Med få uger til det svenske valg spredes falske historier om landets statsminister | Udland | DR

Mistanke om handel med stoffer og beskyldninger om forbindelser til pædofile netværk.

Det er eksempler på nogle af de opslag, som DR Verificerer den sidste uge har set blive delt, der omhandler europæiske toppolitikere - deriblandt den svenske statsminister, Ulf Kristersson. Opslagene deles af blandt andet anonyme X-profiler, og det sker med under to uger til det svenske valg.

Analysegruppen Antibots4navalny peger på, at det kan forbindes til en større russisk mis-og desinformationskampagne i forbindelse med en række europæiske valg. Og de svenske myndigheder for psykologisk forsvar skriver til DR Verificerer, at de er opmærksomme på historierne, der florerer derude.

SVT Verificerer skrev allerede den 19. august om misinformation i forbindelse med det svenske valg. Her fortalte de også om forskellige opslag, der var blevet delt af anonyme brugere på sociale medier, der fortalte falske historier om svenske toppolitikere.

DR Verificerer har set mindst 10 anonyme profiler på det sociale medie X, der den 26. august spredte falske historier om blandt andre Ulf Kristersson, men også om den franske premierminister, Gabriel Attal.

På de opslag, vi har taget screenshots af, kan man se, at de efterligner logo og grafik, som tilhører større svenske medier som SVT, Aftonbladet, Expressen og Svenska Dagbladet.

Nogle af opslagene har fået omkring hundrede visninger. Men de fire opslag, vi har taget screenshots af, er, hvis man skal tro X's egne tal og data for visninger, blevet set af mange flere.

To af opslagene har fået over 137.000 visninger, et af dem over 158.000 og det sidste over 181.000.

Både Ulf Kristersson og Gabriel Attal bliver i nogle af de falske videoer, som vi har set, beskrevet som en del af en pædofiliring. I andre videoer og billeder kædes de sammen i forbindelse med handel af ulovlige stoffer.

Nogle af de anonyme profiler er efterfølgende blevet suspenderet og lukket, så man ikke længere kan se opslagene.

Den russiske anti-regerings analysegruppe Antibot4navalny skriver til DR Verificerer, at den nye bølge af falske historier vedrørende den svenske statsminister, som vi har set eksempler på, er forbundet til påvirkningskampagnen "Matrjosjka" - også kaldet "Operation Overload".

Matrjosjka er en reference til de russiske dukker, der gemmer på flere og flere dukker indeni.

Yevgeniy Golovchenko er adjunkt på statskundskab på Københavns Universitet og forsker i international sikkerhed og hybridkrigstrusler. Han beskriver Matrjosjka-kampagnen som et netværk af falske profiler, der bliver knyttet til russiske påvirkningskampagner, som spreder mis- og desinformation.

• Netværket bliver beskyldt for at miskreditere politikere og partier samt at fremme polarisering i blandt andet Vesten – i tråd med Ruslands overordnede strategi bag deres kampagner, der er rettet mod Vesten, siger han.

Matrjosjka-kampagnen er kommet på radaren hos både de franske og tyske myndigheder, da de frygter, at den vil forsøge at påvirke de kommende valg i de to lande.

Der er valg i den tyske delstat Sachsen-Anhalt den 6. september, parlamentsvalg i Sverige den 13. september og valg til senatet i Frankrig den 27. september.

Den tyske efterretningstjeneste for indenrigsanliggender, BfV, har advaret om, at Matrjosjka kan forsøge at påvirke valget i Sachsen-Anhalt. Noget, Deutsche Welle tidligere har skrevet om.

Ifølge Yevgeniy Golovchenko har Rusland brugt falske profiler på sociale medier samt desinformation rettet mod udlandet i mere end 10 år. Den slags profiler er som regel en del af "den russiske værktøjskasse".

• Igennem årene har der været mange eksempler, hvor Rusland gør brug af personer og falske profiler, der prøver på at efterligne eksisterende medier eller offentlige personligheder. Det ser også ud til at være tilfældet i Matrjosjka-kampagnen, eksempelvis i det vi blandt andet har set i Tyskland.

Også det franske statslige organ Viginum, der skal bekæmpe misinformation i landet, har beskrevet, hvordan man mener, at Matrjosjka-kampagnen kan forsøge at påvirke valgene i Frankrig.

På DR Verificerer kan vi se på X, hvordan de anonyme konti forsøger at sprede opslagene i kommentarer til større X-konti, som eksempelvis tilhører medier og journalister.

Det gør de blandt andet ved at tagge journalister og medier i opslagene og kommentere på udgivne, ægte historier med links til de falske historier. Vi har også set eksempler på, at journalister får mails fra de anonyme konti, hvor journalisten opfordres til at undersøge historierne, der deles.

Ifølge researchorganisationen CheckFirst , er udbredelsen af falske historier ved eksempelvis at skrive til journalister og spamme kommentarspor hos medier en typisk metode for dem, der er en del af Matrjosjka-kampagnen.

I langt de fleste tilfælde har russiske påvirkningskampagner dog en ret begrænset rækkevidde, påpeger Yevgeniy Golovchenko, adjunkt på statskundskab på Københavns Universitet. Han fortæller, at forskningen på området peger på meget begrænsede effekter på folks politiske holdningsdannelse.

• Man skal dog huske, at lignende kampagner er både billige og nemme at lave, samtidig med at Ruslands strategi i forhold til at skabe splittelse er langsigtet. Hvis man prøver længe nok, vil noget bide sig fast, siger han.

På DR Verificerer har vi rakt ud til det svenske statsministerium for at få en kommentar til de historier, der spreder sig om Ulf Kristersson.

Vi har også via det svenske politi rakt ud til de svenske myndigheder for psykologisk forsvar (MPF) for at høre, om de er opmærksomme på misinformationen derude og hvad de gør for at forhindre, at det kommer til at påvirke det svenske valg.

MPF skriver i et skriftligt svar til DR Verificerer, at de er opmærksomme på "aktiviteten", der ifølge dem involverer et mindre antal videoer med falsk information, der indtil videre ikke har haft den store spredning. De vurderer, at målet med dem ikke er at overbevise folk om, at historierne passer.

• Målet er sandsynligvis snarere at overvælde faktatjekkere, journalister og medier med store mængder falskt indhold og skabe en diskussion om kampagnen i sig selv, skriver de.

Derfor anbefaler MPF, at man ikke skal give den slags falske historier for meget opmærksomhed.

• Deri ligger nøglen til at forhindre desinformationen i at have en effekt, skriver de.

Det svenske statsministerie er ikke vendt retur i skrivende stund.

Ulf Kristersson sagde til SVT den 19. august, at selvom det er nyt, at han personligt bliver brugt i falske historier, så overrasker det ham ikke, "for vi ser det overalt i Europa. Og især hos de lande der støtter Ukraine".

• I Sverige er og bør vi forblive modstandsdygtige. De fleste svenskere lader sig ikke narre af den slags nonsens og rygtespredning, som den russiske desinformation er, sagde han.