Flere politikere bakker op: - Skatten fra sommerhuse skal blive lokalt | TV2 Nord - Nyheder og TV fra Nordjylland

Familiefar filmede vild scooterkørsel og fik nok

Mand sigtes for trusler mod betjent

Officielt årets varmeste dag: 34,4 grader målt i Aars

Et forslag om at lade en del af skatten fra sommerhusudlejning blive i den kommune, hvor sommerhuset ligger, har fået politisk medvind.

Moderaterne og Danmarksdemokraterne bakker op om idéen fra turistorganisationen Toppen af Danmark, som vurderer, at en ændret skattefordeling på landsplan kan flytte omkring en halv milliard kroner om året til landets sommerhuskommuner.

I dag går skatten fra udlejning af sommerhuse til den kommune, hvor ejeren har folkeregisteradresse. Toppen af Danmark foreslår, at skatteindtægten i stedet ender i den kommunekasse, hvor sommerhuset ligger.

• Det er kommunerne med sommerhusene, der sørger for veje, affaldshåndtering, strande og den øvrige infrastruktur, som både sommerhusejerne og turisterne benytter. Derfor er det også rimeligt, at en del af skatteindtægterne bliver lokalt, siger direktør Nicolai Nissen.

Ifølge ham vil modellen heller ikke kræve en større administrativ omlægning.

• Udlejningsbureauerne indberetter allerede oplysningerne til Skattestyrelsen. Derfor handler det ikke om at opfinde et nyt system, men om at beslutte, hvilken kommune en del af skatteindtægten skal tilfalde, siger Nicolai Nissen.

Udspillet møder opbakning fra både Moderaterne og Danmarksdemokraterne, som begge mener, at det bør indgå i de politiske drøftelser om den kommende reform af den kommunale udligning.

Hos Moderaterne mener den politiskordfører Mohammad Rona, at kommuner med mange sommerhuse står med en reel udfordring.

• Kommuner med mange sommerhuse har også udgifter til blandt andet infrastruktur, affaldshåndtering og service. Derfor er det en relevant debat at tage, om en del af skatteindtægterne bør blive dér, hvor udgifterne også ligger, siger Mohammad Rona (M).

Han peger samtidig på, at økonomi og lokal opbakning hænger tæt sammen.

• Turismen skaber arbejdspladser og omsætning, men det er også vigtigt, at de lokalsamfund, som lægger arealer og faciliteter til, kan se, at der følger noget med. Det er med til at bevare den lokale opbakning til turismen, siger Mohammad Rona.

Også Danmarksdemokraternes, Kim Edberg Andersen, ser positivt på idéen.

• Når nogle kommuner løfter en stor opgave med at skabe rammerne for turismen, er det naturligt at se på, om de også får en mere rimelig del af de skatteindtægter, aktiviteten skaber. Derfor synes jeg, det er et forslag, der fortjener at blive undersøgt nærmere, siger Kim Edberg Andersen.

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, understreger, at ændringer i den kommunale udligning altid kræver grundige analyser.

• Den kommunale udligning er et meget komplekst system, og derfor skal man være grundig, hvis man ønsker at ændre på, hvor skatteindtægterne havner, siger Per Nikolaj Bukh.

Han peger på, at kommunerne har meget forskellige økonomiske vilkår.

• Nogle kommuner har borgere med høje gennemsnitsindkomster, mens andre har større sociale udfordringer. Derfor kan man hurtigt komme til at skabe nye skævheder, hvis man bare flytter rundt på skatteindtægterne, siger han.

Alligevel vurderer han, at netop beskatningen af sommerhusudlejning er et af de mest oplagte steder at begynde, hvis politikerne ønsker at ændre systemet.

• Hvis man politisk ønsker at ændre noget, er beskatningen af sommerhusudlejning faktisk et af de steder, hvor det er lettest at gøre. Skatteindtægten knytter sig til en aktivitet, der foregår i en bestemt kommune, så modellen er mere overskuelig end mange andre ændringer af udligningssystemet, siger Per Nikolaj Bukh.

Spørgsmålet om sommerhusskat er ikke nyt.

Tidligere på sommeren pegede Frederikshavns borgmester, Jon Andersen (V), på, at mere end en tredjedel af husene i Skagen er ejet af personer med fast bopæl uden for kommunen.

• Når man har et hus et sted, så skal noget af skatten også lande der, sagde han til TV2 Nord.

Skagen er en af Danmarks mest populære feriebyer, og i højsæsonen vokser indbyggertallet fra omkring 7.500 til op mod 50.000. Samtidig er en stor del af byens boliger ejet af mennesker, som bor andre steder i landet.

Spørgsmålet er allerede på Christiansborgs dagsorden.

Regeringen har varslet, at den i arbejdet med en ny udligningsreform vil se på, om kommuner med mange sommerhuse i højere grad skal have del i de skatteindtægter, sommerhusene skaber.

Med opbakning fra flere partier er Toppen af Danmarks udspil derfor rykket et skridt tættere på de politiske forhandlinger.

Om idéen bliver en del af den kommende udligningsreform, bliver først afgjort, når partierne sætter sig til forhandlingsbordet i efteråret.

Se hele indslaget om beskatningen af sommerhusudlejning her:

30-årige Uffe Skinnerup Jensen betragter egentlig ikke sig selv som sur, men lige i denne forbindelse indtager han gerne rollen som ham den sure mand, der brokker sig over de unge.

For han mener, at det vil være ansvarsløst at lade være.

• Jeg synes, at det er uansvarligt, hvis man bare lader sådan noget passere. Jeg ville have det så dårligt med mig selv, hvis man ikke havde gjort noget for at stoppe det, siger han.

Sammen med sin kæreste og lille datter bor han i et villakvarter i Hanstholm. På en sti bag familiens hus bliver der ifølge Uffe Skinnerup Jensen nærmest dagligt kørt for hurtigt på scooter - uden hensyn til andre på stien.

Forleden gik han ud til stien og optog en video, hvor en ung mand på scooter kom kørende i høj fart på baghjul, inden han få minutter senere kom på samme måde den anden vej igen.

• Jeg tænker, at nu er det for meget. Nu ved jeg, hvor lang bremselængden er på en scooter med begge hjul på jorden, og jeg tænker, hvis der kommer én ud foran, og jeg skal være vidne til et uheld, så vil jeg få det så dårligt med mig selv, siger han.

Derfor lagde han videoen op i den lokale Facebookgruppe med en opfordring til, at man som scooterkører tænker sig om en ekstra gang. Det satte gang i en stor debat, hvor der både var kommentarer med opbakning og modstand mod Uffe Skinnerup Jensens synspunkt.

• Det er jo ikke fordi, jeg ikke vil have, at de unge er her. Jeg kan rigtig godt lide, at de unge færdes, og der er gang i byen, og der sker noget. De skal bare opføre sig ordentligt og overholde loven, ligesom vi andre også skal, siger han.

Lokalpolitiet i Thisted har ikke fået nye anmeldelser om hasarderet kørsel i Hanstholm, men de genkender problematikken som et tilbagevendende fænomen, der finder sted i mange byer.

• Vi har det ikke mere i Hanstholm, end vi har det i Thisted, Nykøbing eller nogle andre steder. Men vi kender godt til problematikkerne, også i Hanstholm, siger politikommissær Niels Kristensen.

Når politiet laver indsatser mod de ulovlige knallerter eller scootere, er det ofte sammen med færdselspolitiet, og det er et vigtigt område, mener lederen på området.

• En knallert er et dejligt transportmiddel for de unge, men vi ser bare en tendens til, at de bliver tunet, og så bliver det bare langt, langt mere farligt, når man vælter, siger leder af færdselsafdelingen hos Midt- og Vestjyllands Politi, Jørgen Christensen.

Ifølge politiet har de som regel over 500 borgerhenvendelser hvert år, der drejer sig om hensynsløs kørsel på knallert eller kørsel til ulempe, som det hedder i politiets sprog.

• Og bare de seneste fire år er der indbragt 579 alvorligt tilskadekomne, når vi kigger på landspatientregistret, uddyber politimanden.

Politiet laver løbende kontroller, hvor de stopper scootere og knallerter. Men Jørgen Christensen har også en bøn til forældrene til de unge, der kører på de ulovlige tohjulede.

