Fra Nexø til VM: Bornholmske Amir jagter succes med Bosnien | Bornholm | DR

Man kan ikke umiddelbart se på Amir Hadžiahmetović, at han er bornholmer. Navnet lyder heller ikke helt som Kofoed.

Udseendet er mere Balkan end Balka, og hans første professionelle klub var tungetwisteren Željezničar – en af Bosniens største klubber - hvor han debuterede som 17-årig.

Amir Hadžiahmetović er født på Bornholm og opvokset i Nexø. Han er søn af to bosniske flygtninge, der fandt hinanden under flugten fra den jugoslaviske borgerkrig. Sammen med 498 andre bosniere kom de til Bornholm i efteråret 1992 og boede ti familier sammen på Spidsegård i Poulsker, inden familien flyttede til Klyngestien i Nexø.

Her voksede Amir op som den yngste i en fætterflok på fem drenge. Samir Karadza er den ældste af fætrene, og fodbolden fyldte det hele dengang, husker han.

• Hvis vi ikke spillede hjemme på Klyngestien, var vi oppe på stadion, siger Samir Karadza, der selvfølgelig følger det bosniske landshold og sin fætter her under fodbold-VM i Nordamerika.

• Og vi synes jo, at det er lidt sjovt, at Bornholm har større repræsentation ved VM, end resten af Danmark har.

I aften er det ikke Nexø Stadion, men i stedet Los Angeles Stadium med plads til mere end 70.000 mennesker, som Amir Hadžiahmetović kan få lov at spille på. Turneringen er ikke længere bornholmsk børnefodbold, men VM.

Kampen kan blive hans 37. for Bosnien siden debuten mod Italien i 2020.

Som altid er familien med. Amirs far, Muhamed, og hans to storebrødre, Adnan og Edin, er taget til USA for at se så meget som muligt.

• Vi er her for at støtte Amir og opleve det her store øjeblik, skriver Adnan Hadžiahmetović til DR fra Los Angeles.

Opbakningen var også stor, da de bosniske fætre spillede ungdomsfodbold i Nexø, husker Samir Karadza.

• Både mine bedsteforældre og Amirs bedsteforældre boede i Nexø, og vi gik alle sammen op i fodbold. De kom og så alle kampene. Så vi havde flere tilskuere end alle andre, fortæller han.

Den nu voksne Amir Hadžiahmetović, der til dagligt spiller for Hull City i den næstbedste engelske række, kom ikke på banen, da Bosnien i sidste uge skuffede med uafgjort mod Canada i første kamp ved VM. Brormand Adnan håber, at Amir kommer på banen i aften, når Bosnien søger oprejsning mod Schweiz, så oplevelsen kan fortsætte.

• Vi håber, at de kommer langt i turneringen og bliver her så længe som muligt, skriver Adnan fra Los Angeles forud for kampen.

Man kunne tidligt se, at Amir kunne og ville mere end de andre små drenge, der spillede fodbold i Nexø. Viljen lagde hans første træner, Jens Olsen, mærke til.

• Han var en af de yngste og mindste på banen, men jeg kunne godt se, at der var et potentiale i ham. Han havde store driblefærdigheder og forstod også værdien i at aflevere på de rigtige tidspunkter, og så fightede han helt vildt.

Sådan husker Samir Karadza det også.

• Han var så ivrig og havde så meget vilje. Man vidste godt i Nexø Boldklub, hvem Amir var.

Blandingen af Balkan og Bornholm har været afgørende for, at det lykkedes Amir at gå hele vejen og blive professionel, mener Samir Karadza.

Opvæksten på Bornholm har ifølge fætteren givet ham en ro i pressede situationer - som for eksempel, da Bosnien i foråret spillede den afgørende play-off kamp i VM-kvalifikationen mod Italien, som endte i straffespark.

• Amir skulle have sparket det femte og sidste spark. Det kom ikke dertil, men da jeg talte med Amir dagen efter kampen, sagde han, at det ikke betød noget, at han var den sidste. Han vidste præcist, hvad han ville gøre med sit spark.

Bosnierne på Bornholm var tætte og fælles om at være nye i Danmark. De kunne godt mærke, at de ikke helt var som danskerne. Samir Karadza husker især én ting, hvor de godt kunne mærke, de var anderledes.

• Til fastelavn havde mine forældre fået at vide, at børnene skulle klædes anderledes ud end normalt. De havde ikke forstået det som udklædning. Så de vendte vrangen ud på vores tøj og sendte os til fastelavn i det, fortæller Samir.

Men de alternativ udklædning til trods blev familien alligevel en del af Bornholm og tog øen til sig.

• Nogle af mine venner kalder os ”bosholmere” – en bosnier, der er født på Bornholm , griner Samir Karadza.

For dele af den store Hadžiahmetović-familie var Bornholm dog ikke endestationen. Amir og hans nærmeste familie flyttede tilbage til Bosnien i 2009, selv om de trivedes, og forældrene havde gode job i Nexø. Dengang var Amir 12 år.

• Det var svært. Vi skulle sige farvel til vores venner og det liv, vi kendte , skriver bror Adnan fra USA.

Samir Karadza syntes også, det var mærkeligt. De var vokset op, som om de var brødre og havde boet 100 meter fra hinanden altid. Nu var de rejst. Men Bornholm har ikke forladt Amir eller familien Hadžiahmetović.

• Jeg talte med Amirs storebror, efter de kom til USA for at følge Amir og Bosnien til VM. Han fortalte, at de under flyveturen fløj over Østersøen og kunne se ned på Bornholm. Det gjorde dem alle sammen glade.

Fra USA bekræfter Adnan kærligheden til klippeøen.

• Bornholm er en stor del af vores historie, og vi føler stadig en stor tilknytning til Solskinsøen.