OB henter målfarlig nordmand | TV 2 Fyn | Fynske nyheder - lokalt hver dag

Følg med direkte fra stormøde: Heitmann tavs om Troels Lund som formand

Hvis fans af OB går og smiler ekstra bredt for tiden, er det med god grund. Klubben har nemlig netop hentet den 24-årige nordmand Mikkel Rakneberg.

• Vi har fulgt Mikkel gennem længere tid, og vi har gerne ville tilknytte ham tidligere. Nu er muligheden opstået for at tage ham på et tidspunkt, hvor han er meget tæt på at være tilbage i kampform, siger sportsdirektør i OB Troels Bech i en pressemeddelelse.

• Vi er glade for at have udvidet konkurrencen i forsvaret. Mikkel kommer ind som en dynamisk venstre back, der er relativ målfarlig for sin position.

Forsvarsspilleren kommer til fra VfL Bochum og har tidligere tørnet ud for Kristiansund.

Han får en etårig lejekontrakt med en købsoption.

Dykker: - Der er nødt til at blive sat ind

Kommune kæmper med økonomi og søger 115 millioner kroner

Bil smadret efter kollision med stor hjort

Birgit fik et chok : - Det er en sjov måde at blive berømt på

Hørte du det også? Derfor larmede det pludseligt med fly

Spøger det på Søbygaard?: - Jeg er ikke i tvivl om, at der er noget

Kom med bag Fyns Politis lukkede døre

Girafferne elsker den nye energipil

To-årige Emil blev kørt ned af et elløbehjul

Øv dig foran spejlet før din lønforhandling

Over 4.500 landmænd er mandag til stormøde i Odense Congress Center.

Landbruget frygter, at det vil blive væsentligt dyrere og sværere at producere danske fødevarer.

Tirsdag er der andenbehandling af en ny gødskningslov. Loven splitter land og by i en ophedet debat om, hvordan fremtidens landbrug skal se ud på den ene side og havets fremtid på den anden.

En ny rapport viser, at havenes tilstand er værre end nogensinde, og loven vil bremse kvælstofudledningen til havene.

Ingen kommer ind, og intet kommer ud af den del af Rosengårdskolen i Odense, der er lukket ned. Kun professionelt rengøringspersonale har lov til at gå ind i området.

Torsdag eftermiddag blev skoleleder Søren Ulrik Hansen bekendt med, at der var påvist forhøjede mængder af det kræftfremkaldende stof PCB i en sådan grad, at otte skoleklasser, forberedelsesområder og en del af sfo'en skulle afspærres fra fredag morgen.

• Vi har vidst i lang tid, at der er PCB i bygningerne. Det nye er niveauet. Jeg er personligt ikke bekymret, men jeg forstår godt, hvis man har arbejdet 20 år i indskolingen og nu bekymrer sig over, hvor mange år det har været højt, siger Søren Ulrik Hansen.

Flere forældre har ligeledes udtrykt bekymring, men ifølge skolelederen har det primært handlet om praktik.

Ifølge Odense Kommune har man i flere lokaler fundet niveauer, der overskrider Sundhedsstyrelsens aktionsværdier på 3.000 nanogram per kubikmeter. I et af lokalerne er der fundet 3.000 nanogram per kubikmeter, og to ligger over 3.000 nanogram per kubikmeter.

Den pludselige nedlukning betyder, at alt i klasserne måtte efterlades - lige fra elevernes regntøj til undervisningsmaterialer og møbler.

Det professionelle rengøringspersonale er ifølge Søren Ulrik Hansen ved at tage de ting ud, der må komme ud.

• Børnenes tøj skal vaskes, inden man bruger det. Undervisningsmaterialer skal rengøres. Der er også noget, der går tabt. Møbler med stof på kommer ikke ud, siger Søren Ulrik Hansen.

Derudover er skolegangen langsomt ved at komme tilbage til normalen.

Det er lykkes skolens personale at finde lokaler på skolen, så alle elever kan blive.

• Vi har fået ryddet ud og gjort rent, og da eleverne mødte ind mandag morgen, var det nærmere en normal skoledag end i fredags, siger Søren Ulrik Hansen.

