Sky Svendborg-milliardær får smadret bil til 20 millioner kroner | TV 2 Fyn | Fynske nyheder - lokalt hver dag

Bilbloggeren Joachim Kay Stender delte tirsdag billeder af en superbil, som holdt parkeret foran det kendte Hotel D’ Angleterre i København.

Bilen, som er en Koenigsegg Gemera og ejet af den sky Svendborg-rigmand Jan Struve, var vandaliseret på ruder, døre og spejle.

Over for Børsen bekræfter Jan Struve, at han er ejeren af den omtalte bil, men han ønsker ikke at knytte flere kommentarer til hærværket.

Det gør Joachim Kay Stender, der vurderer, at bilen er smadret for en million kroner.

• Det er jo ikke bare en Porsche – det er noget af det fineste og det dyreste og det mest eksklusive, man kan få, og så er det tilmed en dansker, der har købt den, siger Joachim Kay Stender til Børsen .

Spøger det på Søbygaard?: - Jeg er ikke i tvivl om, at der er noget

Kom med bag Fyns Politis lukkede døre

Girafferne elsker den nye energipil

To-årige Emil blev kørt ned af et elløbehjul

Øv dig foran spejlet før din lønforhandling

Publikum kom i centrum til stjernernes fest

Klimavenlig mad pakkes ind som fastfood

Direktør meget skuffet over bæver-bommert

Sorte sække med gammelt tøj blev vendepunktet: - Hellere jubelidiot end sortseer

OB har ikke fået den start på Superliga-sæsonen, som fynboerne havde håbet på, og selv om holdet har fået et point med fra Aarhus og onsdag spillede sig videre i pokalturneringen mod FC Fredericia, er forsvarsspilleren Julius Askou langt fra tilfreds med det spillemæssige udtryk.

Søndag venter Lyngby på udebane, og her skal OB vise et andet ansigt, mener forsvarsspilleren.

– Vi har ikke fået de point, vi gerne vil i Superligaen. Vi har heller ikke spillet godt nok, og det ved vi alle sammen. Først og fremmest skal vi ud og vinde, siger Julius Askou.

I pokalkampen mod FC Fredericia var frustrationen tydelig hos den 20-årige forsvarsspiller, der flere gange rystede på hovedet inde på banen.

– Jeg synes, at vi generelt mangler noget intensitet og noget fremadrettethed. Særligt i vores presspil. Det er vi alle sammen klar over, og vi arbejder og snakker rigtig meget om det.

– Når man kamp efter kamp ikke rigtig føler, at det hænger sammen, og vi ikke flytter os nok, så bliver man frustreret. Det kunne godt være, at jeg viste det lidt mere end andre, men vi er alle sammen lidt frustrerede over, at vi ikke får det til at hænge bedre sammen.

OB gennemførte sommerens opstart under Alexander Zorniger, men kort efter sæsonstarten blev tyskeren fyret og erstattet af Thomas Thomasberg.

Ifølge Askou har trænerskiftet betydet, at spillerne skal vænne sig til nye krav og en anderledes måde at gøre tingene på.

– Det er noget helt andet nu. Vi vil nogle af de samme ting, det giver sig selv, men det er stadig ud fra nogle lidt andre forudsætninger, som gør, at vi lige skal vænne os til det.

– Det skal nok komme, det er jeg ikke i tvivl om. Men lige nu er det en proces, og det er frustrerende. Men der venter noget godt.

Selv om resultaterne naturligvis er afgørende, mener Askou heller ikke, at OB kan stille sig tilfreds med point, hvis præstationerne ikke udvikler sig.

– Oftest hænger de to ting sammen, særligt når man kigger lidt mere langsigtet på det. Det kan godt være, at vi fra kamp til kamp kan sige, at vi spillede ad helvedes til, men vi vandt. Men på den lange bane handler det om at sætte nogle gode præstationer sammen, og så må pointene følge med. Der skal flyttes fremad.

Personligt har Julius Askou fået en central rolle i denne sæson. Mens Thomasberg har skiftet en del på holdet og i defensiven, har Askou været blandt de faste holdepunkter.

– Det er pissefedt. Det er fedt at få lov til at spille 90 minutter, og der bliver stillet endnu større krav, end der gjorde før. Når jeg har spillet dernede meget, så skal jeg også vide, hvad der skal foregå. Samtidig har jeg en rolle som midterforsvarer, der gør, at jeg skal styre de andre, og det passer mig helt fint.

At makkeren ved siden af ham har skiftet flere gange, ser han ikke som noget stort problem.

– Vi er alle sammen dygtige, og vi træner sammen hver dag, så relationerne er der. Men det giver sig selv, at jo mere man spiller sammen i kampene, jo bedre begynder det at hænge sammen.

Inden fremtiden skal afklares, venter Lyngby søndag. Her er opskriften ifølge Askou ganske klar.

– Vi skal være meget mere intense, særligt uden bolden. Og så skal vi være bedre til at holde fast i den, når vi har den. Så er jeg sikker på, at vi godt kan udfordre dem.

Er der plus eller minus på kontoen for næste år?

Det er den tid på året, hvor de fynske kommuner giver pengekassen et eftersyn.

Budgetterne for 2027 skal nemlig snart forhandles på plads blandt de lokale politikere.

I juni lød det fra finansminister Peter Hummelgaard (S), at årets aftale mellem regeringen og kommunerne ville "styrke velfærden” og torsdag sagde skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M), at det går "forrygende i dansk økonomi ved præsentationen af Økonomisk Redegørelse med en vækst på bruttonationalproduktet og en markant stigning i antal af folk i arbejde.

Men de positive vinde mærkes mindre på Fyn, hvor syv af de ti fynske kommuner står med et behov for at spare i budgettet for næste år.

Hvor besparelserne rammer er op til de lokale politikere i forhandlingerne om næste års budget, der skal vedtages senest den 15. oktober.

Nedenfor kan du se, hvor meget netop din kommune står over for at skulle spare.

Syv af de ti kommuner står over for at skulle finde besparelser i næste års budget.

I grafikken nedenfor kan du trykke på din kommune og få et overblik over, hvordan økonomien ser ud for de kommende år. Og hvilke årsager, der ligger bag.

Tallene ud for hver kommune er udtryk for, hvad der er lagt op til at spare i forbindelse med budgettet for 2027. Budgettet gælder for årene 2027-2030.

Beløbene kan ændre sig frem mod den endelige vedtagelse af budgettet. Det vender vi tilbage til under grafikken.

Her ved slutningen af august får otte ud af de ti fynske kommuner et svar, som potentielt kan ændre beløbene ovenfor markant.

De otte kommuner har søgt om penge fra en pulje fra Indenrigs- og Økonomiministeriet for “særligt vanskeligt stillede kommuner”.

Svaret på de otte ansøgninger kan altså ændre på beløbene for besparelser.

Eksempelvis har en kommune som Langeland i udgangspunktet for budgettet i 2027 indregnet, at ansøgningen - om i 2027 at modtage 115 millioner kroner - godkendes. Ligesom kommunen modtog penge til sidste års budget.

Får Langeland Kommune eksempelvis kun imødekommet ansøgningen delvist, skal der findes flere besparelser i budgettet end tallene ovenfor i grafikken.

Derfor kan beløbene for besparelser ovenfor ændre sig i løbet af budgetprocessen.

Puljen er samlet set på en milliard kroner til fordeling mellem ansøgerne. Tidligere år har ikke alle kommuner fået godkendt deres ansøgning - eller kun fået en del af det beløb, der var søgt om.

Kommunerne får svar på deres ansøgninger mod slutningen af august, mens arbejdet med budgettet i kommunerne strækker sig ind i september måned.

Som du kan læse i artiklens øverste grafik, er der fra kommune til kommune forskellige årsager til, at økonomien ser ud, som den gør.

På tværs af kommunerne er der dog i disse år nogle fællestræk, der koster i kommunekasserne.

Som du måske har hørt om, vokser udgifterne til det såkaldt specialiserede socialområde i kommunerne år for år. Det er en bred fortegnelse, der dækker over alt fra børn med særlige behov, udgifter til bosteder og hjælp til personer med handicap.

En anden udvikling, som har været talt om i efterhånden en del år, er, at der vil komme flere ældre, som lever længere - og kræver pleje og service. I disse år mærker kommunerne netop dette.

