Far kørte på løbehjul med mindreårig søn med for høj promille | TV2 Nord - Nyheder og TV fra Nordjylland

31-årig får hjælp til angst og depression - men nu skal sengepladser måske flytte

14 mennesker fik 19 sigtelser i færdselskontrol

Det er helt generelt en rigtig dårlig ide at køre et mororiseret køretøj med en for høj promille, men de fleste vil nok mene, at det er en endnu dårligere ide, hvis man har sin mindreårige søn med.

Ikke desto mindre var det et tilfælde som netop dette, som Nordjyllands Politi stødte på, da de fra torsdag 9. juli og frem til lørdag 11. juli afholdt færdselskontrol på Læsø.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Køretøjet, der var en stor 'el-løbehjulslignende knallert' blev målt til at kunne køre 44 kilometer i timen - elløbehjul må højest kunne køre 20 kilometer i timen med motorkraft alene, og for knallerter uden kørekort er hastighedsgrænsen 30 kilometer i timen.

Og derudover havde føreren - altså faderen - en forhøjet promille, og den mindreårige søn bar ikke hjelm. Køretøjet blev beslaglagt.

Men det er ikke den eneste sigtelse, som kontrollen kastede af sig. I alt blev der delt 19 sigtelser ud på 14 personer.

Af de 19 sigtelser var der tre sigtelser for at køre spirituskørsel og to tilfælde af kørsel med narkotika i blodet, ligesom der også var tre sigtelser for brug af mobiltelefon under kørslen.

• Kontrollerne viser, at der fortsat er behov for en synlig politiindsats i trafikken – også på Læsø. Spiritus- og narkokørsel hører ingen steder hjemme, og vi griber naturligvis ind, når vi møder den slags overtrædelser. Samtidig ser vi også en række forseelser, som måske virker mindre alvorlige, men som kan få store konsekvenser for trafiksikkerheden. Når det er sagt, blev vi langt overvejende mødt af venlige og glade øboere; turister som fastboende, siger politikommissær Hjalte Reines fra Nordjyllands Politi, inden han fortsætter:

• Formålet med færdselskontroller er ikke at udskrive bøder, men at forebygge alvorlige ulykker og skabe tryghed i trafikken. Vi håber, at vores tilstedeværelse får trafikanterne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de sætter sig bag rattet eller kører ud i trafikken – også selvom det er ferie, eller man for eksempel befinder sig på en ø.

3 sager om brug af håndholdt mobiltelefon under kørslen

1 sag om ulovligt løbehjul/stor knallert (konfiskeret)

2 sager om manglende hjelm ved kørsel på løbehjul

1 sag om manglende styrthjelm på motorcykel

2 sager om manglende brug af sikkerhedssele

1 sag med inddragelse af nummerplader

2 sager om fejl og mangler ved køretøjer

• Det havde da været dejligt, hvis vi havde fået skat af de mennesker, som ejer det hus. Men det får Gentofte, eller Aarhus, eller andre byer, jo.

Sådan siger Freddy Jokumsen, der er indbygger i Skagen.

For Skagen er populær langt ud over Nordjyllands grænse. Og det kommer i høj grad til udtryk i uge 29, hvor byens indbyggertal mangedobles fra omkring 7500 indbyggere til 50.000, når turisterne valfarter dertil.

• Man skal da være et skarn, hvis ikke man går og synes, det er fedt, lyder det fra Jon Andersen, der er V-borgmester i kommunen.

Men selvom de mange turister skæpper godt til hos byens erhvervsdrivende, er det ikke lig med skatteindtægter til Frederikshavn Kommune. For godt en tredjedel af boligejerne i byen er til dagligt bosat i en helt anden kommune, hvilket betyder at boligbeskatningen ikke går til Frederikshavn.

• Det kunne være fedt, fordi vi er jo en fattig kommune, efter vi er blevet lagt sammen med Frederikshavn Kommune, siger skagbo Trine Søndergaard Kristensen.

Ifølge en opgørelse, som DR har lavet er det hele 36 procent af helårshusene i byen, der er ejet af personer, der har fast bopæl udenfor kommunen.

• Hvis ikke de havde været her, havde de her flotte huse heller ikke været her, siger Freddy Jokumsen, der gerne ser flere skatteindtægter komme til kommunen, men som også mindes en anden tid:

• Du har en by, der i dag er 7500 indbyggere. For år tilbage var der flere - 14.000. Skal de huse bare stå og falde hen? spørger han retorisk.

Tanken om, at der kan gøres noget for, at skagboerne kan få del i de skatteindtægter, som boligejerne betaler i de kommuner, de er fastboende i, luner da også hos byens borgmester, Jon Andersen.

• Det er ikke fordi, at jeg nogensinde kommer til at stå og argumentere for, at vi skal have en turistskat. Slet ikke. Men når man har et hus et sted, så skal noget af skatten også lande der, siger han, inden han fortsætter:

• De driver altså også 32 procent af vores detailomsætning for erhvervslivet her i byen, når de er her. Så man kan sige, at hvis alternativet var, at de ikke var her, så var det dælme godt nok slemt.

Er I så gode nok som kommune til at gøre det attraktivt nok at bo i Skagen hele året rundt, og ikke kun i sommerhalvåret?

• Der er en del ting, man kan gribe i heroppe. Men det kræver selvfølgelig, at, lad os nu bare være ærlige og sige, der skal selvfølgelig være boliger til de lærlinge, der gerne vil i lærere på Carstensen Skibsværft og sådan nogle ting. Der har vi et hængeparti - det skal vi have gjort noget med, siger Jon Andersen.

Selvom skagboerne gerne så, at flere huse anvendes som helårsboliger, er de samtidig glade for det liv, turismen trods alt giver.

• Du kan ikke finde sådan en handelsliv - vi kan leve året og rundt på de her mennesker.

Samme holdning deler skagboen Ulla Pedersen, der er glad for, at husene ikke falder hen til forfald.

• Selvfølgelig vil man jo gerne have nogle flere, der bor heroppe hele året. Men jeg har også den holdning, at husene bliver holdt pænt, og det ser flot ud, og vi kan jo heller ikke undvære de turister, der kommer heroppe, siger hun.

• Jeg synes, det er fedt, at vi kan få lov at være vært her i vores kommune for så mange glade mennesker, som vælger at sige, at den tid, jeg skal have med min familie, den har vi hos jer.

336 interviews blev det til for Jobpatruljen, der i uge 28 tog rundt i Nordjylland og tjekkede op på de unges vilkår.

Omkring 30 frivillige deltog i kampagnen, hvor nogle af dem gjorde det for første gang, mens andre har været med mere end otte gange tidligere.

Endnu en gang stødte Jobpatruljen på flere kritisable forhold, fortæller Jobpatruljen i en pressemeddelelse.

I 2025 var der særligt fokus på, at der var for mange fritidsjobbere, som arbejdede mere end det tilladte. Det er også en tendens, man hos Jobpatruljen ser i 2026.

• Det er bekymrende, at så mange helt unge arbejder mere, end lovgivningen tillader på skoledage, siger formand for FH Nordjylland, Jesper Etrrup Rasmussen.

TV2 Nord kunne i 2025 fortælle, at det var op mod 40 procent af de besøgte virksomheder, der brød de unges rettigheder.

I år er det 20 procent, der ikke får den pause, som de har ret til. Ni procent har prøvet at arbejde alene på deres arbejdsplads, og 18 procent har selv skullet finde en afløser, når de er syge.

• Reglerne er der for at beskytte børn og unges trivsel, skolegang og udvikling, fortæller Jesper Ettrup videre.

Det er dog ikke kun mængden af arbejde, der er et problem.

• Vi har umiddelbart ikke set en tendens, der peger os i retning af ét specifikt problem, én bestemt branche eller ét bestemt geografisk område, fortæller Anders Santiago Søndergaard Pedersen, der er koordinator for Jobpatruljen, og som til dagligt arbejder for HK Nordjylland.

Jobpatruljen kom i løbet af ugen ud til 1013 virksomhedsbesøg. Her blev det til 336 interviews med fritidsjobbere.

De over 1000 besøg dækker også over virksomheder, hvor Jobpatruljen ikke har måttet komme ind.

Og virksomheder, som afviste Jobpatruljen, var der flere af i år.

• Det kan vi selvfølgelig stille os undrende overfor, når Jobpatruljens fokus er at oplyse både arbejdsgiver og fritidsjobber, så fritidsjobberen får en god start på arbejdslivet, fortæller Christoffer Rüsz, som er 3F's koordinator for Jobpatruljen i Nordjylland.

Jobpatruljen henvender sig til unge mellem 13 og 17 år. Det er fagbevægelsen, der står for Jobpatruljen.