PCB blev brugt i byggematerialer i perioden 1950 til 1977. Længere tids eksponering for høje mængder af PCB kan være kræftfremkaldende, påvirke forplantningsevnen og påvirke nervesystemets udvikling og indlæringsevnen.

Opdatering: Plan-, Teknik- og Bosætningsudvalget i Kerteminde Kommune anbefaler nu byrådet at pause udvidelsen af Odense Havn. Det er besluttet mandag eftermiddag på udvalgets møde.

Det er den største udvidelse i Kerteminde Kommunes historie - og planlægningen af de ekstra én million kvadratmeter på Lindø er for længst gået i gang.

Men nu kan hele udvidelsen af Odense Havn blive sat på pause, inden september er omme.

Det står klart, efter kommunens borgmester Michael Nielsen (K) og 2. viceborgmester Kasper Ejsing Olesen (S) i dag stiller sig frem med et fælles opråb.

Et opråb, der skyldes nyheden om ét specifikt tal, som mildt sagt har chokeret borgmesteren.

Byrådsfællernes melding kommer i kølvandet på, at et såkaldt dispositionsforslag i juni viste, at det vil blive markant dyrere end hidtil antaget at udvide Munkebovej fra to til fire spor. En udvidelse, som har vist sig at være altafgørende for , at den enorme udvidelse af Odense Havn rent infrastrukturmæssigt kan give mening.

“Det her kommer Kerteminde Kommune aldrig til at kunne betale selv.”

I efteråret sidste år lød det ellers, at Kerteminde Kommune ville skulle betale i omegnen af 80 millioner kroner for vejudvidelsen - men med den nye, endelige beregning fra juni lyder dét tal nu på enten 176 millioner eller 187 millioner kroner, alt efter hvilken model der vælges.

Og dét er kommet bag på borgmester Michael Nielsen:

• Altså da jeg så første papir med 80 millioner, tænkte jeg “Hold da op, et højt tal”. Men så kom der pludselig et et-tal foran - som minimimspris, fortæller den konservative politiker og tilføjer:

• Så var jeg jo ikke et sekund i tvivl om, at det her kommer Kerteminde Kommune aldrig til at kunne betale selv.

• Kerteminde Kommune har et anlægsbudget på 60 millioner kroner om året, så det kræver jo ikke meget hovedregning at se, at hvis vi selv skal bistå det her projekt, så vil det koste os tre års anlægsbudgetter.

Derfor stiller han og Kasper Ejsing Olesen sig i dag frem med ét tydeligt budskab.

I dag skal Kerteminde Kommunes Plan-, Teknik- og Bosætningsudvalg nemlig tage stilling til, om de vil gå videre med næste skridt i udvidelsen af Munkebovej fra to til fire spor.

Et skridt, der består i at bestille et skitseprojekt, som viser, hvordan vejudvidelsen helt konkret vil se ud - og som vil koste kommunen 700.000 kroner at få lavet.

Og det er dråben for de to kommunalpolitikere oven på sommerens pris-eksplosion.

• Vi står ved en skillevej, for vi mener, at de her 700.000 kroner er et højt beløb at investere for kommunen, konstaterer borgmesteren, der fra nu af ikke vil bruge flere penge på vejudvidelsen, før finansieringen af den er på plads.

Således er meldingen fra ham og Kasper Ejsing Olesen nu klar:

• Vi har brug for, at staten melder ind og siger, at de er klar til at betale en væsentlig del af de udgifter, der vil komme i forbindelse med at kunne løfte infrastrukturen, lyder det fra 2. viceborgmesteren.

Vil det sige, at hvis Christiansborg ikke har givet klare indikationer om et væsentligt økonomisk bidrag inden næste byrådsmøde, så vil I sætte hele udvidelsen af Odense Havn på pause?

• Ja, det er i hvert fald vores anbefaling.

Hverken Kasper Ejsing Olesen eller Michael Nielsen vil dog sætte et konkret beløb på, hvor meget Christiansborg skal bidrage med, før havneudvidelsen - inklusiv udvidelsen af Munkebovej - kan fortsætte.

• Det vil jeg ikke gå ind i lige nu. Men det skal være lovende, udmelder borgmesteren og fortsætter:

• Altså det er ikke nok, at jeg giver hånd til en borgmester og siger, at det finder vi en løsning på. Det skal skrives ind i en trafikaftale eller en finanslov eller på anden vis indikeres klart af ministre på tværs, at det her kommer vi til at se alvorligt på.

Men I har jo længe vidst, at det ville koste rigtig mange millioner at udvide Munkebovej til fire spor. Hvis projektet afhænger så meget af Christiansborg, hvorfor har I så ikke kontaktet dem før nu?

• Det skyldes, at vi først nu kender det endelige beløb for vejudvidelsen. Tilbage i efteråret sidste år lød beløbet på omkring 80 millioner, men med et stort plus-minus - så beløbet kunne lige så godt være endt på 50 millioner over en tre-årig periode, og det ville Kerteminde Kommune godt kunne have betalt selv, forklarer han og tilføjer:

• Nu er dispositionsforslaget kommet, og vi ved præcist hvor mange penge det vil koste - og det er derfor, at vi nu har brug for et mere konkret svar fra Christiansborg.

Kasper Ejsing Olesen tilføjer, at han i sin tid som borgmester ad flere omgange har været i kontakt med både erhvervsministre og statsministeren. Her har svaret fra Christiansborg lydt, at der skulle foreligge en konkret plan, inden man kunne give lovning på finansiel støtte.

Det gør der så nu - og Michael Nielsen fortæller, at han har tænkt sig at give Folketinget indtil sommerferien 2027 til at komme med et væsentligt økonomisk bidrag til vejudvidelsen.

• Og så bliver næste skridt at lave en procesplan på vores næste styregruppemøde med Odense Kommune og Odense Havn, som er ret kort, om, hvordan man skal interessevaretage den her udfordring, vi står over for med Christiansborg over for de relevante ministre.

Det lyder ret komplekst. Hvorfor tager I ikke bare over og banker på døren på Christiansborg i morgen, hvis de penge er så afgørende?

• Det kan vi sådan set i princippet også for min skyld. Jeg tænker, at det er væsentligt, at vi er helt enige med Odense Kommune, og det skal vi lige have lov at lande i. Men for min skyld kunne det her godt blive en proces, der bliver speedet meget op.

Kerteminde Kommunes næste byrådsmøde, hvor der endeligt vil blive trykket på pauseknappen for havneudvidelsen, hvis ikke der er landet en økonomisk garanti fra Christiansborg, finder sted torsdag den 24. september.

Samme dag, som landmændene har afholdt krisemøde, er en ny iltsvindrapport...

Samme dag, som landmændene har afholdt krisemøde, er en ny iltsvindrapport landet - og den får naturelskere til at slå alarm. Tallene kommer fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. De viser, at mere end hver tredje af Danmarks 108 kystvande allerede i år har været ramt af iltsvind.

Det 252 meter lange krydstogtsskib Aidabella ligger lige nu til kaj i Lillebælt.

Skibet ligger i Fredericia, men kan nemt ses fra Strib Fyr, hvor flere mennesker ifølge billedbureauet Local Eyes allerede har været forbi for at kigge.

Skibet er sejlet fra Kiel søndag. Ruten er først gået gennem Storebælt og nu Lillebælt.

Ifølge en spansk turistguide kan skibet sejle 2.500 passagerer rundt i verden. Om bord kan de bevæge sig rundt på 14 dæk, 12 barer og klubber, 8 pools og 7 restauranter. De kan også benytte 6.400 kvadratmeter soldæk og 2.300 kvadratmeter spaområde.

Det er uvist, hvor skibets slutdestination er.

OB har hentet forstærkning til venstre side af forsvaret.

Den 24-årige nordmand Mikkel Rakneberg skifter fra VfL Bochum til OB på en lejeaftale for resten af sæsonen, og samtidig har klubberne aftalt vilkårene for en købsoption.

Det er en spiller, OB har haft på blokken længe, fortæller sportsdirektør Troels Bech.

– Mikkel er en dynamisk venstre back, som vi har været interesseret i i over et år. Med sit gode spark har han også vist sig at være en relativt målfarlig venstre back, siger sportsdirektør Troels Bech til TV 2 Fyn.

Rakneberg kom til Bochum fra Kristiansund, men opholdet i Tyskland er ikke gået, som nordmanden havde håbet. Først blev han ramt af en muskelskade, og siden opstod der problemer med menisken.

Det har været med til at åbne døren for OB.

– Han er blevet sat lidt tilbage i Bochum på grund af en periode med en skade. De har siden rokeret rundt i truppen og hentet en erstatning, og derfor er han blevet tilgængelig for os. Det har vi valgt at gå med, siger Bech.

Sportsdirektøren vurderer, at Rakneberg aktuelt befinder sig på omkring 85-90 procent af sit maksimale niveau.

Nordmanden selv fortæller dog, at knæproblemerne nu er overstået.

– Nu er jeg godkendt til at træne fuldt med. Jeg havde min første fulde træning i Tyskland i lørdags, og nu har jeg trænet med her. Kroppen føles godt, og jeg har ingen gener i knæet. Jeg føler mig klar til at kæmpe for de blå-hvide striber, siger Rakneberg til TV 2 Fyn.

Rakneberg nåede 56 kampe i den bedste norske række for Kristiansund, inden han i begyndelsen af 2026 skiftede til Bochum.

Det er især præstationerne i Norge, der har gjort OB interesseret.

– Han var en iøjnefaldende venstre back i norsk fodbold. De dage, hvor vi i Danmark bare skulle gå rundt og tro, at vi altid er bedre end de norske og svenske hold, ser ud til at være sat lidt på standby. Han var allerede i sin tid i Norge en af de mere prominente venstre backs, så han skal også kunne spille venstre back i Superligaen, siger Troels Bech.

Rakneberg selv beskriver sig som en offensivt indstillet back, der gerne vil bidrage i begge ender af banen.

– Først og fremmest er jeg en spiller, der giver alt. Jeg vil gerne spille fodbold langs jorden, være med i angrebsspillet og altid arbejde for holdet.

– Jeg kan godt lide at udfordre og tage bolden med forbi det første pres og skabe overtal. Jeg vil gerne kombinere ude i siden og komme frem i offensive positioner. Og så skal jeg selvfølgelig arbejde stenhårdt, presse godt og være aggressiv. Jeg vil op og ned langs kanten i 90 minutter.

Med tilgangen får OB samtidig en mere naturlig konkurrencesituation på venstre back.

– Lige nu har vi ikke haft to helt naturlige venstre backs i truppen. Det har vi nu. Når vi søger at have to faste konkurrenter på hver plads, er vi tættere på med ankomsten af Mikkel, siger Bech.

OB’s sommertransfervindue har budt på en række handler.

Her er overblikket over tilgange og afgange.

Ind: Mikkel Rakneberg (Bochum, leje) Christian Gammelgaard (Vejle, transfer) Alexander Ahl-Holmström (FC Magdeburg, transfer) Topi Keskinen (Aberdeen, transfer) Peter Therkildsen (Uden klub, kontraktfri) Ulrik Yttergaard Jensen (Rosenborg, transfer) Nikolaj Juul-Sandberg (Middelfart, retur fra lejemål) Adam Amrani (egne rækker)

Ud: Max Ejdum (Brøndby IF) Markus Jensen (CD National) Yaya Bojang (FC Alverca) Nicholas Bürgy (FC Thun) Gustav Grubbe (Esbjerg fB) Leeroy Owusu (kontraktudløb) Mads Abrahamsen (kontraktudløb) Tom Trybull (kontraktudløb) Theo Sander (FC København, retur fra lejemål) Bjørn Paulsen (karrierestop)

Fodboldekspert hos norske Aftenposten og tidligere sportsdirektør og træner i norsk fodbold Lars Tjærnås har fulgt Rakneberg og vurderer, at OB får en spiller, der bør passe godt til Superligaen.

– Rakneberg er en god skandinavisk back, som, jeg tror, vil kunne gøre det godt i OB og Superligaen. Han har en rigtig fin fysik, er atletisk og har en ganske høj topfart. Defensivt er han klog i sit positionsspil, laver få fejl og er dygtig til at beskytte eget felt på indlæg, siger Tjærnås til TV 2 Fyn.

Han ser samtidig visse begrænsninger i nordmandens offensive spil.

– Offensivt har han en ganske fin fod og er en klog kombinationsspiller. Han er ikke typen, der dribler forbi sin modstander én-mod-én eller nødvendigvis leverer mange målpoint på indlæg. Ud fra hvad jeg ved og har hørt, er han samtidig en rigtig god person at have i en trup.

For Rakneberg bliver opholdet i Odense en mulighed for igen at få kontinuerlig spilletid efter det skadesplagede halve år i Tyskland.

Og den 24-årige nordmand lægger ikke skjul på, at OB tiltaler ham.

– Som jeg har fået det fortalt og forstået, er OB en rigtig god klub og historisk set en stor klub. Der er gode fans, fine ambitioner og en drivkraft for hele tiden at blive bedre. Det passer perfekt til mig. Det passer som hånd i handske, som vi siger i Norge.

Han har allerede mødt sine norske holdkammerater William Myhra og Ulrik Yttergård Jenssen.

– De er nogle gode fyre, og resten af drengene virker også rigtig flinke. Det virker som et godt miljø, som jeg tror, det bliver let at komme ind i. Sammen skal vi udvikle os og få OB længere op i tabellen.

Hvad, der skal ske efter lejeaftalens udløb, fylder foreløbig ikke hos Rakneberg.

– Jeg er ikke så fokuseret på, hvad jeg selv skal opnå. Jeg er mere fokuseret på, hvad vi kan opnå sammen. Selvfølgelig vil jeg gerne spille fodbold igen. Det er derfor, jeg kommer hertil. Og så er jeg blevet hentet for at være med til at få OB tilbage, hvor klubben hører hjemme.

– Hvad der sker til sommer, sker til sommer. Det er ikke noget, jeg tænker på endnu. Mit fokus er på det, der sker her og nu, på at komme tilbage i god form og spille for OB.

OB har på forhånd aftalt vilkårene for et eventuelt permanent skifte med Bochum, men Rakneberg skal også selv være enig, hvis købsoptionen skal udnyttes.

Og selv om Rakneberg nu er blevet sommerens syvende tilgang, kan der fortsat ske mere i OB inden transfervinduets lukning.

På spørgsmålet om han forventer flere tilgange, svarer Troels Bech:

– Det ved vi ikke endnu, men vi arbejder på noget i begge retninger.

Tre fynske kommuner har netop fået at vide, at de modtager millioner af kroner i særtilskud fra staten.

Dermed får Faaborg-Midtfyn Kommune 25 millioner kroner, Langeland 68 millioner kroner og Ærø 12 millioner kroner.

Men det er langt fra de beløb, som kommunerne rakte ud efter, siger borgmester på Langeland, Jørgen Nielsen (K).

• Jeg er skuffet. Jeg er voldsomt skuffet, kan jeg bare sige, lyder det fra Langelands borgmester, Jørgen Nielsen (K). Langeland Kommune havde ansøgt om 115 millioner kroner i tilskud, men har fået 68.

Og det er langt fra noget, der rækker, siger Jørgen Nielsen, der samtidig varsler rigtig store besparelser for Langeland.

• Der har været mange signaler fra toppen om, at nu skal vi udligne forskellene. At vi får 68 millioner kroner betyder, at vi fortsat skal kigge på markante besparelser - jeg tror, det er besparelser, der kan ende på op mod 30-40 millioner kroner, siger han, og understreger, at beløbet ikke har været i den størrelse tidligere.

Socialdemokratiets ordfører for land- og by Bjørn Brandenborg forstår Jørgen Nielsens frustration.

• Vi står med et stigende antal ældre og et stigende pres på det specialiserede område. Vi har jo mange flere ældre, og samfundet har et ønske om et højt serviceniveau, men det er svært, når midlerne ikke er flere.

Også hos Ærøs borgmester Peter Hansted er tilskuddet ikke nok.

