Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

September 5, 2026News

FN vil tegne verdenskortet om - TV 2

2 min readNo likesNo comments

FN vil tegne verdenskortet om - TV 2

Et nyt verdenskort kaldet 'Equal Earth Map' (jævnbyrdigt verdenskort, red.) afspejler landenes faktiske størrelse. Foto: / Equal Earth

FN's generalforsamling har besluttet at ændre det traditionelle verdenskort til et kort, der mere præcist afspejler den faktiske størrelse af verdens lande og kontinenter.

Generalforsamlingen vedtog fredag med overvældende flertal at droppe det såkaldte Mercator-kort, der har været udbredt siden det 16. århundrede.

Med stemmerne 164 mod én blev resolutionen, der kaldes Correct the Map (korriger kortet, red.), en realitet.

USA var det eneste land, der stemte imod, mens seks lande undlod at stemme.

FN-beslutningen er ikke juridisk bindende, men vil føre til ændringer af de kort, der anvendes af institutioner verden over, skriver BBC .

Ifølge resolutionen skal det nye verdenskort være med til at "forbedre nøjagtigheden af ​​den kartografiske gengivelse af verden", hedder det.

Mercator-kortet kan tilskrives den flamske kartograf Gerardus Mercator, som fremstillede verdenskortet i 1569.

Det er blevet kritiseret, fordi Afrika og Grønland fremstilles som værende lige store – på trods af at det afrikanske kontinent i virkeligheden er cirka 14 gange større end verdens største ø.

0 andre brugere stemmer i øjeblikket

For at undgå misbrug skal du være logget ind for at stemme. Du kan bruge det samme login som til TV 2 Play - abonnement er ikke nødvendigt.

Afrika har et areal på omkring 30,3 millioner kvadratkilometer, , og er verdens næststørste verdensdel kun overgået af Asien, mens Grønland til sammenligning udgør 2,2 millioner kvadratkilometer.

'Equal Earth'-verdenskortet får Grønland, Europa, Nordamerika og Asien til at skrumpe, mens Afrika fremstår langt større. Foto: / Equal Earth

Udfordringen med Mercator-kortet er, at det er umuligt at gengive overfladen af en globus korrekt på et todimensionelt kort.

Mercator-kortet viser Jordens krumning ved at få lande nær ækvator til at se mindre ud, end de er, mens lande tættere på polerne fremstår større.

Det såkaldte Mercator-kort er et verdenskort, der er udviklet af den flamske kartograf Gerardus Mercator i 1569.

Kortet blev skabt til søfart, fordi det bevarer vinkler og kompasretninger, så skibe kunne sejle efter en fast kurs, men der er flere fejlkilder:

Det nye verdenskort bliver kaldt for Equal Earth Map (jævnbyrdigt verdenskort, red.).

Resolutionen Correct the Map blev fremsat af Togo og støttet af Den Afrikanske Unions medlemslande.

Togos udenrigsminister, Robert Dussey, har ifølge nyhedsbureauet Reuters udtalt, at "en retfærdig verden begynder med et retfærdigt kort".

Kritikere af det traditionelle Mercator-verdenskort har fremført, at forvrængningen omkring ækvator har været medvirkende til at nedtone udviklingsbehovet for blandt andet Afrika.

Gruppen Africa No Filter har ​​været blandt kritikerne, og ifølge den sydafrikanske journalist Lerato Mogoatlhe skal det nye verdenskort sætte en stopper for "verdens længstvarende misinformation og desinformation" om Afrika, skriver BBC.

Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noël Barrot, har sagt, at man vil stoppe med at benytte det traditionelle Mercator-verdenskort.

equal-earth

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy