Langelænder svarer igen på DF-video: Lav kriminalitet skyldes hatbakker | TV 2 Fyn | Fynske nyheder - lokalt hver dag

Kan årsagen til, at der er relativt lidt kriminalitet på Langeland være langelændernes høje gennemsnitsalder? Eller er øens såkaldte “hatbakker” decideret kriminalpræventive?

Sådan lyder nogle af de satiriske forklaringer fra flere langelændere i den lokale Facebook-gruppe “Udkantsgruppen Langeland”, efter et københavnsk DF-medlem er gået viralt på flere sociale medier.

DF’eren Sophus Lindblad, der holder sommerferie i det sydfynske, delte for nogle dage siden en video på flere sociale medier, hvor han stiller sig undrende overfor, hvorfor kriminaliteten er så lav på Langeland, der er Danmarks fattigste kommune, når man typisk kæder kriminalitet sammen med økonomi:

• Kunne forklaringen i virkeligheden være, at Langeland kun har 3 procent ikke vestlige indvandrere i kommunen?, spørger han i videoen, der i skrivende stund har fået flere end 100.000 visninger på Facebook alene.

Og det er netop det, der har fået flere langelændere til tasterne.

I et opslag i Facebookgruppen “Udkantsgruppen Langeland” reagerer Malou Damgaard fra Tryggelev på videoen fra den Københavnske DF’er, og her kommer hun med flere alternative bud på årsager til den eftersigende lave kriminalitetsrate.

I videoen, der siden den blev lagt op for få dage siden er gået viralt, siger det københavnske DF-medlem Sophus Lindeblad:

• Jeg står lige nu i Danmarks fattigste kommune - Langeland kommune. Selvom det er Danmarks fattigste, så er det samtidig en af de kommuner i Danmark, der har mindst kriminalitet. Men det er lidt sjovt, for den forklaring, vi typisk hører er, at socialøkonomi går hånd i hånd med kriminalitet. Men hvorfor er det ikke sådan på Langeland?, spørger han i videoen, og fortsætter:

• Kunne forklaringen i virkeligheden være, at Langeland kun har 3 procent ikke vestlige indvandrere i kommunen?

Hendes opslag er skrevet i en kæk tone, hvor hun, udover hatbakker og gennemsnitsalder, blandt andet foreslår, at det også kan skyldes, at andelen af unge mænd på Langeland er relativt lavt - eller at flugtvejen fra øen ikke er optimal:

• Der er kun én vej væk fra øen, udover færgerne, og på Langelandsbroen er der som regel enten vejarbejde eller kø. Men for overhovedet at komme dertil skal du først forcere en regulær forhindringsbane af vejhuller, kabinescootere, gyllevogne og notorisk nysgerrige lokale med vinduer helt ud til vejen.

Nu har jeg selv boet på Langeland i nogle år, og kan da godt lige brainstorme en håndfuld mere oplagte forklaringer. For har du måske tænkt på det her?

Hvis vi endelig skal lege med én enkelt statistisk variabel, så har andelen af unge mænd i alderen 15-30 år statistisk set langt større betydning for kriminalitetsrater end herkomst. Og unge mænd har vi jo dælme ikke mange af på Langeland .. Mange flytter væk for at tage en uddannelse, og nattelivet består stort set af to værtshuse, en pub og en vinbar. Til gengæld har vi ret mange pensionister .. Get the picture?

Som en af Danmarks fattigste kommuner har vi måske heller ikke så forfærdeligt mange værdier, det betaler sig at blive kriminel for. Men selv hvis man var dum nok, så forestil dig lige flugten fra gerningsstedet…

Der er kun én vej væk fra øen (udover færgerne), og på Langelandsbroen er der som regel enten vejarbejde eller kø. Men for overhovedet at komme dertil skal du først forcere en regulær forhindringsbane af vejhuller, kabinescootere, gyllevogne og notorisk nysgerrige lokale med vinduer helt ud til vejen.

Alle kender alle på Langeland. Alle ved, hvem der ejer den blå trailer. Og hvis man ikke selv har internet den dag, kan man altid lige smutte ind til naboen og dele sit lettere rystede billede af en ‘mulig forbryder’ i Facebook-gruppen Udkantsgruppen Langeland, som med sine 16.000+ medlemmer og en årvågenhed, der ville gøre selv PET en smule misundelige, til tider virker til at have en højere opklaringsrate end både det lokale politi og Europol.

Altså… jeg siger bare, at det måske KAN være medvirkende til, at Langeland ikke ligger skidehøjt i kriminalitetsstatistikkerne.

