
Disse 10 uddannelser i Nordjylland kræver det højeste karaktergennemsnit | TV2 Nord - Nyheder og TV fra Nordjylland
Disse 10 uddannelser i Nordjylland kræver det højeste karaktergennemsnit | TV2 Nord - Nyheder og TV fra Nordjylland
Knap 2400 ansøgere har netop fået tilbudt en studieplads på Professionshøjskolen UCN, mens Aalborg Universitet har tilbudt 3863 ansøgere en studieplads på i alt 71 uddannelser.
Det er dog ikke hvem som helst, der kan komme ind på alle uddannelserne. Der er nemlig stor forskel på, hvad kravene er til de forskellige uddannelser.
Men hvor højt skal karaktergennemsnittet være, før det giver adgang til drømmeuddannelsen i Nordjylland?
Herunder finder du top 10 over de uddannelser i Nordjylland, som kræver det højeste karaktergennemsnit:
Professionsbachelor, jordemoder, Aalborg Øst, sommerstart - Professionshøjskolen University College Nordjylland – 10,9
Psykologi, Aalborg Øst, sommerstart – Aalborg Universitet – 10,2
Medicin, Aalborg Øst, sommerstart – Aalborg Universitet - 9,2
Professionsbachelor, radiograf, Aalborg Øst, sommerstart - Professionshøjskolen University College Nordjylland – 8,4
Jura, Aalborg Øst, sommerstart – Aalborg Universitet - 8,3
Professionsbachelor, bioanalytiker, Hjørring, sommerstart - 8
Statskundskab, Aalborg Øst, sommerstart – Aalborg Universitet - 7,8
Professionsbachelor, fysioterapeut, Aalborg Øst, sommerstart - Professionshøjskolen University College Nordjylland - 7,8
Economics and Business Administration, Aalborg Øst, Study start: Summer start – Aalborg Universitet - 7,5
Teknisk videnskab (Civilingeniør) Arkitektur og design, Aalborg Øst, sommerstart – Aalborg Universitet - 7,3
Listen rummer kun de videregående uddannelser, der er en del af den koordinerede tilmelding (KOT).
Mandag aften blev der ledt intenst til lands, vands og i luften efter en 61-årig tysk surfer, efter han forsvandt fra Hanstholm surfspot.
En redningshelikopter og flere redningsbåde deltog i eftersøgningen, og det var JRCC og Kystredningstjenesten, der lykkedes med at finde manden omkring klokken 22 ud for Lidl Strand.
Det fortæller Niels Kristensen fra lokalpolitiet til TV2 Nord.
Manden var stærkt underafkølet, da man fandt ham, og han blev derfor fløjet til Aalborg Universitetshospital i Hospitalsbyen.
- Det sidste, vi har fået at vide er, at han er ser ud til at overleve, fortæller Niels Kristensen.
Onsdag 29. juli 2026 gennemføres 1. etape af PostNord Danmark Rundt med start og mål i Aalborg.
Starten gennemføres på Honnørkajen klokken 13.20, hvorefter ruten forløber i den nordvestlige del af Nordjylland for herefter at slutte i Aalborg i Vestbyen.
Undervejs i cykelløbet vil der være korte og periodiske afspærringer, og derfor kommer Nordjyllands Politi med en kraftig opfordring.
- Det er, af hensynet til trafiksikkerheden og fin løbsafvikling, væsentligt, at alle respekterer afspærringer samt følger anvisninger fra politiet, politihjemmeværnet, trafikofficials med flere, lyder det fra vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi, Kenneth Ginnerup.
Har man andre gøremål omkring ruten den pågældende dag, opfordrer vicepolitinspektøren til, at man tager de periodiske afspærringer med ophøjet ro og eventuelt kører i god tid, udsætter sit gøremål eller tager opstilling og nyder synet af de mange ryttere.
Han tilføjer yderligere, at hvis der opstår en akut situation, hvor ambulancer eller andre udrykningskøretøjer skal frem bag afspærringerne, så er det politiet og løbsarrangøreren, som hjælper disse frem, og at bilisterne i sådan et tilfælde skal give plads og lytte til anvisningerne på stedet.
Onsdag 29. juli skydes PostNord Danmark Rundt i gang, og det påvirker trafikken flere steder i Nordjylland - og særligt i Aalborg, hvor etapen både starter og slutter.
Derfor bliver bustrafikken også påvirket, og busserne på linje 15, 18, 38, 50 og 100 kører med ændringer, mens flere stoppesteder ikke betjenes.
Du kan derfor ifølge Nordjyllands Trafikselskab forvente ekstra rejsetid og eventuelle forsinkelser.
'Vi anbefaler, at du planlægger din rejse i god tid og tjekker de aktuelle trafikinformationer, inden du tager afsted,' lyder opfordringen.
Skagen Redningsstation måtte mandag aften klokken 21.45 i aktion, da nogle nordmænd havde problemer med deres sejl.
'Det skulle vise sig at sejlene var revet fuldstændig i stykker,' skriver redningsstationen i et opslag på Facebook .
Nordmændene lå seks sømil nordøst for havnen, og sejlbåden skulle reddes i land, mens der var hårde vindstød.
'Selvom begge både havde fat i sejlskibet, så kæmpede de en hel del med den hårde blæst , som havde godt fat i resterne af sejlet, og riggen på masterne,' skriver redningsstationen.
Derfor blev sejlskibet også lagt i yderhavnen, da man ikke ville risikere at få problemer længere inde i havnen.
Det er endnu lidt blæsende i det nordjyske tirsdag morgen, og ved kysterne er der endnu op til hård vind.
I løbet af dagen aftager vinden dog og drejer i sydvest.
Som formiddagen skrider frem, vil flere skyer komme frem, og i det nordjyske vil der komme noget regn.
Temperaturen når dog op på 21 grader.