
Berørt borgmester om særlig anerkendelse: - Det er crazy | TV2 Nord - Nyheder og TV fra Nordjylland
Berørt borgmester om særlig anerkendelse: - Det er crazy | TV2 Nord - Nyheder og TV fra Nordjylland
Brand på forladt skole - politiet mistænker, at den er påsat
Dansk frugt og grønt fylder mindre i supermarkederne
Kraftig blæst varslet ved Sallingsundbroen
Veje lukkes i Aalborg under kæmpe cykelevent
Derfor var det også en særdeles glad borgmester, TV2 Nord fangede over telefonen lørdag formiddag.
- Det er crazy, lød de første ord promte fra Jens Dahlgaard (S), som er borgmester i Morsø Kommune.
Han så lørdag livestreamen fra Busan i Sydkorea, hvor afsløringen fandt sted.
Og undervejs blev øjnene våde, fortæller han:
- Der går det op for en, at det er godt nok stort det her.
Med Hanklits udnævnelse som en del af det fine selskab, håber borgmesteren, at det kan mærkes over hele kommunen.
-
Vi kommer meget mere på landkortet med den smukke natur, vi har - også internationalt, siger Jens Dahlgaard og tilføjer:
-
I første omgang, så er jeg bare megastolt over, at Hanklit, hvor jeg som dreng hele tiden skulle op og bestige den, den er kommet på verdensarvslisten.
Og så kommer tankerne om øget turisme i anden række - et antal gæster, han ikke tør spå om:
- Jeg tænker bare tusinder. Og jeg håber, at det kan være en turismemagnet, som er spredt ud over året, fordi der er så mange oplevelser deroppe (Hanklit, red.), når det også er sådan lidt råt i vejret, for det er ikke kun, når solen skinner, at det er specielt.
I Nordjylland er de to ringborge, Aggersborg ved Aggersund og Fyrkat ved Hobro, allerede på Verdensarvslisten.
Jeppe Damsgaard har taget solbriller på for at se "ekstra skummel ud".
Badesandaler, t-shirts og kasketter.
Jeppe Damsgaard er træt af tyverier fra sin butik. Hos Naturting i Fjerritslev er tyvene i stigende grad begejstrede for især gadevarerne.
- Det er pisse irriterende, at folk ikke kan holde snitterne, siger indehaver Jeppe Damsgaard.
I frustration har butikejeren nu sat et truende skilt ved døren - et skilt han også har delt på facebook.
- Jeg har skrevet at ”butikstyve meldes ikke til politiet – de får bank i baggården”, siger Jeppe Damsgaard.
I byens handelstandsforening er der opbakning til den truende besked.
- Jeg tænker, at det er fint, at Jeppe sætter fokus på det. Jeg ved ikke, om tyverierne er værre, end det plejer. At han gør det (laver Facebook-opslaget, red.) og gør det på en humoristisk måde, det, synes jeg, er fint, siger Martin Eigenbroth, der er formand for Fjerritslev Handelsstandsforening.
Til et By Night arrangement forleden forsvandt der på en time 16 t-shirts i størrelse large. Tyvene er også glade for kasketter.
- Der var en, der smed sin svedige kasket på bordet, tog en ny på, og så er han gået sin vej, forklarer butiksejeren.
I følge Jeppe Damsgaard er skiltet bare et alvorligt budskab, der er pakket ind i humor.
Er det ikke at gå for langt at true en tyv med tæsk?
- Hvis nu man lader være med at hugge noget, så sker der i hvertfald ikke noget. Men bare lige for at slå det fast - vi giver ikke folk bank. Man kunne godt have lyst til det, men vi gør det ikke, siger Jeppe Damsgaard.
På Facebook bliver Jeppe Damsgaard kritiseret for at opfordre til selvtægt, men på gaden Fjerritslev er tilgangen til tyveri noget mere kontant.
-
Synes du, det vil være okay at give en tyv en på siden af hovedet?
-
Der skal bare ikke være nogen vidner jo. Nu kommer jeg fra Sønderjylland, og der slår vi først, og så taler vi bagefter. Jeg kunne godt finde på at pande dem en. Det har jeg ikke noget imod, siger Alice Olufsen, som vi møder foran butikken.
Gadevarerne trækker folk ind i butikken. Derfor vil Jeppe Damsgaard ikke undvære dem.