Men forskellen kan jo selvfølgelig også ligge i hatbakkerne. De er trods alt ret unikke for Langeland. Der mangler ganske vist forskning på området, men indtil nogen har modbevist det, må vi vel antage, at flere hatbakker giver mindre kriminalitet. Måske burde vi begynde at anlægge kunstige hatbakker i de mest kriminalitetsramte kommuner? ..

PS: Du står og ser lidt alene ud med din selfiestang der i vandkanten. Jeg håber for dig, at du får mødt nogle af vores skønne lokale ansigt til ansigt - og får gearet lidt ned og blødt lidt op .. Det hører sig jo til, når man holder ferie på Langeland.

Og de alternative forklaringer får medvind i den lokale gruppe.

• Jeg kan godt se at vi kriminologer har haft et forkert fokus... hatbakker bør komme i fokus. Og måske et studie af sammenhængen mellem mængden byer der ender på "bølle" i en kommune og kriminalitetsraten, skriver én af knap 50 personer i kommentarsporet.

• Jeg er sikker på at det er VEJHULLERNE! - i kombination med den manglende gadebelysning, gør de det jo halvfarligt for både lovlydige og kriminelle at færdes ude efter mørkets frembrud, lyder det også i kommentarsporet.

TV 2 Fyn har rakt ud til Sophus Lindblad for at tale med ham om langelændernes reaktioner på hans opslag. Han starter med at kvittere for den gode tone, der er i opslaget, og fortæller så, at folk, trods uenigheden “har været skidesøde”.

• Det er fint, hvis ikke de (dem, der kommenterer, red.) synes, det lyder rart, at jeg siger det sådan. Jeg synes ikke, der er nogle reelle modargumenter, andet end nogen synes, det kan skyldes noget andet. Det kan da også tale ind i ligningen, og det udelukker jeg da slet ikke, fortæller han.

Han fortæller, at han for tiden holder ferie i det sydfynske, men at han bor og arbejder i København, hvor han også har ambitioner om at blive opstillet for Dansk Folkeparti til næste valg.

• Jeg synes, det er en ret interessant case på nationalpolitisk plan, for det bliver af de røde partier taget som en selvfølge, at kriminalitet opstår på grund af socialøkonomi. Der var jeg så lidt kvik og gå ind og finde ud af, at sådan hænger det ikke sammen på Langeland, siger han.

Er det ikke unuanceret at påstå, at det kun handler om ikkevestlig indvandring?

• Selvfølgelig er der mange nuancer i ligningen, men det er et generelt billede det her, svarer han og tilføjer:

• Den her befolkningsgruppe er totalt overrepræsenterede i alle statistikker om kriminalitet, så jeg kan ikke forstå, at folk rynker på næsen over det her, svarer han.

Malou Damgaard er ikke én af dem, der rynker på næsen. Hun vælger i stedet humorens vej, for i hendes øjne, tangerer Sophus Lindblads video til det komiske.

• At to ting følges ad, betyder jo ikke nødvendigvis, at den ene er årsag til den anden. Derfor valgte jeg at svare. Ved først at nævne en håndfuld “plausible” (sagt med et grin) forklaringer og til sidst ende med hatbakker, ville jeg illustrere, hvor let det er at drage forhastede konklusioner, skriver hun til TV 2 Fyn og fortsætter.

• Jeg syntes, det var oplagt at besvare den (Sophus’ video, red.) med humor og “forklare” den lave kriminalitetsrate med karakteristika, som vi langelændere nok lidt lettere kan genkende og relatere til: vejhuller, kabinescootere, nysgerrige naboer, kø på Langelandsbroen, Facebook-gruppen, hatbakkerne osv. Min pointe var egentlig bare, at virkeligheden er mere kompleks end som så.

Meget tyder på, at det ikke kun er på Langeland, at videoen har vakt opsigt - og at der også er opbakning til Sophus Lindblads tese.

Han fortæller, at hans oprindelige opslag har fået knap 105.000 visninger på Facebook, 29.500 på Instagram og 35.100 på TikTok. Det gør det til et af hans mest sete opslag, fortæller han og tilføjer, at han personligt har oplevet flere positive tilkendegivelser, end negative.

Også i kommentarsporet i “Udkantsgruppen Langeland” er et par af kommentarerne på Malou Damgaards opslag positivt stemte overfor DF’erens udsagn.

