Her er 96.000 ejendomsvurderinger, der er lavet forkert | Penge | DR

I flere måneder har skattevæsnet vidst, at op mod 100.000 endelige ejendomsvurderinger af lejligheder er lavet forkert.

Siden Vurderingsstyrelsen i foråret blev advaret om de mange fejl har styrelsen undersøgt, hvad der nu skal ske.

Lige nu er skattevæsnet ikke klar til at melde en løsning ud.

Og samtidig er styrelsen igen gået i gang med at sende flere vurderinger af lejligheder ud, som nu er lavet med en rettet version af vurderingsmodellen.

Fejlen findes i alle de endelige 2022-vurderinger, som Vurderingsstyrelsen har sendt ud omkring årsskiftet.

I kortet herunder kan du se lidt mere end 96.000 af disse vurderinger, som DR Nyheder har kunnet få adgang til.

Efter at have hentet en række åbne data fra de offentlige registre kunne vi i DR Nyheder se, at der var noget galt med de endelige vurderinger af lejligheder.

I flere uger har DR derfor forsøgt at få Vurderingsstyrelsen til at svare på, hvorfor lejlighedsvurderingerne adskiller sig markant fra andre vurderinger.

Her kan du få overblik over, hvad vi på nuværende tidspunkt ved.

Hvis du ejer en ejerlejlighed, og du for cirka et halvt år siden har fået besked i din e-Boks om den endelige 2022-vurdering, så er du med stor sandsynlighed ramt.

Vurderingsstyrelsen stoppede helt udsendelserne, da man i foråret blev advaret af konsulenthuse og af berørte boligejere.

Men på det tidspunkt var omkring 100.000 endelige vurderinger allerede sendt ud. I alt skal 300.000 lejligheder have en ny vurdering.

De endelige 2022-vurderinger afløser de foreløbige vurderinger, som skattevæsnet som en nødløsning sendte ud i september 2023, uden at boligejerne kunne klage over dem.

Argumentet fra skiftende skatteministre og fra Vurderingsstyrelsen har hele tiden været, at de endelige vurderinger ville rette op på de mange fejl og det vurderingskaos, som de foreløbige vurderinger har skabt.

Vurderingsstyrelsen forklarer, at man i første omgang har prioriteret at finde en løsning på problemet, før man ville melde noget ud offentligt.

Det er dog ikke sket endnu, inden vi i DR Nyheder valgte at konfrontere Vurderingsstyrelsen med sagen.

Styrelsesdirektør Anne-Sofie Jensen har i et interview lovet, at boligejere vil få besked. Men hvad løsningen er, og hvor mange den omfatter, er endnu uklart.

Vurderingsstyrelsen har forsøgt at rette andre problemer i den datamodel, som vurderingerne bygger på.

I 2023 kunne DR Nyheder nemlig afsløre en fejl i vurderingsmodellen, som betød, at nyere huse i dyre områder fik forkerte ejendomsvurderinger .

Problemet var, at nogle nybyggede huse blev sammenlignet med ældre nabohuse og fik store tillæg i vurderingerne, fordi de relativt set var nyere, men ikke nødvendigvis mere værd.

For at løse det problem har styrelsen ændret sin model, da den gik i gang med 2022-vurderingerne.

Men da styrelsen rettede modellen, gik det galt med ejerlejlighederne.

Vurderingsstyrelsens direktør kunne ikke svare på det spørgsmål, da det ifølge Anne-Sofie Jensen afhænger af den enkelte ramte boligejers forhold.

Fejlen betyder, at nogle lejligheder er blevet vurderet for højt, mens andre er blevet vurderet for lavt.

De op mod 100.000 forkert beregnede ejerlejlighedsvurderinger har allerede været igennem både fire ugers høring og tre måneders klagefrist hos ejerne, som har kunnet komme med deres indvendinger.

Hvis du har købt eller solgt én af de berørte lejligheder inden for de seneste måneder, kan den endelige 2022-vurdering have spillet en rolle i forbindelse med salget.

Endelige ejendomsvurderinger bruges blandt andet af købere, sælgere, banker og rådgivere til at få et billede af en boligs værdi ved prisforhandlinger og til at vurdere den samlede økonomi i en bolighandel.

Men usikkerheden opstår, fordi Vurderingsstyrelsen selv har ændret den model, som vurderingerne blev beregnet efter.

Det betyder, at en lejlighed, som i dag får en ny 2022-vurdering, ikke vil blive vurderet på samme måde som en lejlighed, der modtog sin vurdering for et halvt år siden.

Tag fat i Vurderingsstyrelsen, hvis du er i tvivl.

Det er også endnu et ubesvaret spørgsmål.

Vurderingsstyrelsen mener ikke, at alle 100.000 vurderinger er forkerte.

20.000 af de endelige lejlighedsvurderinger er nemlig ifølge styrelsen forkerte med mere end 20 procent, mens de resterende 80.000 vurdering er under den grænse.

Styrelsen operere med en fejlmargen på 20 procent, der betyder, at man kun anser en femtedel af de forkert beregnede vurderinger for at være forkerte.

Et eksempel kan være, at du har fået en vurdering med en ejendomsværdi på to millioner kroner med den forkerte modelberegning.

I styrelsens øjne vil den vurdering kun være direkte forkert, hvis vurderingen enten havde været over 2,5 millioner kroner eller under 1,66 millioner kroner med den rigtige modelberegning.

Det sker, fordi politikerne i sin tid stemte for en såkaldt "vurderingsnorm", eller i daglig tale en såkaldt tyve-procentsregel der betyder, at vurderinger godt kan være rigtige, hvis fejl udgør mindre end 20 procent.

En række økonomer har dog kritiseret tilgangen og kaldt argumentet om, at vurderinger med fejl på op til 20 procent stadig er retvisende, for "spindoktori" og et forsøg på at "stikke folk blår i øjnene" .

Holder styrelsen fast i, at kun nogle af de trufne afgørelser om vurderinger skal rettes, vil det betyde, at nogle boligejere vil stå tilbage med vurderinger, der er lavet på et andet grundlag end det nuværende.

Dermed er det endnu for tidligt at sige, om alle kan forvente en løsning, og om alle de berørte boligejere ender med at få nye vurderinger, lyder svaret fra Anne-Sofie Jensen.

Hun vil ikke love, at løsningen kommer i år, men siger, at det sker "hurtigst muligt".