- Jeg håber, at problemet bliver mindre, når folk ser det her og tænker sig om. Så tænker de måske over, at det er mig, de hugger fra.
Da Irma Christensen fredag kørte en tur i Aalborg, blev hun paf over synet på bagenden af en bus.
- Hvad i alverden er det? Det synes jeg ikke, hører hjemme der, var Irma Christensens første tanke, fortæller hun.
På bussen var en reklame for sexshoppen Sinful.
Nærmere bestemt blev der reklameret for et stykke sexlegetøj i form af en vibrator med teksten 'orgasmegaranti'.
Det fik den 74-årige nordjyde til at reagere:
- Jeg synes, nogle ting er så private, at man ikke skal smække det i hovedet på folk til hver en tid.
Irma Christensen skrev derfor et opslag i en lokal Facebook-gruppe, hvor hun udtrykte sin utilfredshed med reklamen og afsluttede med ordene:
I kommentarsporet bakker flere Irma Christensen op, mens andre hylder reklamen:
- Fed reklame. Mere frisind. Færre begrænsninger, skriver en bruger.
Er det ikke bare et udtryk for frisind?
-
Jo, men du må jo heller ikke rende nøgen ned igennem Bispensgade, så jeg synes, der er noget dobbelt i det, lyder svaret fra Irma Christensen, som tilføjer:
-
Jeg har tre børnebørn, og hvad siger jeg til dem? Og der myldrer turister rundt i Aalborg lige nu, hvad tænker de om os, frisindede danskere? Tror de, det er sådan noget, vi render rundt og gør i al offentlighed?
Det er de private vognmænd og busselskaber, som kører busserne, der bestemmer hvem de samarbejder med om reklamer.
Reklamerne på bussen skal blot overholde markedsføringsloven, og derudover fastsætter det enkelte rejseselskab i regionen - i dette tilfælde Nordjyllands Trafikselskab - sine egne regler.
- Vi synes selvfølgelig, det er beklageligt, hvis der er en af vores borgere eller kunder, der har fundet en af reklamerne på busserne stødende, siger driftschef ved NT, Erik Mejdahl Frederiksen.
Da driftschefen får fremvist den omtalte reklame, er der dog ikke noget at komme efter i forhold til deres regler, fortæller han.
-
De eneste skærpelser, vi har, er omkring spilreklamer og religiøst indhold, siger Erik Mejdahl Frederiksen og fastslår derfor:
-
Men når man kigger på den her, er der ikke noget, som indikerer, at vi har noget imod den. Det er inden for de rammer, der er.
Når Tall Ships Races næste weekend løber af stablen i Aalborg, bliver det ikke kun de imponerende sejlskibe, der tiltrækker opmærksomhed.
For første gang bliver det nemlig muligt for par at blive viet om bord på det norske skoleskib Sørlandet. 12 pladser blev derfor udbudt tidligere på sommeren.
Og det fandt flere par tiltalende.
- Halvdelen af pladserne blev besat med det samme. Den sidste halvdel tog en måneds tid at besætte, siger Keld Rud Nielsen, der er projektleder ved Aalborg Events.
Lørdag den 1. august mellem klokken 11 og 14 bliver 12 par viet ved borgerlige vielser, som ellers ville være foregået på Aalborg Rådhus.
Selvom enkelte par tidligere er blevet viet i forbindelse med Tall Ships Races, er det første gang, at tilbuddet bliver åbnet for alle dagens brudepar.
Tall Ships Races finder sted i Aalborg mellen den 30. juli og 2. august, hvor musiknavne som Saveus, Hjalmer og Tørfisk optræder.
Nu er det blevet afgjort, at molerklinterne på Mors og Fur er blevet optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
Det har UNESCOs Verdensarvskomité netop offentliggjort på sin 48. samling i Busan i Sydkorea, og derefter kunne den danske delegation juble.
Molerklinterne blev allerede tilbage i 2010 optaget på den danske tentativliste, som er et krav for at kunne blive kandidat til verdensarvslisten. I 2016 pegede forskere på klinterne som så særlige, at de burde være på verdensarvslisten. Den endelige ansøgning om optagelse på verdensarvslisten blev sendt i starten af 2025.
Ifølge Museum Mors rummer klinterne nogle af de bedst bevarede fiskefossiler fra tiden kort efter dinosaurernes uddøen for omtrent 66 millioner år siden.