• Det er jo et eller andet sted også en blåstempling af, at jeg synes, det er imponerende, at en kommune, der er landets fattigste, faktisk klarer sig så godt og er så ordentlige. De er så søde hernede alle sammen, siger han.

De holder** Fyns sommerferie** kørende

Blomsterudstilling opbygning og venskaber

Må man like gamle flammers billeder?

Togbusser på Fyn rammer ferierejsende

Gæster på Ørbæk Marked kæmper i varmen

Kvælstofregulering skaber "sindssyg frustration" hos landmand

Lastbilchauffører samler penge ind til syge børn

Fynske museer for hele familien

Fyns Politi dropper nu efterforskningen af, hvorvidt medarbejdere i Langeland Kommune – herunder tidligere afdelings- og socialchefer – har begået embedsmisbrug eller pligtforsømmelse i forbindelse med Sandie Hansens sag.

Sådan lyder det i et brev fra Fyns Politi til Sandie Hansen, der i 2021 fik tvangsfjernet sine tvillingesønner i en stærkt omdiskuteret sag, hvor kommunen begik en række fejl og lovbrud, og som senere var medvirkende til, at kommunen blev pålagt at gennemgå samtlige børnesager.

Men kommunens fejl og lovbrud kan ikke føres som en straffesag skriver politiet i et brev, TV 2 Fyn har indsigt i.

Det undrer Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet.

-Når jeg læser det, får jeg det indtryk, at politiet mener, at den type handlinger, der er foretaget, ikke er omfattet af straffeloven. Og det er forkert, siger han til TV 2 Fyn.

Også Sandie Hansen undrer sig over, hvorfor politiet har droppet sagen.

-Jeg havde det ikke særligt godt, da jeg fik beskeden. Jeg føler, at de har hele tiden holdt mig ude i strakt arm, for de har hverken ville give mig oplysninger eller aktindsigt i sagen, siger hun til TV 2 Fyn.

I marts 2025 politianmeldte Sandie Hansen sammen med sin advokat flere navngivne medarbejdere for embedsmisbrug og pligtforsømmelse, efter TV 2 Fyn kunne afsløre, at en vikar havde udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, som anbefalede en ny tvangsanbringelse af Sandie Hansens sønner.

Hun troede, hendes sønner var sikret - så ringede telefonen: - En skandale , siger ekspert

Sandie Hansen fik i 2021 tvangsfjernet sine tvillingesønner af Langeland Kommune i en sag, der siden udviklede sig til en af de mest omtalte kommunale børnesager i Danmark.

Kommunen erkendte senere alvorlige fejl og lovbrud i sagsbehandlingen, hvor sagsbehandlere blandt andet havde slettet og rettet i Sandie Hansens journal og indskrevet forkerte diagnoser i grundlaget for fjerne sønnerne.

Historisk retssag på Langeland: Jeg har mistet et år med mine børn

Mediedækningen førte til, at Sandie Hansen fik hjemgivet sine sønner, at forhenværende borgmester Tonni Hansen (SF) gav hende en officiel undskyldning , og at Langeland Kommune måtte gennemgå samtlige børnesager.

Men i brevet til Sandie Hansen skriver Fyns Politi blandt andet, at den type fejlagtig forvaltning ikke hører ind under straffelovens bestemmelser om embedsmisbrug.

• Såfremt der måtte være begået fejl eller mindre, formelle forsømmelser i forbindelse med udførelsen af de kommunale opgaver, findes disse dog ikke at være af en sådan karakter, at de ses omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde.

Sandie Hansen er skuffet over både afgørelsen og efterforskningen, hvor Fyns Politi allerede undervejs blev kritiseret for ikke at undersøge en konkret klage over en efterforsker , som BT tidligere har dækket.

Derfor har Sandie Hansen klaget til Statsadvokaten over at politiet vil lukke sagen.

Professor Sten Bønsing mener også, at politiets konklusion bygger på en forkert juridisk forståelse.

Ifølge ham er bestemmelserne om embedsmisbrug såkaldte referencebestemmelser. Det betyder, at strafansvaret kan omfatte alle typer af alvorlige overtrædelser af de pligter, som offentligt ansatte har efter forvaltningsloven - blandt andet det at begå graverende sagsbehandlingsfejl.

Fyns Politi har efterforsket, hvorvidt medarbejderne i Langeland Kommune har brudt straffeloven i forbindelse med behandlingen af Sandie Hansens sag, ved blandt andet at have indskrevet fiktive diagnoser i journalen, have fordrejet dokumentationen for anbringelserne af hendes sønner og brud på tavshedspligten ved blandt andet at have tilgået hendes og sønnernes journal uretmæssigt.

Paragrafferne, der er tale om, er følgende:

Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, misbruger sin stilling til at tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, straffes han med fængsel indtil 3 år.

Misbruger nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Sker det for at skaffe sig eller andre uberettiget fordel, kan fængsel indtil 2 år anvendes.

Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, nægter eller undlader at opfylde pligt, som tjenesten eller hvervet medfører, eller at efterkomme lovlig tjenstlig befaling, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Uden for foranstående bestemmelse falder hverv, hvis udførelse hviler på offentlige valg.

Begås overtrædelsen af en person i en ledende stilling, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år.

§ 157 Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenestens eller hvervets udførelse eller i overholdelsen af de pligter, som tjenesten eller hvervet medfører, straffes den pågældende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Uden for foranstående bestemmelse falder hverv, hvis udførelse hviler på offentlige valg.

Den, der for at skuffe i retsforhold i offentligt dokument eller bog, i privat dokument eller bog, som det ifølge lov eller særligt pligtforhold påhviler den pågældende at udfærdige eller føre, eller i læge-, tandlæge-, jordemoder- eller dyrlægeattest afgiver urigtig erklæring om noget forhold, angående hvilket erklæringen skal tjene som bevis, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.

På samme måde straffes den, der i retsforhold gør brug af et sådant dokument eller en sådan bog som indeholdende sandhed.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når dokumentet eller bogen er udfærdiget eller føres på andet læsbart medie.

– Jeg undrer mig over, at politiet ikke mener, at de handlinger, der er blevet anmeldt, falder ind under de her bestemmelser. De forhold, politiet henviser til som grundlag for ikke at rejse en sag, er jeg uenig i, siger han til TV 2 Fyn.

Fyns Politi skriver desuden i deres begrundelse for at lægge efterforskningen ned, at byretten sidste år kom frem til, at Sandie Hansen ikke kunne tildeles erstatning for Langeland Kommunes lovbrud.

Ingen erstatning til Sandie - kommune frikendt i historisk sag

Men man kan ikke sammenligne de to typer af sager, mener Sten Bønsing.

For i en erstatningssag gælder andre standarder, end der gør i en straffesag.

• Det er en forsimplet måde at vurdere det på. For som jeg forstår det, har den civile sag handlet om, hvorvidt handlingerne (lovbrud og fejl, red.) var culpøs (ansvarspådragende, red.), og ikke, om handlingerne rent faktisk havde fundet sted. Det er det, man blandt andet ville vurdere i et straffesag, siger Sten Bønsing.

TV 2 Fyn har forelagt Sandie Hansen og Sten Bønsings kritik for Fyns Politi. Politikredsen skriver i en mail til TV 2 Fyn, at den i almindelighed ikke udtaler sig om konkrete sager.

• I dette tilfælde er sagen desuden fortsat verserende, da klagefristen endnu ikke er udløbet, lyder det.

Fyns Politi beklager desuden, at tidsfristen for Sandie Hansens anmodning om aktindsigt er overskredet.

• Det skal her bemærkes, at man som anmelder som udgangspunkt ikke har krav på aktindsigt i en verserende straffesag. Derfor er det ofte nødvendigt at tilvejebringe yderligere oplysninger for at kunne vurdere, hvad aktindsigtens formål er, lyder det.

Politikredsen bemærker i øvrigt, at sagen ikke er endeligt lukket før klagefristen er udløbet. Sandie Hansen har klaget til Statsadvokaten over afgørelsen, og håber på at sagen ikke bliver endeligt lukket.

Det er ikke første gang, Fyns Politi møder kritik for deres efterforskning af Langeland Kommune i netop Sandie Hansens sag.

I 2024 fældede en efterforskningsekspert hård dom over politiets efterforskning, da Sandie Hansen og en række andre forældre første gang anmeldte kommunen for embedsmisbrug.

Politi får hård kritik for dårlig efterforskning i børnesager

Her kom det blandt andet frem, at politiet havde afhørt de anmeldte medarbejdere som vidner i stedet for sigtede , ligesom politiet ikke havde afhørt en eneste af de forurettede forældre.

• Politiet kunne have skaffet sig meget mere data til at belyse sagen, og det har de ikke gjort, sagde tidligere efterforsker og lektor på Københavns Professionshøjskole, Thomas Skou Roer, til 24syv dengang.

For Sandie Hansen har begge forløb betydet, at hun føler sig svigtet af politiet.

• Jeg slet ikke, at min retssikkerhed har nogen betydning. At man som offentlig ansat så har man frit lejde og ikke skal stå til ansvar, hvis man bryder loven, siger hun til TV 2 Fyn.

Fyns Politi fik mandag eftermiddag en oplevelse ud over det normale. For da de kom frem til Den Fynske Motorvej efter en anmeldelse om et færdselsuheld, mødte de en nøgen mand, der stod på taget af en stillestående bil og dansede.

Der er tale om en rumænsk statsborger, oplyser Fyns Politi til TV 2.

Manden er tilbageholdt, og mistænkes for at have ført sin bil mens han var påvirket af euforiserende stoffer. Han førte selv en af de biler, som var involveret i uheldet på motorvejen.

Der er ingen meldinger om personskade ved færdselsuheldet. Manden tilbageholdes da han vurderes at være påvirket. Når han er afruset en smule vil politiet foretage en afhøring og løslade ham igen, lyder det.

Varmt vejr, varmt havvand og klimaforandringer. Det er nogle af forklaringerne på, at man i år ser ekstraordinært mange af de irriterende gopler, som i folkemunde kaldes brandmænd. Dem med de røde tråde som svier og brænder, hvis man er uheldig nok til at blive ramt.

Ved Trygfondens livreddere i Kerteminde har man i den grad stiftet bekendtskab med brandmændene.

I uge 28 havde man 34 førstehjælpsaktioner i Kerteminde, og det estimeret at omkring 80 procent af dem handlede om badegæster der var blevet ramt af en brandmand.

I videoen herover kan du få gode råd til, hvad du skal gøre, hvis du selv er uheldig nok til at møde en på din badetur.

Industriferien er over os, og store dele af fynboerne holder ferie. Men der...

Industriferien er over os, og store dele af fynboerne holder ferie. Men der nogle, der holder sommerfyn kørende.

Lidl tilbagekalder produktet '1001 delights Dubai Style Pistacie og chokolade'. Det skriver TV 2.

Produktet kan indeholde cashewnødder, som ikke er en del af varebeskrivelsen, og da det kan give en allergisk reaktion, bør personer med cashewnøddeallergi ikke spise produktet. Sådan skriver Lidl i en pressemeddelelse.

Varen kan returneres i den nærmeste Lidl-butik, hvor beløbet refunderes også uden forevisning af kassebon.

Nøglerne til parcelhuset er blevet dyrere at få fingrene i.

Det viser en ny analyse fra Realkredit Danmark.

• Indkomststigninger, skattelettelser og fradrag er ikke fulgt med de prisstigninger, der generelt har været på boligmarkedet, siger Christian Hilligsøe Heinig, der er cheføkonom i Realkredit Danmark.

Udviklingen viser, hvor markant boligmarkedet har forandret sig de seneste år. For flere familier er drømmen om parcelhuset rykket længere væk, og en millionindkomst er nu blevet adgangsbilletten til et gennemsnitligt parcelhus i næsten hver tredje kommune.

Udviklingen er naturligt drevet af de stigende boligpriser. På tværs af landets kommuner er indkomstkravet til at købe et gennemsnitligt parcelhus steget med 6,5 procent det seneste år. Til sammenligning er lønningerne steget noget mindre – omkring 3,5 procent.

• Der er kun 23 kommuner, hvor indkomstkravet ved boligkøb er steget mindre end lønvæksten, og hvor det reelt set er blevet nemmere at få fodfæste på boligmarkedet, siger Christian Hilligsøe Heining.

Det betyder, at boligkøbernes økonomi i de 23 kommuner er fulgt bedre med udviklingen i huspriserne. I landets 75 resterende kommuner er indkomstkravet steget mere end lønnen, og det er derfor blevet sværere at komme ind på boligmarkedet i de fleste af landets kommuner.

Samtidig spiller gældsfaktoren en større rolle ved boligkøb. Som tommelfingerregel bør en husstands samlede gæld ikke overstige omkring fire gange den årlige bruttoindkomst. I 29 kommuner er det nu gældsfaktoren, der sætter grænsen for et boligkøb. Sidste år gjaldt det kun i 23 kommuner.

Gældsfaktoren er din samlede gæld set i forhold til din husstandsindkomst. Tommelfingerreglen er, at din samlede gæld højst bør være omkring fire gange din husstands årlige bruttoindkomst.

Er din husstandsindkomst 800.000 kroner om året, kan du ifølge tommelfingerreglen som udgangspunkt låne 3,2 millioner kroner (800.000 × 4 = 3.200.000). Har du anden gæld, som et SU-lån eller et billån, reducerer det, hvor meget du kan låne.

Forskellen mellem landets dyreste og billigste kommuner er markant. Hvor en familie i nogle dele af landet kan nøjes med en indkomst på lidt over 700.000 kroner om året for at købe et gennemsnitligt parcelhus, kræver det flere millioner i de dyreste kommuner.

Sammenligner man Frederiksberg, som topper listen, med Tønder i den anden ende, er indkomstkravet til et gennemsnitligt parcelhus mere end fire gange så højt.

• Der er over en længere årrække sket en polarisering af boligmarkedet. Det illustrerer, hvor stor betydning beliggenheden har for boligprisen, siger Christian Hilligsøe Heinig.

Tallene viser også, hvor markant udviklingen har været. Tilbage i 2012 var forskellen i indkomstkravet mellem København og Tønder 240.000 kroner om året. I dag er den vokset til 1,3 millioner kroner om året.

På Harridslevgaard Slot arbejder frivillige lige nu på at klargøre...

På Harridslevgaard Slot arbejder frivillige lige nu på at klargøre kunstudstillingen "The Rose", som åbner 1. august. De bidrager blandt andet med at lave blomster i toiletpapir, rense græsstrå og bygge vægge i blade. Men de bygger også venskaber.

Fyns Politi er mandag eftermiddag massivt til stede i en skov mellem Svendborg og Kirkeby. Billeder fra stedet viser, at betjente iført DNA-dragter bruger hunde og spader i deres efterforskning.

Vagtchefen ved Fyns Politi bekræfter deres tilstedeværelse overfor TV 2 Fyn, men er foreløbigt hemmelighedsfuld omkring hvad der foregår.

• Det er i forbindelse med en efterforskning. Der er ikke nogen der er kommet til skade, og der er ingen grund til at være utryg. Mere kan jeg ikke sige i øjeblikket, siger Henrik Krøjgaard.

Politiet har været på stedet i flere timer, og har blandt andet afspærret en ejendom.

Har man tegnet en arbejdsskadeforsikring hos gensidige, skal man forvente højere priser fremover.

Det varsler Geir Holmgren, der er direktør i den norske forsikringskoncern, mandag ifølge Finans Watch .

Prisstigningerne sker, fordi Højesteret i april afsagde en dom, der betyder, at flere bliver omfattet af retten til erstatning.

Syd for Aarup på Fyn er der netop målt 31,5 millimeter regn på en halv time ved en uofficiel Cordulus-måler, skriver TV 2 Vejr.

Det er den højeste intensitet, der indtil nu er registreret i dag, og det opfylder samtidig kriterierne for et dobbelt skybrud. Et dobbelt skybrud defineres som 30 millimeter regn inden for en halv time.

Seks af Cordulus' målestationer har registreret skybrud alene i området, hvoraf den ene har målt et dobbelt skybrud.

Det sker sjældent at Egeskov Slot lukkes helt af for offentligheden, men den 22. august sker der noget særligt, som gør, at almindelige besøgende må vige.

Gregers Carl Preben Ahlefeldt-Laurvig-Bille skal nemlig giftes med Cecilie Juhl. Brudgommen er søn af grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, der siden starten af 1990'erne har drevet Egeskov Slot.

Derfor er rammen naturligvis slottet, og kong Frederik og dronning Mary er på gæstelisten, lyder det i en artikel i Billed Bladet.

Fra den 21. til den 23. august vil der ikke være adgang til selve slottet, lyder det. Lukningen gælder alene slottet, så parken, haverne, udstillingerne og Egeskovs andre attraktioner holder fortsat åbent i dagene.

To af tre motorvejsspor i retning mod Odense er spærret på Fynske Motorvej, som følge af et uheld kørt efter Middelfart Ø-afkørslen.

Det skriver Vejdirektoratets Trafikinfo.

De spærrede spor giver i øjeblikket en del kø fra man kommer over Lillebæltsbroen, og skaber en forlænget rejsetid på op til en halv time.

Ifølge DR Trafik skyldes spærringen at flere biler er stødt sammen. Motorvejen nåede kortvarigt at være spærret helt.

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

TV 2 Fyn | Olfert Fischers Vej 31 | 5220 Odense (+45) 63 15 60 00 | redaktionen@tv2fyn.dk

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på 'Opdater dit cookietilsagn' i websidens menu. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her finder du en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.