July 8, 2026News

Rådden hval fjernet fra populær strand | Indland | DR

1 min readNo likesNo comments

Rådden hval fjernet fra populær strand | Indland | DR

Først var den ikke til gene for strandgæster.

Men nu har de seneste dages vind rusket så meget i en strandet hval ved Tornby Strand, at den var blæst op på et meget populært badested, hvor stanken fra ådslet generede badegæsterne.

Den døde vågehval har ligget på Tornby Strand nær Hirtshals i en lille uges tid, og tidligere har den ikke været til gene for bade- og strandgæster. Men nu vurderer Miljøstyrelsen, at den er væsentlig gene for strandens gæster.

Derfor blev den døde vågehval onsdag morgen fjernet og kørt til forbrænding, oplyser Miljøstyrelsen.

  • Efter blæsten var den nået helt hen på et populært badested, hvor den lå på stranden, så den ville være til gene og lugte, når den går i forrådnelse, siger kontorchef i Miljøstyrelsen, Jane Hansen.

Den strandede hval skal ikke obduceres, men inden den blev fjernet, blev der taget muskel- og knogleprøver fra det store dyr, fortæller Jane Hansen.

  • Vi vil gerne være sikre på, at det faktisk er en vågehval. Den var meget medtaget, så vi vil gerne sikre os, hvad det er for en art. I første omgang var meningen ellers, at hvalen skulle gå i forrådnelse og forsvinde af sig selv, men nu er den altså kørt væk.
klimatornby-strand

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy