
Nyt på Nordisk Film+ september 2026
Nyt på Nordisk Film+ september 2026
Så er det tid til at kigge på hvad streamingtjenesten Nordisk Film+ har at byder på af indhold i september, hvor du blandt andet får Afdeling Q filmen “Den Grænseløse”.
Meget mod sin vilje involveres Afdeling Q i en for længst lukket sag om et drab på en ung bornholmsk kvinde. Sagen, der officielt blev skrinlagt som en trafikulykke, har drevet Carl Mørcks gamle ven og politikollega i døden, og det bringer Carl, Rose og Assad til øen, hvor de ledes på sporet af en fordækt, soldyrkende kult og konfronteres med deres egne mørke sider.
Laurits Jørgensen (Johannes Meyer) lever på et lille husmandssted sammen med datterdatteren Adda (Irene Hansen). Han har altid haft svært ved at klare dagen og vejen. Pantefogeden (Henry Nielsen) må ofte lægge vejen om ad Laurits, for at prøve at få skatterne hjem. Den venlige mejeribestyrer og sognefoged Rasmus (Ib Schønberg) vil gerne hjælpe Laurits, der dog nødig tager imod. Rasmus er en rar mand der tager sig af den lille børnehjemsbarn, Pelle. Da Laurits, der er propulær blandt egnens børn, en sommeraften skal hjælpe børnene med ar sætte en drage i luften, falder han, og en gammel rygskade springer op, så Laurits må holde sengen, skønt høsten står for døren, Børnene beslutter sig at hjælpe Laurits, med at bringe hele hans høst i hus. På Bakkegården ligger den gamle gårdejer Anton Holm (Frits Olai) for døden, men forinden lykkedes det den udspekulerede bestyre Børge Andersen (Kjeld Jacobsen) at narre den gamle gårdejer til at skrive under på et falsk testamente, så Børge står som ejer af Bakkegården, og et pantebrev på Laurits’s lille husmandssted.
Reptilicus er fra 1961 – og er Danmarks første og eneste science fiction-film i farver. (Der findes desværre ikke farvebilleder til filmen). Denne dansk/amerikanske samproduktion skal ses i lyset af den fantastiske popularitet, genren havde haft gennem 1950’erne i USA – og hvoraf flere i dag har opnået reel kultstatus. Historien er ikke ny, men den er så god, at den sidst har været brugt af Spielberg i 1993. Det, at videnskaben finder “noget”, som de kun har en svag mistanke om, hvad er, og som så vokser – helt uden for kontrol – har alle dage været go’ guf for fantasien. Med den samlede danske våbenmagts hjælp manes uhyret selvfølgelig i jorden. Men en ægte science fiction-slutning holder altid spørgsmålet åbent: Er den nu osse RIGTIG død?
En af “filmheltene” igennem 1950’erne var Ebbe Langberg. Efter at have medvirket i 32 film ville han prøve at være instruktør, og denne film blev hans debut som sådan. Han spiller også Sandy, en af de tre gutter der er på 8 timers intens landlov. De to andre er Billy og Peter. Det er først og fremmest Peter, der “ødelægger” dagligdagen hos familien Berg, da datteren Lisbeth mister sit flyvske chiffon-tørklæde til ham. En anden der kommer i klemme i de tre lystige og “moderne” unge mænds udskejelser er direktøren for Europæisk Stål & Kobber A/S, og han er selvfølgelig ikke til at kende igen efter “moderniseringen”.
Stockholm 1982. Bobo, Klara og Hedvig er tre 13-årige piger som farer rundt i gaderne og uafbrudt snakker med hinanden. De må klare sig selv alt for tidligt og er både modige, seje, stærke og svage. Selv om man siger at punken er død, vælger pigerne at starte et punkband, selv om de ikke har nogen instrumenter. Filmen fik en Guldbagge for bedste sminke, og instruktøren Lukas Moodysson blev tildelt Gullspiren for sin indsats inden for børnefilm ved Guldbaggegallaen 2014.
En CIA Black Ops-agent og hans afghanske tolk må undvige dødbringende styrker, da de flygter fra Iran efter en whistleblower afslører, at agenten har ødelagt et atomanlæg…
Alle hader Johan er en hjertevarm komedie om Johans liv, en enspænder med hest og sans for sprængstoffer, som aldrig bliver rigtig lukket ind i varmen i lokalmiljøet. Vi følger hans kamp for at føle sig som en del af landsbyen og den livslange, uforløste kærlighed til nabopigen, som han ved et uheld kom til at sprænge lidt i luften som ung.
Sigfred Johansen er familiefaderen hr. Petit, der lever et dobbeltliv som lokkende charmør, der som en edderkop spinder et utal af kvinder i sit dødsensfarlige netværk af smiger, erotik og falsk kærlighed. På bundlinien mister de livet – for at vinde en flygtig fornemmelse af at være elsket. Det er en ond historie fortalt med næsten nænsom elegance af Alice O’Fredericks, som her understreger sit håndværksbestemte talent i en genre, der ligger langt fra hendes mange lystspil.
Under en live-udsendelse af et debatprogram på kanal ABC griber en gruppe tjetjenere til våben og tager programmets deltagere som gidsler. Terroristerne kræver, at gidseldramaet skal transmitteres verden over live. Bag kulisserne arbejder forhandlere og politiets indsatsstyrke på at redde så mange som muligt ud af studie 2 i live. Vi følger de nervepirrende begivenheder minut for minut, før det hele ender i et eksplosivt skuddrama.
Jørgen von Hejden er fornem af fødsel, men han er fattig og ikke helt fin i karakteren – i begyndelsen. Han elsker at spille – både hasard og piano. Han spiller hasard, da han gifter sig med Marianne, han tager hende nemlig for pengenes skyld. Men Marianne er ikke alene rig, hun er også yndig, excentrisk og har ben i næsen. Benet har hun arvet efter sin far, skibsrederen, det excentriske har hun efter sin mor. Nu er Jørgen og Marianne altså blevet gift, og de tager afsted til en idyllisk kro i Nordsjælland, der ejes af den smukke enke, Kirsten Hald, for at fejre bryllupsnat dér. Men kroen har andre gæster. En godsejer, en hofjægermester og en direktør, og – ikke at forglemme – en meget flot sorthåret overtjener. – Og nu går der totalt kuk i romantik, parforhold og bryllupsnat.
Farce med Jørgen Ryg som den helt almindelige, forvirrede mand, der af en masse – i filmen helt synlige og gode – grunde føler sig omklamret af velfærdssamfundet.
De gamle kammerater genindkaldes til tre ugers efterårsmanøvre. De er ellers mest til øl, piger og munter musik, men oversergent Vældegaard (Carl Ottosen) skal nok få skrabet den civile rust af ‘drengene’. Deres gamle venner fra rekrut-tiden (Ebbe Langberg og Svend Johansen) er blevet i ‘systemet’ som henholdsvis delingsfører og sergent, men det lægger ikke en dæmper på løjerne. Skolelæreren (Louis Miehe-Renard) får midt i kampens hede tid til at flirte med lotte-korps- kollegaen Birthe (Anne Werner Thomsen), og Grethe Sønck får lejlighed til at lancere en af årets helt store schlagere “Marius” under den oblikatoriske afslutnings-fest. Vi kender spillereglerne i filmens skyttegrave, og det er herligt at se dem fulgt til punkt og prikke.
Christina bor i et forstadsmiljø og er bedste veninder med Cecilie, Trine og Pernille. De har en rå omgangstone og lever mest for weekenderne, hvor de gatecrasher diverse fester, drikker sig fulde og eksperimenterer med stoffer og sex. Men alt ændrer sig, da Cecilie ved en fejltagelse får indtryk af, at Christina har noget kørende med hendes kæreste. Pludselig vender alle veninderne sig mod Christina og snart befinder de sig i et eskalerende drama af hævn. Christian E. Christiansens kompromisløse eksplosion af en debutfilm giver et hudløst ærligt blik ind i en chokerende og konfliktfyldt ungdomskultur.
Tredje kapitel begynder… med det ultimative valg! Seattle rystes af brutale mord… En vampyr fortsætter sin ustoppelige søgen efter hævn… Og imens må Bella Swan træffe valget mellem kærligheden til Edward Cullen og venskabet med Jacob Black – vel vidende, at hendes valg kan nedbryde den skrøbelige våbenhvile mellem vampyrer og varulve. Og samtidig vælger hun også imellem at leve videre – og leve for evigt!
Osvald Helmut spiller vicevært Christensen, der styrer et hus fyldt med håbefulde kunstnere, skuespillere, dansere, forfattere osv. Han kæmper for disse fattige unge hos ejendommens ejer, men det ender med at både de unge og viceværten opsiges. Så får Osvald en idé: Hele flokken tager på turné med en revy, og han bruger sin egne sparepenge på at finansiere turen. Med sorg går det dog op for Osvald, at hans penge smulder væk. Men han gi’r ikke op. Tværtimod gi’r han en vise – og en skønne dag vender lykken for dem alle.
På en varm sommerdag i Oslo vågner de døde. Tre familier står i et ubegribeligt kaos, da deres kære genopstår fra de døde. Men hvem er de, og hvad vil de? En mor afgår ved døden i en bilulykke, og familien må håndtere død og genopstandelse på samme tid. En ældre kvinde får sit livs kærlighed tilbage efter at have begravet hende samme dag. Og en morfar bestemmer sig for at hjælpe sit barnebarn tilbage til live i et fortvivlet forsøg på at lindre datterens sorg. “Håndtering af udøde” er et sårbart og spændende drama om tre familier i sorg, som får deres største ønske opfyldt, nemlig at få deres kære tilbage. En smuk fortælling om tab og længsel, men også om håb, accept og kærlighed, der er stærkere end døden.
Drama om den unge overklassefrue (Illona Wieselmann), som med hukommelsestab flakker rundt i København og ender i Nyhavn, hvor hun ramler ind i den charmerende psykopat Stenmår (Ebbe Rode). Han er til lidt af hvert i det kriminelle miljø, når han altså ikke er i spjældet. Han lægger kraftigt an på den forvirrede og ulykkelige kvinde, som føler sig tiltrukket af hans upolerede stil. Men som titlen antyder er forholdet dømt til fiasko. Det var Bodil Ibsens debut i instruktørstolen, som hun delte med Lau Lauritzen Jr. og var en kontant, usminket skildring af den københavnke underverden med dens fortabte eksistenser, bl.a. repræsenteret ved Ib Schønberg og Johannes Meyer. Handlingsmættet spænding i realistiske omgivelser, der udspiller sig i en mørk tid.
Nyd filmatiseringen af Scherfigs roman om den lille pertentlige fuldmægtig Amsted, der undertrykt af alt og alle, iscenesætter et fingeret sprængstof-selvmord for derved at skaffe sig en ny identitet – langt fra omverdenens tyranni.
To arbejdsløse skuespillere og en instruktør keder sig. Så for at få tiden til at gå, planlægger de en ganske særlig forestilling. Den skal foregå på Københavns Hovedbanegård, nærmere betegnet stationens offentlige toiletter. Men hele meningen med forestillingen er, at “publikum”, netop IKKE skal lægge mærke til dem. Trioen dukker op i de mærkeligste forklædninger for uhindret at kunne få adgang til en bankboks på banegården, der indeholder 5 mill. kroner.
Da Astrid Lindgren var meget ung, skete noget der ramte hende dybt, og denne kombination af både mirakel og ulykke kom til at forme hele hendes liv. Det var en begivenhed, der forvandlede hende til en af de mest inspirerende kvinder i vores tidsalder, og fortælleren som en hel verden ville komme til at elske.
På jagt efter lykken flytter Per væk fra det landlige Jylland, det stærkt religiøse hjem og sin patriarkalske præstefar, og sætter sejl mod København for at studere til ingeniør og realisere et stort visionært og moderne energiprojekt. I hovedstaden kaster Per sig ud i storbylivet, og får kontakt med den jævnaldrende Ivan fra den rige jødiske familie Salomon, som vil hjælpe ham med at føre projektet ud i livet. Per får øje på mulighederne ved deres venskab og forelsker sig i datteren Jakobe. Jakobe fascineres af Pers ihærdighed og stædighed og må til sidst give efter for kærligheden. Nu burde Pers lykke være gjort. Men stadig trækkes Per med arrene fra barndommen og hans dogmatiske familie, der stadig ikke accepterer hans nye liv og hans jødiske forlovelse. Trods al sit held og fremgang har Per svært ved at bryde båndene og slippe af med de sår, hans strenge, religiøse baggrund har givet ham, og han frygter, at han nu som voksen vil komme til at gentage faderens adfærd.
Den adopterede asiatisk-amerikanske Audrey Sullivan lever drømmelivet. Hun voksede op den idylliske lille by White Hills, har en succesfuld karriere som advokat, et tæt forhold til sine forældre, og hendes bedste ven gennem mange år, Lolo, bor bogstaveligt talt i hendes baghave. Men Audrey er klar til mere. For at blive partner i advokatfirmaet og lægge White Hills bag sig, skal hun bare lukke en vigtig aftale med en kunde i Kina. Det lyder lige til, indtil Lolo opfordrer Audrey til at udnytte rejsen til at finde sin biologiske mor. Nå ja, og Lolos excentriske kusine, Deadeye, rejser med. Ligeledes gør Kat, en glamourøs kinesisk sæbeoperastjerne, der boede sammen med Audrey på college. Selvfølgelig går Audreys møde med kunden ikke efter planen. I stedet for at stige til nye højder i sin karriere, ender Audrey og vennerne på en livsændrende rejse gennem Asien. Da kvartetten prøver stoffer, kommer tæt på et kinesisk basketballhold og forsøger at synge sig om bord på et internationalt fly, lærer de fire kvinder mere om dem selv og hinanden og indser, hvad det betyder virkelig at kende og elske sig selv på alle tænkelige måde.
I dette lystspil spiller Poul Reichhardt en ustyrlig komisk rolle som en operettehelt, der får at vide, at han skal have et barn med en pige, han halvvejs har slået ud af hovedet. Dette indgår i den historie, vi får fortalt omkring otte unge piger, der mødes til te. De har alle gået i skole sammen, og i en række udsnit fortælles om livet, som det former sig – eller har formet sig – for pigerne. Vi oplever deres skæbner, som knyttes sammen på en ejendommelig måde, og morsomme optrin veksler med alvor, for til sidst at samles i en overraskende afslutning.
Det er midt om vinteren, og en vennegruppe er på vej op i Jotunheimen for at stå på snowboard. På fjeldet kommer en af dem ud for et grimt fald og brækker benet. Der er ingen tegn på andre mennesker, og der er ingen mobildækning. I det fjerne skimter de et højfjeldshotel og beslutter sig for at søge ly der. Hotellet ligger tomt og stille hen, tydeligvis nedlagt for flere år siden. Telefonlinjerne er døde, og gruppen indser, at de må tilbringe natten der. Men det viser sig, at de alligevel ikke er alene på hotellet… eller er de?
To veninder, en boksende storebror, en kyssende lillebror, fire mere eller mindre forstående forældre – og en due med en brækket vinge. Vibeke Gad har lavet en herlig dansk familiefilm om venskabet mellem Maj-Brit og Christina, to 11-årige piger fra vidt forskellige kår. Maj-Brits far har et dueslag som hun hjælper ham med. Men en dag er familien nødt til at sælge ud af bestanden, og Maj-Brits to yndlingsduer ender på middagsbordet … hos Christina.
