Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

July 30, 2026News

EAC taber til Sashi efter tekniske problemer og forfeit - Dust2.dk

1 min readNo likesNo comments

EAC taber til Sashi efter tekniske problemer og forfeit - Dust2.dk

Der var lagt op til danskerbrag torsdag aften mellem Sashi og EAC, som skulle mødes i ottendedelsfinalen ved CCT 2026 Europe Series 5.

Dog fik seerne kun et enkelt map at se, selvom EAC måtte se sig slået 0-2 af Sashi, da holdet tabte det første map på forfeit.

EAC nåede ikke at få alle spillere på serveren inden for den fastsatte tidsfrist på 15 minutter. Ifølge holdet skyldtes forsinkelsen tekniske problemer med computerne i Stokholm, hvor EAC opholder sig forud for Stake Pulse Beat I, som spilles i morgen fredag 12:00, hvor modstanderen er G2 Ares.

EAC forsøgte samtidig at få kontakt til Sashi-spillerne og træneren, HUNDEN, for at få lov til at spille uden Akros. Ifølge EAC blev henvendelserne dog ikke besvaret i flere minutter.

Først omkring 8,5 minutter inden holdet ville blive tildelt et forfeit, kom der et svar fra HUNDEN. Det skete efter, at chefen for bootcampen også havde kontaktet Sashi-lejren.

På det tidspunkt var der dog ikke længere nok tid til, at EAC kunne få løst problemerne og få alle spillere på serveren inden for den oprindelige frist.

EAC mener derfor, at situationen kunne være blevet håndteret mere fleksibelt.

Samtidig anerkender EAC, at holdet selv kunne have undgået situationen ved at kontrollere Akros-opsætningen på forhånd.

Det blev dog ikke gjort, da det ifølge holdet ikke er normalt at skulle gennemgå den del af opsætningen inden en kamp.

Efter forfeitet blev kampen spillet videre på Cache, hvor Sashi sikrede sig en klar 13-5-sejr og dermed tog serien 2-0. Sashi var overlegne på mappet, hvor Anlelele og Cabbi begge leverede stærke præstationer med ratings på henholdsvis 1,75 og 1,55.

EAC må derfor forlade turneringen efter en kamp, hvor det første map aldrig blev spillet. Og kan nu rette fokus hen på kampen i morgen mod G2 Ares.

dust2-dkesport

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy