July 1, 2026News

Nato etablerer sig i Haderslev | Syd- og Sønderjylland | DR

1 min readNo likesNo comments

Nato etablerer sig i Haderslev | Syd- og Sønderjylland | DR

Senest i 2029 har Nato etableret sig i Danmark med et nyt stort hovedkvarter, der bliver såkaldt signalbataljonshovedkvarter for det nordlige Europa.

Det har Forsvarskommandoen i dag offentliggjort.

Hovedkvarteret skal ligge i Haderslev og får ansvaret for at planlægge for og føre de enheder, der sikrer kommunikation og datanetværk mellem relevante enheder. Det skriver Forsvaret.dk.

Beslutningen kommer på baggrund af, at Danmark i 2025 tilbød at etablere hovedkvarteret som et bidrag til Natos reviderede kommandostruktur.

  • Med opstillingen af et Nato-signalbataljonshovedkvarter viser vi, at Danmark tager ansvar for vores kollektive sikkerhed i Nato og i Norden, skriver forsvarsminister Jeppe Bruus (S) i pressemeddelelsen.

Borgmesteren i Haderslev Kommune, Mads Skau fra Venstre, forventer at det nye store Nato-hovedkvarter bliver en gevinst for området.

  • Det vil få stor betydning for området, at vi får de her internationale arbejdspladser. Det vil betyde meget for vores erhvervsliv og bosætningsmuligheder, siger borgmesteren.

Men Natos kommende hovedkvarter i Haderslev er dog også et alvorligt billede på, at krigen ikke er langt væk fra os, siger Mads Skau.

  • Ja. det er jo på en lidt tragisk baggrund, at Forsvaret og Nato udvider så meget, må vi sige.

  • Men det er jo for at øge vores sikkerhed og tryghed, at det sker, siger han.

Hovedkvarteret forventes at være fuldt etableret senest i 2029.

haderslevkonflikt

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy