Engang var det Ukraine, Putin beskyldte for at diskriminere russere. Nu er det de baltiske landes tur | Udland | DR

Vilnius' Gamle Teater har, siden det stod færdigt i 1913, lagt scene til et utal af dramaer.

Men da Litauens daværende kulturminister, Simonas Kairys, for fire år siden annoncerede, at den historiske teaterbygning i den litauiske hovedstad skulle skifte navn, blev den pludselig omdrejningspunkt for sit eget, noget mere storpolitiske drama.

På det tidspunkt hed det nemlig Litauens Russiske Dramateater. Et navn, det havde prydet facaden i årtier.

Men som følge af Ruslands invasion af Ukraine et halvt år forinden, mente ministeren ikke, at det længere var passende med det navn.

Derfor blev det ændret til Vilnius' Gamle Teater. Og det var "både en symbolsk og samtidig en meget reel forandring", understregede han .

Litauen har, ligesom naboerne i Letland og Estland, brugt de seneste år på at lægge betydelig afstand til Rusland, som de alle grænser op til.

Men spørger man den russiske regering, er navneskiftet bare endnu et bevis på, at politikerne og myndighederne i de baltiske lande helt åbenlyst og systematisk diskriminerer deres russisktalende mindretal og russere i al almindelighed.

Og navneskiftet ser nu ud til at blive en del af den sag ved Den Internationale Domstol, som styret i Kreml ifølge russiske medier skulle være i gang med at forberede mod de baltiske lande.

I juni lød det fra Letlands nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste, SAB, at Rusland vil have domstolen - der er FN’s øverste og vigtigste dømmende organ - til at tage stilling til, om de baltiske lande rent faktisk forskelsbehandler.

Russerne påstår nemlig, at de baltiske lande overtræder FN’s racediskriminationskonvention, som skal sikre, at alle uanset race og national oprindelse bliver behandlet lige.

• Ifølge efterretninger fra SAB har Rusland udarbejdet klagen og er i øjeblikket ved at forberede indbringelsen af sagen for domstolen, fastslog efterretnings- og sikkerhedstjenesten .

En lignende konklusion er den litauiske graverjournalist Indrė Makaraitytė for nylig nået frem til.

Ifølge hende har den russiske regering gennem de seneste år - med afsæt i artikler, baltiske politikeres opslag på sociale medier og den offentlige debat - gradvist opbygget en fortælling om , at det russisktalende mindretal i de baltiske lande har brug for beskyttelse.

For Moskva hævder, at balterne undertrykker de russisktalende ved eksempelvis at fjerne gamle mindesmærker fra sovjettiden, udfase russisk som undervisningssprog i skolerne samt ændre navnet på det gamle teater.

• Russerne putter alt, hvad de kan finde ned i gryden med argumenter, de kan bruge, siger Indrė Makaraitytė til DR Nyheder.

Indrė Makaraitytė står i spidsen for den undersøgende redaktion hos Litauens public service-station LRT.

Sammen med kolleger fra Estland og Letland har hun gransket en række diplomatiske henvendelser, som Moskva de seneste år har sendt til de baltiske lande med beskyldninger om, at de diskriminerer russisktalende.

Sidste år hyrede den russiske regering ifølge researchen et advokatfirma i Moskva, der tidligere har repræsenteret Rusland i retssager mod Ukraine, til at forberede sagen. Firmaet har fået hjælp af russiske propagandister med forbindelser til de russiske efterretningstjenester til at bygge sagen op.

I begyndelsen af juli lød det eksempelvis fra en talsperson for det russiske udenrigsministerium, at de baltiske lande har planer om at deportere de russisktalende indbyggere for - som talspersonen formulerede det - "én gang for alle at løse det 'russiske spørgsmål'."

Noget, der ikke har hold i virkeligheden.

• Det er endnu et redskab i russernes hybridkrig mod Vesten, og de går meget systematisk til værks, understreger Indrė Makaraitytė.

Det er ikke nyt, at Rusland på den måde bruger juraen og retsvæsnet til at presse andre lande.

I tiden op til invasionen af Ukraine i 2022 lød det eksempelvis fra Kreml, at der var brug for at beskytte russisktalende i nabolandet, og de russiske myndigheder henviste blandt andet til international ret og påstande om folkedrab i Donbas-regionen i et forsøg på at blåstemple invasionen.

Denne gang har russerne rettet blikket mod de baltiske lande, som indtil for blot 36 år siden var besat af det daværende Sovjetunionen.

Derfor er Rusland-spørgsmålet også noget mere følsomt – og potentielt sprængfarligt - her.

Estland og Letland har store russisktalende mindretal, og landene har som følge af krigen i Ukraine strammet en række regler, der berører mindretallene.

I Letland, hvor omkring en tredjedel af Letlands befolkning er russisktalende, skal undervisningen i skolerne nu foregå på lettisk og ikke længere på russisk, som ellers tidligere var tilladt. I Estland er en tilsvarende udfasning af russisk som undervisningssprog i gang.

Derudover har de baltiske lande også fjernet mindesmærker fra sovjettiden, herunder monumenter, der hylder Den Røde Hærs sejr over Nazityskland. Det har fået de russiske myndigheder til at beskylde de baltiske lande for at glorificere nazismen.

Ifølge Indrė Makaraitytė er der dog tale om "konstruerede argumenter", der ene og alene har til formål "at sprede russisk propaganda" og lægge yderligere pres på Estland, Letland og Litauen.

• Russerne ved virkelig, hvordan de skal kæmpe krigen om narrativerne, siger Indrė Makaraitytė.

Ifølge Letlands nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste, SAB, er Ruslands mål på kort sigt "at miskreditere Letland og de baltiske lande på den internationale scene og afskrække dem fra at føre en politik, som Rusland er imod".

Herunder at lægge en dæmper på deres støtte til ukrainerne.

På længere sigt er russernes mål ifølge SAB "at nedbryde den regelbaserede internationale orden – herunder principper som demokrati og menneskerettigheder – som Rusland mener, er vendt mod landet".

Er Rusland ikke i sin gode ret til at sagsøge de baltiske lande ved Den Internationale Domstol?

• Efterretninger bekræfter, at Rusland ikke fremsætter sine anklager i god tro. Russiske institutioner skriver klart i deres interne dokumenter, at målet ikke er at varetage Ruslands interesser ved internationale domstole, men derimod at miskreditere og skade landets modstandere og påføre dem negative konsekvenser. Først og fremmest Ukraine og de baltiske lande, skriver SAB i mail til DR Nyheder og fortsætter:

• For Rusland er alene det, at der findes en sag mod de baltiske lande ved internationale domstole, allerede et tilstrækkeligt resultat, fordi det giver Rusland endnu en platform til at sprede sin desinformation.

Rusland har flere gange inviteret de baltiske lande til forhandlinger om sagen i blandt andet Moskva, Minsk og Istanbul. Men de baltiske politikere har nægtet at deltage. De mener nemlig ikke, at der eksisterer nogen reel juridisk tvist.

• Det er som altid fuldstændig grundløse beskyldninger, så der er intet nyt her. Men vi er på vagt, understreger Marko Mihkelson, der er formand for udenrigsudvalget i Estlands parlament, Riigikogu, over for DR Nyheder.

Skulle sagen ende for Den Internationale Domstol, vurderer Ieva Miļūna, lektor ved Rigas juridiske universitet, også, at Rusland vil få svært ved at overbevise dommerne om , at konventionen er blevet overtrådt.

Men ifølge Letlands nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste kan sagen i sig selv få mere langtrækkende konsekvenser. For russerne kan bruge den "som påskud og begrundelse for at intensivere sine aggressive aktiviteter eller en potentiel konfrontation med Nato", lyder det i analysen.

Det er Indrė Makaraitytė også bekymret for.

• Hvis vi ser på den vej, Rusland gik i Ukraine, så gentager den sig i de baltiske lande, siger hun og tilføjer, at litauerne generelt set har været bekymrede, siden invasionen af Ukraine gik i gang.

• Bekymringen har ikke været lige stor hele tiden, men vi er hele tiden på vagt. Vi forbereder os.