Kennet så et vandløb fuldt af gylle, men kommunen tog hverken billeder eller vandprøver | Midt- og Vestjylland | DR

En gammel bekendt ringede en fredag aften til Kennet Brask. Det nærliggende vandløb, som normalt var rent og klart, var pludselig helt gråt.

Kennet Brask tog ud til stedet og kunne konstatere det samme. Gråt vand løb gennem vandløbet og ud i Venø Bugt i Limfjorden.

• Vandet var helt gråt, antracitgråt. Og det lugtede voldsomt af gylle, siger Kennet Brask, der er ivrig lystfisker og dybt engageret i tilstanden i bække og åer.

Derfor alarmerede han Nordvestjyllands Brandvæsen, som kom ud til stedet og konstaterede det samme, som naboen og Kennet Brask havde gjort før dem.

Brandvæsnet anslog, at omkring 1000 liter gylle måtte være sluppet ud i bækken.

Senere ankom Holstebro Kommune også til stedet.

Kommunens medarbejder tog dog hverken billeder, video eller vandprøver og fandt heller frem til kilden eller dokumenterede den. Derfor slutter sagen også uden konsekvenser. Det viser dokumenter i sagen, som DR Nyheder har fået aktindsigt i.

• Vi kunne godt have taget billeder og en vandprøve fredag aften, men vi vurderede, at det var lige så godt - faktisk bedre - at gøre mandag, hvor det var lyst, og man kunne danne sig et overblik, forklarer Ole Lousdal, der er teamleder for natur og miljø i Holstebro Kommune.

VIDEO: Kennet Brask optog selv video af hændelsen - både ved det drænrør, han anser som kilden, men også ved udmundingen til Limfjorden.

Forløbet udspillede sig fredag den 6. marts, hvor Vestforsyning leverede en oppustelig prop, man puttede i drænrøret for at stoppe problemet. Derfor vurderede kommunen, at den akutte forurening var stoppet.

Mandag den 9. marts tog Holstebro Kommune igen ud til området – denne gang med tre medarbejdere, som tog stribevis af billeder. Nu var vandet igen blevet klart.

• Den prop, beredskabet har sat i, har tilsyneladende ikke haft den ønskede virkning. Vandet er løbet rent i løbet af weekenden, og det betød jo, at vi ikke havde mulighed for at tage vandprøven. Vi lavede selvfølgelig en mulig kildeopsporing, for det vigtigste er at forebygge, at det sker igen, siger Ole Lousdal.

Den manglende handling ærgrer Kennet Brask, som sammenligner det med en trafikulykke.

• Hvis vedkommende, som er skyld i ulykken, er pissefuld, får han heller ikke lov til at komme fem dage senere for at få taget en blodprøve, siger Kennet Brask.

Den 11. marts, fem dage efter anmeldelsen, lukker kommunen sagen. Den bliver dog genåbnet to dage senere.

Kennet Brask har nemlig selv taget vandprøver – både ved drænrøret og længere nede langs vandløbet ved udmundingen. Dem har han opbevaret i et køleskab og nu afleveret på kommunen, som sender dem til analyse.

Prøverne er taget forkert, og de kan derfor ikke bruges som dokumentation for kommunen. Svaret fra laboratoriet er dog, at der er et højt indhold af organisk stof, fosfor og kvælstof, sammenholdt med en høj pH-værdi, hvilket indikerer, at det er gylle.

Allerede mandag er vandet klart igen. Hører det ikke under en bagatelgrænse?

• Vi skal ikke snakke bagateller. Når vi har en forurening af vores miljø, skal vi tage det alvorligt, siger Kennet Brask.

I sagens dokumenter står det, at kommunen er i kontakt med den landmand, som har markerne ved drænet.

Her opfordrer de ham til at være opmærksom på, om der er eventuelle nedbrud på rørene.

Hvad tænker du om, at I ikke får placeret et ansvar?

• Det vigtigste er, som jeg sagde før, at vi sikrer, at det ikke sker igen, uanset hvem der har ansvaret. Alle er interesserede i at finde årsagen og få det stoppet, så det ikke sker igen. Vi kan jo ikke helt svare på, hvorfor det er sket, men noget tyder på, det er fra marken, siger Ole Lousdal.

Vandprøven peger på gylle, så kan det være nærliggende at tro, at det kommer fra marken. Hvad tænker du om, I ikke kommer i mål med en årsagssammenhæng eller dokumentation for, hvad der er sket?

• Jeg er ikke enig i præmissen om, at vi ikke er nået i mål. Vi fandt ikke årsagen, men kommunen lavede de opgaver, som er nødvendige. Vi arbejder hver dag for at undgå forureninger, og så er det brandærgerligt, at vi ikke finder en konkret årsagssammenhæng her, siger Ole Lousdal.