Presser Trump europæiske lande mod EU? Nordisk statsminister er ikke i tvivl | Udland | DR

Den islandske statsminister, Kristrún Frostadóttir, mener, at nu er et godt tidspunkt at blive medlem af EU, ikke mindst på grund af den ændrede verdenssituation.

Det siger hun i et afsnit af den populære britiske podcast 'The Rest Is Politics' med titlen 'Presser Trumps kaos Island mod EU?'

Frostadóttir medvirker i podcasten, i forbindelse med at Island i går åbnede for tidlig stemmeafgivelse til næste måneds folkeafstemning.

Den 29. august stemmer islændingene om, hvorvidt deres land skal genoptage forhandlingerne med EU om at blive medlem. Bliver det et ja, venter der endnu en folkeafstemning om medlemskab, før Island kan tilslutte sig kredsen af EU-lande.

Ifølge en Gallup-meningsmåling vil 52 procent af islændingene stemme ja til at genoptage forhandlingerne om EU-medlemskab, mens 48 procent vil stemme nej.

Men Island er ikke det eneste europæiske land uden for EU, der for tiden nærmer sig unionen.

I det norske mener lederen af Høyre, det konservative oppositionsparti, at Norge bør genansøge om at blive medlem af EU i lyset af Europas fælles sikkerhedsudfordringer, navnligt Rusland.

Opbakningen til EU-medlemskab blandt nordmændene ser da også ud til at være stigende. I april viste en meningsmåling fra avisen Klassekampen i hvert fald, at 30,8 procent støtter det, hvilket er en stigning på 3,1 procentpoint siden den forrige måling i november.

Ifølge Marlene Wind, der er professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, er der særligt én årsag til, at både Island og Norge bevæger sig mod EU.

• De er ikke sikre på, om man kan stole på USA i Nato-forsvarsalliancen, og derfor er de begyndt at tænke, hvordan man sikrer sig bedst, hvis det værste skulle ske. Især Norge er bekymret for Nato og udviklingen der, siger hun.

Det er dog langt fra alle i Island og Norge, der nærmer sig EU.

Meningsmålingen fra april viste nemlig, at der fortsat er flest nordmænd, som vil stemme nej til medlemskab: 46,6 procent.

Og i det islandske er lederen af det største oppositionsparti, Selvstændighedspartiet, Guðrún Hafsteinsdóttir, også imod medlemskab af hensyn til Islands nationale identitet og uafhængighed.

• Selvstændighed er følelsesmæssigt for islændinge. Vi har kun været uafhængige i omkring 100 ud af vores 1.200 år, siger hun i et interview med mediet Politico .

Spørger man Lykke Friis, der er direktør i Tænketanken Europa, er netop de strømninger grunden til, at hverken Island eller Norge på nuværende tidspunkt er medlem af EU.

• Der er stadig bekymringer for konsekvenserne for fiskerierhvervet og hele spørgsmålet omkring suverænitetsafgivelse i både Island og Norge. Hvis ikke der var det, så ville begge landes regeringer jo nok have annonceret den folkeafstemning om medlemskab, siger hun.

Ikke desto mindre banker de to nordiske lande på EU's dør, ligesom flere andre europæiske lande i øvrigt gør, bemærker både Lykke Friis og Marlene Wind.

• Helt overordnet er samtlige lande i Europa klemt mellem USA's præsident, Donald Trump, på den ene side og Ruslands præsident, Vladimir Putin, på den anden, og derfor er der en virkelig stor gruppe af lande, der lige nu søger mod EU, siger Lykke Friis.

• Det gør, at der nu måske er en mulighed for at lave en større udvidelse af EU med nogle nordiske lande, Balkan-lande og Ukraine, supplerer Marlene Wind.

Eftersom der er store forskelle på de potentielt nye medlemslande, står EU ifølge de to eksperter i et dilemma: Skal man lukke alle ind fuldt og helt på én gang, eller skal visse lande have begrænsede medlemsrettigheder til at begynde med?

Både Island og Norge ville kunne blive fuldgyldige medlemmer med det samme uden problemer, men flere Balkan-lande og Ukraine døjer med demokrati- og korruptionsproblemer, påpeger de.

Skulle man få den tanke, at samtlige europæiske lande står i kø for at blive indlemmet i EU, kan man godt droppe den igen.

For mens Island, Norge, Ukraine og flere Balkan-lande ganske vist nærmer sig unionen, fastholder et land som Schweiz, der ellers ligger mellem fire EU-lande, sin modvilje over for medlemskab.

Ifølge en meningsmåling fra Europe Elects er 80 procent af schweizerne imod, mens 20 procent er for.

Og det handler ifølge Marlene Wind om Schweiz' opfattelse af sig selv som et neutralt land.

• Schweiz kobler slet ikke EU til de nuværende sikkerhedsudfordringer, sådan som for eksempel Norge og Island gør. Det er nok forklaringen, vurderer hun.

Derudover er det en del af schweizernes identitet, at de er selvstændige og i stand til at regere sig selv, fortæller Lykke Friis

• Men selv i Schweiz så man tendensen med at søge læ hos EU, da Trump sidste år begyndte at svinge toldhammeren.