Et par år ude i fremtiden kan dog vente en potentiel gamechanger, når det gælder de fynske kommuners økonomi.

På Christiansborg er der planer om at gennemføre en udligningsreform. Altså en ny indretning af systemet for, hvordan kommunerne årligt fordeler 27 milliarder imellem sig.

Det nuværende udligningssystem bliver jævnligt skældt ud for at være kørt skævt og fordele pengene ud fra uigennemskuelige kriterier. Også fynske borgmestre har kritiseret udligningssystemet.

Det er nok det bedste - og nok også lidt forsimplede - billede på, hvad der er formålet med udligningssystemet imellem kommunerne i Danmark.

Kort fortalt er målet at sikre nogenlunde samme niveau af service i landets - meget forskellige - kommuner.

En lang række kriterier og faktorer spiller ind i vurderingen af, hvor mange penge den enkelte kommune enten skal aflevere eller modtage som en del af ordningen.

Siden juni 2025 har et udvalg af embedsfolk - under først Indenrigs-og Sundhedsministeriet, nu Økonomi- og Indenrigsministeriet - arbejdet på at samle anbefalinger inden slutningen af 2027 til, hvordan den nye udligning kan skrues sammen.

Der er lagt op til politiske forhandlinger og lovgivning i første halvår af 2028. Forventningen er, at ændringer i udligningssystemet bliver indført fra 2029.

Elløbehjul og andre mindre eldrevne køretøjer bør forbydes i trafikken, mener Tænketanken Trafiksikkerhed, der blandt andet består af en række førende eksperter indenfor trafik og trafiksikkerhed.

Siden 2019 har det som et forsøg været lovligt at køre på cykelstier med løbehjul og skateboard med elmotor, men det skal altså være slut nu, mener Tænketanken Trafiksikkerhed.

De begrunder det blandt andet med, at forskning løbende har vist, at det er markant mere farligt at køre på de små motoriserede køretøjer.

På TV 2 Fyn har vi de seneste uger sat fokus på, hvordan unge mennesker tuner deres elløbehjul, så de kan køre over 100 kilometer i timen.

I Nyborg kører en mand vanvidskørsel med mere end 130 kilometer i timen, mens han filmer det og lægger videoerne på TikTok og YouTube. Siden TV 2 Fyn bragte den historie, har redaktionen modtaget talrige henvendelser fra andre børn og unge, som fortæller, at de også tuner deres elløbehjul.

Fyns Politi oplyser, at når de foretager kontroller, så viser syv ud af ti elløbehjul sig at være ulovlige.

Og hos Ulykkes Analyse Gruppen på OUH har de bemærket en stigning i kategorien “alvorlige skader” efter ulykker med elløbehjul det seneste år.

Og lørdag fortalte Mike Steffen Hansen til TV 2 Fyn, hvordan hans toårige søn blev kørt ned af en 12-årig dreng på sit ulovlige elløbehjul.

Den to-årige dreng – Emil – kom slemt til skade og blev indlagt på et lokalt italiensk sygehus med sin mor, Helene Juel Jensen.

• Jeg vil virkelig appellere til, at der er nogle forældre, som tager deres forældreansvar alvorligt og får det stoppet. Det er da helt klart derfor, vi står frem med vores historie i dag, lød budskabet fra Mike Steffen Hansen.

Til DR oplyser flere politikere på Christiansborg, at de er klar til at se på reglerne for elløbehjulene og de andre små motoriserede køretøjer.

De konservatives transportordfører, Mai Mercado, er dog ikke enig i, at et forbud er vejen frem.

• Der er mange, der har lovlige transportmidler, som de for eksempel bruger til arbejde eller til uddannelserne. Vi risikerer, at der er en slagside i forhold til, at det vil ramme hårdere i landdistrikterne. Så jeg byder debatten om køretøjerne yderst velkommen, men jeg vil hellere have ændringer end blot at lukke ordningerne, siger hun.

Vejdirektoratet har ophævet advarslen om vand på vejen mellem Lillebælt og afkørsel 56 Ejby.

Regn og blæst gør det søndag morgen til en lidt mere udfordrende opgave at bevæge sig rundt i det fynske.

Både på Langelandsbroen og Storebæltsbroen advares der om kraftig blæst, der kan påvirke kørslen. På Storebæltsbroen er det ikke muligt at passere med påhængskøretøjer under 750 kilo.

Også på Fynske Motorvej kan man løbe ind i problemer.

Mellem Info-Teria Lillebælt og afkørsel 56 Ejby advarer Vejdirektoratet tidligere på dagen om, at der er vand på vejen i retning mod Jylland.

Det kan føre til akvaplaning, og derfor opfordres trafikanter til at være ekstra opmærksomme.

For anden gang i år har Teradyne Robotics lagt sag an mod en kinesisk konkurrent.

Denne gang er der tale om den kinesiske virksomhed JAKA, som Teradyne Robotics mener krænker deres patentrettighed på en robotarm, som den Odense-baserede virksomhed Universal Robots har udviklet.

Sammen med Mobile Industrial Robots er Universal Robots eget af Teradyne Robotics.

I første omgang er sagen havnet i Den Fælles Europæiske Patentdomstol, og her er det JAKAs tyske datterselskab, der skal forsvare sig.

• Det her er grundlæggende et globalt problem, ikke et isoleret europæisk. Det handler om, at nogen stjæler vores teknologi. Om de er kinesiske eller ej, gør i virkeligheden ikke en forskel, siger David Brandt, der er teknologidirektør og vicedirektør for forskning og udvikling hos Universal Robots.

Får Teradyne Robotics medhold i sin anklage, kan afgørelsen få virkning i alle EU-medlemsstater, der deltager i Den Fælles Europæiske Patentdomstol, skriver IT Watch.

David Brandt vil dog ikke afvise over for mediet, at man går videre end EU.

JAKA oplyser i et skriftligt svar til IT Watch, at man er bekendt med søgsmålet, men at man for nuværende ikke har nogen kommentarer.

Tidligere var det den kinesiske virksomhed Elite Robots’ tyske datterselskab, der tabte en sag om ophavsret til Teradyne Robotics.

For enden af en lille blind stikvej på Nordlangeland ligger den landejendom, Regin Bennetzen og hans familie bor på. Vejen er så afsides, at selv nogle lokale, der har boet på øen i generationer, ikke kender den.

• Vi er nået til verdens ende. I hvert fald når det handler om Danmark, siger han.

Det fortæller han i TV 2 Fyns serie ‘Et andet liv’, hvor forfatter Maj My Humaidan rejser rundt på Fyn for at møde mennesker, der har gjort op med den måde, de tidligere levede på.

Regin Bennetzen og Fie Myhr er sådan et par. De flyttede til Langeland for syv år siden, og her har de siden skabt et familieliv med deres tre børn. Sådan et liv, der hænger tættere sammen med naturen, og som gør familien mindre afhængig af banken, supermarkedet og det hamsterhjul, Regin Bennetzen selv ønskede at træde ud af.

I dag dyrker familien grøntsager på deres 2,5 hektar store landejendom og lever for et forholdsvis lille budget. Men vejen dertil begyndte et helt andet sted.

Hør hele interviewet der, hvor du normalt lytter til podcasts

Som ung tilbragte Regin Bennetzen en stor del af sit voksenliv i København, hvor han arbejdede i restaurationsbranchen og blev en del af den tidlige danske cocktailscene.

Han var god til arbejdet og kunne lide energien i det. Men med tiden begyndte han at opleve det som en trædemølle, der bare gentog sig.

– Der skete ikke en udvikling, og der skete slet ikke en udvikling i mig som menneske, siger han.

Det blev begyndelsen på et opgør med det liv, han kendte. Regin Bennetzen besluttede, at hvis han ville gøre sig mere fri af det system, han var blevet kritisk over for, og hvis han ville tage et større ansvar for sit eget liv, måtte han begynde helt grundlæggende med at lære at producere sin egen mad.

Han fandt frem til en ældre økologisk landmand, der hed Allan. Han boede på en gård i Slangerup i Nordsjælland, og i omkring 40 år havde han drevet et mindre jordbrug med grøntsager og dyr. Regin Bennetzen skrev til ham, fik en praktikplads, pakkede kort efter sine ting sammen og flyttede ind i en gammel skurvogn, der havde stået der siden 1970’erne.

Det, der begyndte som et praktikophold, endte med at vare tre år.

• Jeg fandt ud af, at det var meget federe end det liv, jeg havde gang i i København. Der var et liv, hvor man kunne mærke, at gården var et centralt punkt i det lokale samfund, siger Regin Bennetzen.

• Det var en ny lærdom, der skulle være basis for det nye mig.

Hos Allan lærte Regin Bennetzen ikke bare at dyrke grøntsager. Han begyndte også at tænke anderledes om, hvordan forandring sker.

Tidligere havde han været optaget af at ændre samfundet omkring sig. Men med tiden mistede han troen på, at politik alene kunne flytte det, han ønskede.

– Hvis man ikke kan ændre verden, så må man ændre sig selv og håbe, at det kan sprede sig som ringe i vandet, siger han.

For Regin Bennetzen betød det blandt andet at blive mere selvforsynende og tage større ansvar for sit eget og familiens liv.

Har tidligere arbejdet i restaurationsbranchen i København.

Sammen med Fie Myhr har de tre børn.

De bor på en gård uden for Snøde på Nordlangeland, hvor de producerer deres egne grøntsager.

Efter nogle år på Sydsjælland - stadig i pendlerafstand til København - begyndte han og Fie Myhr at lede efter et sted, hvor de kunne skabe den frihed, de ønskede, og hvor de kunne købe uden at gøre sig afhængige af banken.

Landejendommen havde stået tom i omkring ti år, havde 2,5 hektar jord og kostede 600.000 kroner. Det gjorde det muligt for dem at købe stedet uden banklån.

Det, der begyndte som en drøm om at blive selvforsynende, har siden udviklet sig til en grøntsagsproduktion, som familien lever af. Familien lever for et meget lille budget, som Regin Bennetzen selv kalder et “overlevelsesbudget”.

Hverdagen foregår i høj grad omkring gården. Familien dyrker grøntsager, holder dyr og sælger deres varer lokalt. Børnene er en del af livet omkring arbejdet, og Regin Bennetzens forældre bor få kilometer væk og hjælper i markedshaven og med børnene, som er hos deres bedsteforældre en til to dage om ugen.

Også lokalsamfundet fylder. Familien bor på en vej, hvor naboerne hjælper hinanden, laver madordning og giver en hånd med dyrene og i markedshaven. Regin Bennetzen beskriver det som et fællesskab, hvor man er afhængig af hinanden på en anden måde end tidligere.

Men livet på Langeland er ikke uden bekymringer. Regin Bennetzen fortæller, at det også kan være stressende at have få penge mellem hænderne.

– Det ville være løgn at sige, at det ikke også er en stressfaktor, siger han.

Samtidig er arbejdstiden ikke nødvendigvis blevet kortere. Især om sommeren kan han arbejde mere end 12 timer om dagen. Forskellen er bare, at han nu selv bestemmer over arbejdet, og at familien og børnene er en del af hverdagen omkring det.

For Regin Bennetzen var målet derfor heller aldrig bare at arbejde færre timer.

– Arbejdstiden er ikke blevet mindre, men meningen med arbejdet er vendt 100 procent, siger han.

Det er en våd søndag, de fleste af os vågner til, og det kommer til at fortsætte et godt stykke ud på eftermiddagen.

Men efterhånden som lavtrykket bevæger sig væk fra Fyn, vil der komme opklaring i de sene eftermiddagstimer og om aftenen, når bygerne ebber ud.

Temperaturen vil ramme de 17-18 grader, mens der vil være en tiltagende vind fra syd, som senere bevæger sig over i vest.

Lørdag aften løb den store prisuddeling ved Odense Film Festival af stablen på Amfiscenen i Brandts Klædefabrik.

Odense Film Festival er Danmarks eneste Oscar-, BAFTA-, EFA- og Robert-kvalificerende kortfilmfestival, og i alt har 4.092 kortfilm været indstillet, hvoraf 193 blev udvalgt til konkurrenceprogrammet.

Herunder kan du se, hvem der vandt i de forskellige konkurrencer:

BEST INTERNATIONAL FICTION AWARD: The Brave Swing (自主揮棒)

SOAP BOX AWARD: It Means Hope (Yani Omid)

ARTIST AWARD: Concrete Kids (Betono vaikai)

EFA-KVALIFIKATION: A House of Balloons (Ett Hus Fyllt Av Ballonger)

BEST DANISH FICTION AWARD: Familie Retreat (Family Retreat)

FILMFYN STORYTELLER AWARD: Lyst og Nød (We'll always have Malaga)

BEST DANISH ACTING PERFORMANCE AWARD: Clint Ruben for sin præstation i Scammer

BEST DANISH ANIMATION AWARD: Glæden ved at være (The Joy of Being)

BEST ANIMATION AWARD - BØRGE RING AWARD: Tourists (Turisti)

BEST DANISH DOCUMENTARY AWARD: The Revolution Against Death

BEST DOCUMENTARY AWARD: Tolgani

BEST DANISH MUSIC VIDEO AWARD: The Way of Ki!

BEST MUSIC VIDEO AWARD: At Night (Di Notte)

YOUTH JURY AWARD: Rødder (Roots)

YOUTH AUDIENCE AWARD: Jakob & Angsten (Jakob & Anxiety)

FilmAkademiet har udvalgt de fem film, der er nomineret til årets Robert for bedste danske kortfilm. De

1. Familie (Family), instr. Marco Lawson

2. Familie Retreat (Family Retreat), instr. Darshika Karunahara

3. Rezas dans (Rezas Dance), instr. Sara Noor

4. Snipped, instr. Alexander Saul

5. Glæden ved at være (The Joy of Being), instr. Emma Bruun Ruus

Findes der spøgelser på Ærø? Der går nemlig vedholdende rygter om, at det...

Findes der spøgelser på Ærø? Der går nemlig vedholdende rygter om, at det ikke kun er mennesker, der bor på herregården Søbygaard på Ærø. Fredag aften blev sagen undersøgt nærmere af paranormale efterforskere fra Ghostwatchers, der oplevede, at deres udstyr reagerede under besøget.

Hvis du også er interesseret i fly og flyvesport, kan du i weekenden besøge H.C. Andersen Airport på Nordfyn.

Her bliver der afholdt Flight Fantastic Festival.

Det handler ganske enkelt om at gøre unge interesseret i flyvesporten og inspirere dem til at uddanne sig i for eksempel Flyvevåbnet.

• Der mangler piloter i det hele taget både til det danske flyvevåben og til de professionelle luftfartsselskaber, fortæller arrangøren bag Flight Fantastic Festival, Søren Dolriis.

Han har gennem hele livet haft en passion for fly og flyvesport.

• Jeg har dyrket kunstflyvesport til både EM og VM. Det er dybt fascinerende at være som en fugl. Man kan bare tumle rundt. Den glæde vil jeg gerne bringe videre til de unge, forklarer han.

Ifølge Søren Dolriis har der været en nedgang i antallet af unge, der er interesseret i flyvesporten. Og det var det, der motiverede ham til at starte Flight Fantastic Festival, som blev afholdt første gang tilbage i 2024.

En af de unge, der mangler jævnaldrende at dele sin flyentusiasme med er 21-årige Magnus Gellert Kaasen.

• Det er en meget ukendt sport, og det er også det, vi gerne vil prøve at ændre ved at være herude, fortæller han.

Man kan næsten sige, at han har fået sporten ind med modermælken. Han var ikke mere end to år gammel, da han prøvede at flyve i et svævefly for allerførste gang.

• Man skal være 14 år for at flyve selv, men der er egentlig ikke nogen nedre aldersgrænse for, hvornår man må starte, forklarer Magnus Gellert Kaasen.

Siden dengang er det blevet til adskillige flyveture.

Men det kræver de helt rigtige vejrforhold, og de var ikke helt med ham lørdag eftermiddag. Magnus Gellert Kaasen måtte i stedet forestille sig at være oppe i luften.

Og dét skulle TV 2 Fyns reporter naturligvis også prøve. At iføre sig nogle VR-briller, som simulere en flyvning i et svævefly.

Føles det sådan her at flyve i virkeligheden?

• Det er noget nemmere at flyve rigtigt. Du har mere føling med det, fortæller han.

Det var nok også meget heldigt, at det bare var en illusion.

Svæveflyet endte nemlig med at flyve direkte ned i jorden.

20-årige Julius Askou har etableret sig som en fast del af OB's forsvar, men der er fortsat usikkerhed om, hvor længe den unge midterforsvarer bliver i Ådalen.

Askous kontrakt med OB udløber næste sommer, og med transfervinduets lukning lige om hjørnet er hans fremtid derfor et naturligt tema.

Hvis OB vil sikre sig en transfersum for forsvarsspilleren, kan klubben vælge at sælge ham, mens vinduet fortsat er åbent. Alternativt kan parterne nå frem til en forlængelse af den nuværende aftale. Forsvarsspilleren er eftertragtet, idet flere klubber har vist interesse denne sommer.

Julius Askou vil dog ikke fortælle, om der konkret er noget på vej omkring hans fremtid.

– Det fylder vel altid et eller andet, men mere har jeg egentlig ikke at sige til det, siger han om spekulationerne frem mod transfervinduets lukning.

Den 20-årige forsvarsspiller bekræfter dog, at fremtiden er noget, han forholder sig til sammen med sine nærmeste og OB.

– De overvejelser, jeg laver, holder jeg mellem mig selv, mine agenter, min familie og klubben. Så tager vi det internt og finder en god løsning.

Julius Askou vil heller ikke løfte sløret for, om den gode løsning kan være en ny kontrakt med OB.

På det direkte spørgsmål om han er åben for at forlænge sit ophold i Ådalen, holder han kortene tæt til kroppen.

– Jeg er glad for at være OB-spiller, men jeg har ikke lyst til at gå ind i min fremtid.

Julius Askou har ellers fået en central rolle på OB-holdet i denne sæson. Han har været blandt de faste spillere i defensiven, selv om der løbende er blevet skiftet omkring ham.

Dermed nærmer OB og Julius Askou sig en interessant kontraktmæssig skillevej. Enten skal samarbejdet forlænges, eller også vil forsvarsspilleren med den nuværende aftale kunne forlade klubben uden transfersum næste sommer.

Der var dømt tidligt topopgør, da Skanderborg AGF lørdag tog imod GOG i anden spillerunde i den bedste danske håndboldrække.

Skanderborg AGF var godt med i stort set hele kampen, men aarhusianerne endte med at tabe hjemmekampen knebent med 31-34.

I sidste sæson lykkedes det for Skandeborg AGF at slå GOG ud i DM-semifinalen. Skanderborg nåede dermed finalen, hvor Aalborg Håndbold dog blev for stor en mundfuld.

Styrkeforholdet var dog vendt på hovedet i lørdagens opgør i Aarhus, hvor GOG tog sejren til slut.

Skanderborg AGF var foran 1-0 og 2-1 i begyndelsen af kampen, men det skulle vise sig at blive de eneste føringer til hjemmeholdet.

GOG tog anført af Oli Mittun, der nåede op på syv mål og blev fynboernes topscorer, hurtigt teten på måltavlen.

I første halvleg var GOG bedst og gik til pause med en føring på 20-17. Dermed var der stadig spænding om resultatet.

Skanderborg AGF var tæt på at lave et comeback i anden halvleg, men lavede for mange fejl til at komme helt op.

Blandt andet havde aarhusianerne pludselig for mange spillere på banen, og det kostede en udvisning på et vigtigt tidspunkt i opgøret.

GOG var kun foran med et enkelt mål flere gange i anden halvleg, men fynboerne holdt fast i den spinkle føring.

Hjemmeholdets Kristjan Örn Kristjansson blev kampens suveræne topscorer med 11 mål, men det var altså ikke nok til at skaffe point.

I lørdagens anden ligakamp vandt Skjern et målorgie med 40-30 ude over TMS Ringsted.

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

TV 2 Fyn | Olfert Fischers Vej 31 | 5220 Odense (+45) 63 15 60 00 | redaktionen@tv2fyn.dk

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på 'Opdater dit cookietilsagn' i websidens menu. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her finder du en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.