Ukraine åbner ny frontlinje – og trækker de to krige sammen - TV 2

Iran og Aserbajdsjan har tidliger afholdt øvelser i Det Kaspiske Hav. Foto: Iranian Army / Ritzau Scanpix

Verdens største sø er blevet en fysisk kobling af to store krige i verden lige nu.

Det Kaspiske Hav forbinder Rusland og Iran, og de seneste uger er området blevet centrum for flere angreb, der trækker tråde mellem de to krige.

Lørdag angreb Ukraine et iransk skib i Det Kaspiske Hav og beskyldte skibet for at transportere militærlast mellem Iran og Rusland – uden dog at gøre det klart, hvilken retning skibet sejlede i.

Samme dag lød det fra Ukraines efterretningstjenester og præsident Volodymyr Zelenskyj , at Rusland forsyner Iran med satellitovervågning af Golfstaterne og de amerikanske militærbaser i regionen. Det har ifølge ukrainerne gjort det muligt for Iran at angribe netop de steder.

Zelenskyj har siden delt efterretningerne med USA's præsident, Donald Trump, der har udtalt , at han "vil spørge Putin om det".

Ifølge den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi, blev en sømand dræbt og en anden såret i det ukrainske angreb i weekenden.

Det fik Iran til at love gengældelsesangreb, som siden er blevet afværget.

Forventningen var ellers, at Iran ville affyre et ballistisk missil mod Ukraine som et symbolsk modangreb. Det ville være en dramatisk eskalering, skriver The New York Times .

Den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi, og hans ukrainske kollega, Andrij Sybiha, talte sammen tirsdag, og efterfølgende har begge opfordret til deeskalering.

• Vores holdning er uændret: Europa og Mellemøsten fortjener stabilitet, sikkerhed og fred, lød det fra Sybiha i et opslag på X.

På grund af den amerikanske blokade af de iranske havne i Den Persiske Golf, som munder ud i Hormuzstrædet, er Det Kaspiske Hav blevet vigtigere i handlen mellem Iran og Rusland.

Der bliver handlet med både, hvede, majs, dyrefoder og solsikkeolie igennem farvandet, men også komponenter til våbenproduktion sendes både det ene og det andet sted, hævder USA.

Den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi, mødtes med sin russiske kollega, Sergej Lavrov, i Kirgisistan Foto: Handout / Ritzau Scanpix

Handlen – og samarbejdet – mellem de to lande blev allerede åbenlys i begyndelsen af Ruslands invasion af Ukraine, hvor der blev brugt særligt iranske Shahed-droner.

Siden er Rusland selv gået i gang med produktionen.

USA har desuden beskyldt Iran for at forsyne Rusland med kortdistancemissiler, ligesom at Ukraine siger , at Iran har sendt trænere for at oplære Rusland i at bruge dronesystemerne.

Ukraine hjælper samtidig i højere grad Golfstaterne, efter at krigen mellem Iran og USA er eskaleret.

Zelenskyj udtalte tidligere i år, at mere end 200 ukrainske droneeksperter blev sendt til forskellige lande i Mellemøsten for at støtte landene i forsvaret mod iranske droneangreb.

Siden har Ukraine indgået forsvarsaftaler med Saudi-Arabien, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater.

Flere analytikere spekulerer i, at Zelenskyj bruger angrebet til at forsøge at overbevise Trump om, at Ukraine og USA deler den samme fjende.

Det mener blandt andre Jennifer Kavanagh, der er direktør for militæranalyse hos tænketanken Defense Priorities.

• Hvis han er en krigsfælle i den amerikanske krig mod Iran, håber han, at USA vil gøre det samme i Ukraine, siger hun til mediet Newsweek .

Alligevel er der også tvivl om, at det overhovedet er en god idé for nogen af parterne at åbne en ny front.

For "Ukraine er ikke et lille, ubetydeligt land", som Mehdi Rahmati, analytiker tæt på den iranske regering, udtrykker det til The New York Times .

• Selvom det er muligt, at Iran iværksætter en eller anden form for symbolsk reaktion over for Ukraine, tvivler jeg på, at hverken Ukraine eller Iran ønsker at åbne flere fronter i deres respektive krige, siger Nate Swanson, der er forsker ved Atlantic Council, til RadioFreeEurope.

Men det er ikke kun de to krigsnationer, der gør brug af verdens største sø, og derfor kan nye angreb i Det Kaspiske Hav få konsekvenser for andre end Rusland og Iran.

Farvandet bruges også til den såkaldte "mellemkorridor", der er en handelsrute mellem Asien og Europa.

Ifølge tal fra Atlantic Council er trafikken i korridoren steget med henholdvis 89 procent i 2023 og 70 procent i 2024 som følge af Ruslands invasion.

Derudover er den kaspiske region vigtig for Europas gasforsyning, og leverancerne herfra er steget betydeligt efter krigen i Ukraine, fordi sanktionerne har været med til at blokere den nordlige korridor fra Rusland til Europa.

Derfor leverer Aserbajdan i øjeblikket gas til en lang række europæiske lande.

Men landet kan ikke fortsætte med at dække Europas behov alene – og derfor vil Europa i fremtiden også få brug for gas og olie fra Turkmenistan, Usbekistan og Kasakhstan, forklarer Ahmad Kazemi, der er seniorforsker i Eurasien i Teheran, til Newsweek .

• Derfor kan usikkerhed i Det Kaspiske Hav ikke blot hindre Europas energiforsyning fra den kaspiske region, men også underminere dens fremtidsudsigter, siger han.