• Vi gør alt, hvad vi kan med alle de andre opgaver, vi også har. Men jeg er nødt til at sige, at politiet ikke kan gøre det her alene. Forældrene må på banen. Man skal ikke slippe sin teenager uden at vide, hvad vedkommende laver, siger han og uddyber:

• Det viser sig faktisk, at hvis man spørger en 15-16-årig i dag, hvad der skal til for, at vedkommende overholder loven, så er politikontrol godt. Men det er faktisk lige så godt, at forældrene overholder reglerne selv og stiller krav til de her knægte. Det virker.

Opslaget, som Uffe Skinnerup Jensen skrev, er taget ned fra Facebook igen af andre brugere, efter debatten tog fart.

Det gør ham egentlig ikke noget, at det er fjernet, for han havde ikke i sinde at hænge enkelte knallertkørere ud. Han ønskede i stedet at sætte fokus på problemet generelt, og det er der en helt klar årsag til.

• Min største frygt er, at der sker noget med hende (datteren, red.) eller andre børn. Det ville være frygteligt, slutter han.

Du kender det måske selv. Du sidder derhjemme, og måske hygger du dig med en TV-serie. Og så kan du lige pludselig blive ramt af idéen om, at du skal på slankekur.

Det oplevede den nordjyske radiovært og forfatter Mads Nygaard for lidt over tre måneder siden.

• Så kommer der en mærkelig lyd fra mellemgulvet, og det tænkte jeg da var en besynderlig lyd. Så lyder det som om, der triller en femkrone rundt på gulvbrædderne, men det var sgu min bukseknap, fortæller han.

På det tidspunkt havde forfatteren udgivet to nye bøger, og deraf opstod idéen om selv at cykle ud med bøgerne.

Derfor gik han på Facebook og lavede et opslag, hvor folk derefter kunne skrive til ham.

• Jeg troede, at det ville tage en enkelt dag, så ville efterspørgslen løbe tør. Men nu har jeg altså cyklet tre måneder i træk, fortæller en lettere presset Mads Nygaard til TV2 Nord, mens han er på vej op ad en bakke.

Første stop torsdag for Mads Nygaard er på besøg hos folkepensionisten Kirsten Jensen fra Hjørring. Hun har i forvejen to af hans bøger, og hun var derfor interesseret i en til.

Da Mads Nygaard træder ind i hendes to-værelses lejlighed, bliver han vist rundt, inden han på hendes terrasse bliver budt på iskold vand - tiltrængt i den nordjyske varme.

• Det er da meget hyggeligt. Eller havde jeg bare siddet her og strikket, lyder det med et grin fra Kirsten Jensen.

Udover vand bliver der også budt på flødeboller - det første Mads Nygaard har indtaget udover kaffe og æblejuice.

Kirsten Jensen er ikke den eneste, som byder eller har budt Mads Nygaard på noget sukkersødt i løbet af hans cykelture, og det kan ifølge forfatteren selv være medvirkende til, at man måske ikke kan se, at han har cyklet 1200 kilometer på tre måneder.

Kirsten Jensen var meget glad for besøget og gætter på, at Mads Nygaard også synes, at det var hyggeligt. Og her rammer hun plet.

• Det helt altoverskyggende, vidunderlige ved det her er jo alle de her mennesker, jeg møder. Nogle for allerførste gang, fortæller Mads Nygaard, der udover at være kommet tæt på mennesker, har set meget mere af den vendelboske natur.

• Her ser man, hvor ubegribeligt smukt vi bor. Nu har jeg ikke været den store cyklist de sidste 20 til 30 år, og man ser bare omgivelserne på en anden måde, når man sænker farten med 60-70 kilometer i timen.

Højdepunktet for Mads Nygaard har været i alt tre besøg hos en kvinde, som grundet en øjensygdom skiftede de fysiske bøger ud med lydbøger.

Det var indtil Mads Nygaards tilbud. Kvinden ville gerne mærke papiret i fingrene en sidste gang og læser nu tre gange om dagen - en gang under hvert måltid.

• Jeg ser det egentlig mest som, at hun har hjulpet mig med at forstå, hvor vigtige bøger er. Og det er en viden, jeg sætter kæmpe pris på.

Mads Nygaard skal snart til København, hvor han også arbejder som radiovært, men også de vil få tilbuddet om direkte boglevering.

• Så må vi se om københavnerne tager lige så godt imod det, som vendelboerne har gjort, afslutter Mads Nygaard.