Vi brænder kul og olie af i et tempo, der kan få vigtig havstrøm til at kollapse | Klima | DR

Danmark ligger lige så nordligt på kloden som Alaska eller Sibirien.

Men mens vintrene i de to områder kan føles som at bo i en dybfryser, er vi i Danmark mere vant til sjap og regn. Og det kan vi takke vigtige havstrømme i Atlanterhavet for.

Nu viser et nyt studie fra Utrecht University , at mennesker udleder CO2 i et tempo, der risikerer at føre til et kollaps af havstrømmene.

Forskerne fra Utrecht har kigget på klimaforandringens betydning for for AMOC. Det står for Atlantic Meridional Overturning Circulation. På dansk kaldes den også nogle gange atlantpumpen, fordi den pumper varmt vand fra troperne op til os nordpå.

Det sker ved, at koldt, saltholdigt vand ved Grønland synker ned i dybet og transporteres til troperne. Her stiger det op, varmes og fragtes mod nord.

Klimaforandringerne svækker havstrømmene i Atlanterhavet, fordi ferskvand fra smeltende gletsjere og øget nedbør strømmer ud i havet. Så synker det langsommere. Samtidig varmes havet op, hvilket også svækker havstrømmene.

Den nye forskning viser, at det spiller en vigtig rolle, hvor hurtigt vi mennesker brænder olie, kul og gas af og derved får temperaturen til at stige.

• Under langsom opvarmning har hele havet, fra overfladen og ned til dets dybeste lag, tid til gradvist at omorganisere og tilpasse sig de skiftende forhold, siger Henk Dijkstra, professor i dynamisk oceanografi ved Utrecht University, og medforfatter på studiet, i en pressemeddelelse .

• Under hurtigere opvarmning kan havet simpelthen ikke følge med.

Den nye forskning er vigtig viden om, at tempoet i vores CO2-udledninger spiller en rolle.

Det mener Peter D. Ditlevsen, der er klimaforsker ved Københavns Universitet og en af verdens førende forskere i havstrømmene i Atlanterhavet.

• Hvis vi ser på vores nuværende CO2-udledninger, så bør vi være bekymrede, siger Peter D. Ditlevsen.

Han har tidligere udgivet verdensberømt forskning, der viste, at AMOC kunne kollapse mellem 2037 og 2109, hvilket er lang tid før FN's klimapanel har vurderet.

Peter D. Ditlevsen understreger, at der er stor usikkerhed om, hvordan og hvornår havstrømmene vil kollapse.

• Jo mere vi kan bremse hastigheden i global opvarmning, desto længere skyder vi vores forudsigelser, siger Peter D. Ditlevsen.

Verden har lige nu kurs mod en global temperaturstigning på 2,5 grader i forhold til verden før industrialiseringen, estimerer FN's seneste store klimarapport .

Det nye studie viser, at det tal – 2,5 grader – ikke alene er udslagsgivende for, om vi i Nordeuropa mister varmen fra den vigtige havstrøm og dermed risikerer et klima som i Alaska. Tempoet spiller en vigtig rolle.

Ved en langsom opvarmning kan kloden varmes hele fire grader, eller måske mere, uden at havstrømmen kollapser.

Ved en hurtig opvarmning, med en hastighed sammenlignelig med den nuværende CO₂-stigning, kollapser havstrømmen allerede ved to grader.

• Det lyder meget logisk, at hastigheden hvormed klimaet opvarmes, har en stor betydning, siger Camilla Snowman Andresen, der er professor og forsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Hun er geolog og ekspert i fortidens klimaforandringer og fortæller, at AMOC faktisk har været stærkt svækket i fortiden på grund af naturlige klimaforandringer.

Men forskerne ved meget lidt om, hvorfor og præcis hvordan havstrømmene har været forandret.

• Det interessante er, at havstrømmen under tidligere varmeperioder, de såkaldte mellemistider for tusindvis af år siden, episodevis har været svækket ret markant undervejs, siger Camilla Snowman Andresen.

Svækkelserne varede nogle hundrede år, før AMOC igen blev styrket.

• Men vi kan ikke forklare den præcise timing af svækkelserne. Det kan hænge sammen med, hvor hurtigt klimaet blev varmere, og hvor meget og hvor hurtigt Indlandsisen smeltede. Det er netop det samspil, vi gerne vil forstå bedre, siger Camilla Snowman Andresen.

Risikoen for et kollaps af AMOC er blandt de alvorlige 'tipping points', på dansk 'vippepunkter', hvor klimaforskerne advarer om, at forandringerne hurtigt skaber voldsomme omvæltninger i naturen.

Med den nuværende kurs, med temperaturstigninger på omkring 2,5 grader, er verdens lande langt over Paris-aftalens mål om at begrænse temperaturstigningerne på 1,5 grader.

FN's klimapanel har påpeget, at ved et såkaldt 'overshoot' vil det være nødvendigt at suge CO2 ud af atmosfæren igen. Også i Danmark er det en del af politikernes planer.

Den danske regering har planer om et klimamål på 110 procent i 2050, hvilket betyder, at Danmark til den tid samlet set fjerner drivhusgasser fra atmosfæren.

En af forskerne bag det nye studie René van Westen fra Utrecht University advarer mod at hænge sin kappe på, at det altid er muligt at vende tilbage til det gamle klima.

Hvis AMOC kollapser, vil man ikke bare lige kunne genoplive havstrømmen ved at hive CO2 ud af atmosfæren.

• Når det sker, kan det ikke bare fortrydes. Det kan sammenlignes med koralrev: Når de dør på grund af havopvarmning, vender de ikke tilbage, selvom temperaturen falder igen senere, siger René van Westen i pressemeddelsen.