Et fly lander en dag i Nairobi lufthavn i Kenya, og blandt passagererne er en ung dansk pige, Eva Axelson, der straks tager en vogn til det berømte Hotel Norfolk. Hendes ankomst vækker ingen opsigt, men det gør derimod en annonce, hun 3-4 dage i forvejen har ladet indrykke i “East African Standard”- en annonce hvori hun efterlyser sin far – Carl Gustav Axelson, der sidst er set i Kenya, og han eller personer der kender til ham, bedes sætte sig i forbindelse med hende på Hotel Norfolk.
Overset farce med Ebbe Langberg som den unge journalist Claudius, der bliver sparket ud af sit job. Problemet er, at han er forelsket i den smukke Dorte, som er datter af en snobbet ble-fabrikant. Han vil kun tillade datterens forbindelse med den charmerende døgenigt af en arbejdsløs skriverkarl, hvis denne vil få sig et ordentligt job. Og hvad kunne være mere ordentligt, end at gå ind i ble-branchen? Det kræver ikke desto mindre lidt forudsætninger – dem har Claudius ikke, men filmen fortæller så på munter vis, hvordan han erhverver dem og haler en kontrakt – og Dorte – i land.
Tv-værten Anne har det perfekte liv: et sikkert karrierejob, et nydeligt hjem og søde venner. Fremtiden er planlagt med militær præcision – og nu vil hun have et barn. Og hvad er mere pålideligt som far end en anonym sæddonor med alle de rigtige kvaliteter? Men da den lykkelige omstændighed indtræffer, overvældes Anne af bekymringer på sit barns genetiske vegne. Med hæmningsløs assistance fra sin naive stylistveninde, Siv, snyder hun sig til donorens privatadresse, men ender i forvirringen med to mulige fædre; “Ridderen på Den Hvide Hest”, Rune, og “Taberen på Christiania-Cyklen”, Gordon Dennis. Og da en uventet forelskelse vækkes i Anne, ender det gennemplanlagte liv i et værre rod. For kan man overhovedet være gravid, forelsket og fornuftig på én gang?
Lad det sidste kapitel begynde! Velkommen tilbage til Forks. Og velkommen til århundredets bryllupsfest! Bella og Edward er klar til at tage det helt store skridt for kærligheden! Snart er Bella ikke længere single. Ikke længere barnløs. Og ikke længere menneske! Men på Bella og Edwards romantiske honeymoon begynder en kædereaktion af begivenheder, hvis konsekvenser ingen vil kunne forudse. Mindst af alle Jakob Black!
Peter Malberg spiller en arbejdsløs skuespiller med en snedig plan… Efter lange, trange tørketider uden jobs og mad på bordet henvender han sig til et filmselskab og udgiver sig for at være den netop undslupne boretyv, “Lynet”. Instruktøren øjner en unik chance for at skabe en sand filmsensation og tilbyder ham straks en fed filmrolle. Men det rigtige “Lyn” er lige om hjørnet…
Annemor og Frank glæder sig til, at deres børn og børnebørn skal fejre jul hjemme på gården for første gang i ti år, men det går ikke helt som planlagt. Datteren Tessa har skiftet sin roommate Emma ud med en svensk fitnessinstruktør, mens sønnen Samuel er på skilsmissens rand over en glutenallergisk hund. Barnebarnet Petter forsøger at fri til skolens smukkeste pige på hebraisk, og naboen Nils ligger for døden. Der skal manøvreres mellem små og store katastrofer for at holde sammen på familien, men netop som julefreden sænker sig, dukker en gammel hemmelighed op til overfladen. Skal det blive familiens sidste jul sammen?
En lille gruppe 3.g.-elever lokkes i en fælde og spærres inde i et klasselokale lige inden weekenden. En vanvittig morder stræber dem efter livet. Udefra følges dramaet af et tv-hold, hvis reporter tilsyneladende er meget tilfreds, hver gang der sker et mord.