.

I maj måned blev ansatte overfaldet af en patient på Retspsykiatrisk Afdeling, hvor alarmsystemet svigtede. Fordi systemet ikke virkede, gik der lang tid, før hjælpen nåede frem.

Bagefter måtte flere ansatte på skadestuen, og flere blev også langtidssygemeldt.

Heldigvis var der ingen, der kom til skade natten til søndag, hvor alarmsystemet for tredje gang gik ned. Fejlen blev opdaget under en test af systemet.

Til gengæld fik de ansatte i adskillige timer intet at vide om nedbruddet i systemet, selvom det ellers er en fastlagt procedure, at de skal informeres øjeblikkeligt.

  • Det er en meget ærgerlig situation, siger Lars Dahl Pedersen, hospitalsdirektør på Aalborg Universitetshospital.

Han oplyser, at fejlen i systemet er rettet, og at det er understreget over for de ansvarlige, at personalet fremover skal have det at vide med det samme, hvis der sker nye fejl.

Flere politikere i det nordjyske regionsråd siger nu, at det kan blive nødvendigt med ændringer på de psykiatriske afdelinger på Aalborg Universitetshospital.

For det er uacceptabelt, at der bliver ved med at opstå problemer med alarmen, mener Susanne Flydtkjær (Ø):

  • Resultatet kan blive, at vi bliver nødt til at finde en anden leverandør eller gå tilbage til nogle andre løsninger, som vi ved virker.

Regionsrådsmedlem Lene Linnemann (SF) oplyser, at hun er gået i gang med at undersøge, om regionen er juridisk forpligtet til at beholde deres aftale med det ansvarlige alarmfirma.

  • Desuden tror jeg aldrig nogensinde, man kan stole på, at et alarmsystem ikke kan bryde ned. Så man bliver nødt til at have et ekstra system at falde tilbage på.

Jesper Kristensen, direktør for it-firmaet Tunstall, som står bag alarmsystemet i psykiatrien i Aalborg, ønsker ikke at stille op til interview.

I en skriftlig kommentar udtaler han dog, at fejlen, der var årsag til weekendens nedbrud, er rettet.

  • Det er beklageligt, at personalet har bekymringer omkring alarmsystemet. Jeg har også talt med sygehusets ledelse og det vil tage tid at få genoprettet tilliden. Derfor har vi også øget overvågningen, skriver han.
aalborgsundhedkriminalitetpolitikerhvervuddannelseaalborg-universitetshospital

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy