
Badehus på Aarhus Ø solgt for rekordhøjt beløb (2026)
Badehus på Aarhus Ø solgt for rekordhøjt beløb (2026)
I september blev et af de små (og særdeles eftertragtede) badehuse på Aarhus Ø med udsigt udover over Bassin 7 solgt på under 30 minutter.
Den lille perle satte samtidig prisrekord, da badehuset blev solgt til intet mindre end 3.200.000 kroner. Det svarer til en kvadratmeterpris på 152.380 kroner, hvilket på daværende tidspunkt var det højeste for en privat bolig i Aarhus Kommune.
Samme badehus er nemlig allerede kommet på nye hænder.
Det skriver Århus Stifstidende.
Denne gang er badehuset blevet solgt til et svimlende beløb, der lyder på 3.400.000 kroner, hvilket svarer til en kvadratmeterpris på 161.905 kroner.
“Interessen for de her badehuse er virkelig enorm,” fortæller Kasper Bøtcher, indehaver af Danbolig Aarhus City og Aarhus Ø, til Stiften.
Den tidligere ejer valgte at sælge, da han brugte det til at teste Aarhus Ø af, og efter stor succes har han nu købt noget større på “øen”.
Badehuset består af ét rum, sovehems og badeværelse. Derudover får du den vildeste panorama-udsigt og terrasse på kajkanten oveni hatten.
Badehuset er en fritidsbolig, der også er godkendt til erhverv. Derudover er der et krav om, at man ikke må have nedrullede gardiner i boligen i de vågne timer, og at man holder et åbent arrangement for offentligheden 10 dage om året.