
Voldsomt sammenstød: Trak knive og slagvåben i Valby
Voldsomt sammenstød: Trak knive og slagvåben i Valby
Knive, køller og det, der er værre.
Flere patruljer hastede tirsdag aften til Valby efter meldinger om et større slagsmål.
Her var to grupper af unge tørnet sammen i et voldsomt træf.
Ifølge Ekstra Bladet udspillede episoden sig ved Grønttorvsparken og i de omkringliggende gader, blandt andet Summerredvej, hvor vidner slog alarm kort før klokken 20.
Københavns Politi bekræfter over for Ekstra Bladet, at de rykkede massivt ud til stedet.
“Vi har fået en anmeldelse om nogle unge, der slås i Valby. Det er korrekt,” siger vagtchef Rune Nørgaard til Ekstra Bladet.
Ifølge politiet tyder de første oplysninger på, at der var tale om et opgør mellem to grupper.
“Der går også flere meldinger ind om, at nogen har haft slagvåben, stikvåben og så videre,” siger Rune Nørgaard til Ekstra Bladet.
Politiet oplyser, at et større antal patruljer blev sendt til området.
“Vi har tilbageholdt nogen, og nu er vi ved at få udredt hændelsesforløbet,” siger vagtchefen til Ekstra Bladet.
Anmeldelsen om slagsmålet kom klokken 19.56.
På nuværende tidspunkt har Københavns Politi ikke meldinger om tilskadekomne.