• Det er jo klart, at når vi søger om 30 millioner kroner, så er det af en grund. De tolv millioner kroner løser ikke de udfordringer, vi har, siger han, da TV 2 Fyn fanger ham på telefonen.

Han peger på, at Ærø Kommune ikke kommer i mål med de 12 millioner kroner og derfor fortsat skal ud og finde besparelser.

• Over de næste tre år skal vi spare 54 millioner kroner, så vi skal i gang med kniven, og der løser særtilskuddet ikke noget, siger han.

Helt anderledes ser Anstina Krogh, der borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, på det. Her får kommunen 25 millioner kroner i særtilskud. Og det kommer til at gøre en forskel, siger hun,.

• Jeg føler både lettelse og glæde. Jeg havde selv satset på 21 millioner kroner, så det her er rigtigt positivt, lyder det.

Omvendt lægger hun dog ikke skjul på, at der er tale om et plaster på et sår, der kræver en noget større forbinding.

• Det er svært at lave langvarige budgetter med den økonomi, vi har. Men der skal ikke lyde et ondt ord om de 25 millioner kroner, men på sigt kan vi ikke finansiere varig velfærd med engangsmidler, det er svært at udføre arbejdet med den slags penge.

I alt søgte otte fynske kommuner om støtte fra staten sætilskudsordning.

Mandag eftermiddag er der kraftige regn og tordenbyger på vej ind over Fyn.

Udover Lillebælt og Det Sydfynske Øhav er der lige nu både kraftig lynaktivitet og regn, der kurs mod nordøst og alt ind over Fyn viser radarbilleder fra Windy.com

Svømmehallen i Bolbro har mandag lukket sit terapibassin grundet fækalt uheld. Det åbner igen tirsdag den 1/9 kl. 6.30, oplyser Odense Idrætspark på sin hjemmeside.

Det ulmer i landbruget. 4500 landmænd skal til stormøde i Odense Congress Center, og traktorerne er ved at varme op til at tage turen over Storebælt.

Tirsdag er der 2. behandling af en ny gødskningslov. En ny lov, der lige nu splitter land og by i en ophedet debat om, hvordan fremtidens landbrug skal se ud på den ene side og havets fremtid på den anden.

• Jeg er med på, at der skal gøres noget, men kæden hopper af, fordi man rykker perioden frem (for dyrkning af særlige afgrøder, red.). Jeg tror ikke, at de ansvarlige politikere ved, hvad det her fører med sig, siger Mads West, der er landmand på Vestfyn og deltager i mandagens stormøde, fordi han frygter at den nye lov rammer fuldstændigt skævt.

Landbruget frygter, det vil blive væsentligt dyrere og sværere at producere danske fødevarer. Til gengæld vil loven bremse kvælstofudledningen til havene. Og de lider.

En ny rapport viser, at havenes tilstand er værre end nogensinde. En af dem, der har konstateret det ved selvsyn, er dykker Ulrik Vendelboe.

Han har befundet sig under havets overflade som dykker i hundredevis af timer.

• Der er nødt til at blive sat ind over for udledning af næringsstoffer fra land til hav, for at livet kan komme tilbage igen, siger han, da TV 2 Fyn møder ham på Sydfyn, som er et af de steder, hvor der er kraftigt iltsvind.

For tredje år i træk er der store områder med kraftigt iltsvind. Det viser de nyeste officielle iltmålinger. Lokale lystfiskere og dykkere er frustrerede og frygter, at det sidste liv snart forsvinder i de indre danske farvande.

På en række målestationer i og omkring Lillebælt og Det Sydfynske Øhav er iltindholdet under 2 mg/l, som er grænsen for kraftigt iltsvind. Flere steder viser målingerne værdier helt nede omkring 0,1-0,5 mg/l.

• Vi skal alle gøre det bedre, landbruget og industrien og regeringen. Vi skal turde at tage de beslutninger, der er upopulære, men nødvendige. Det skriger jo til himlen, at vi i et land som Danmark ikke kan finde ud af at passe på vores miljø, siger Ulrik Vendelboe

Mads West producerer smågrise og driver plantavl nær Faaborg. Lige nu står han i en situation, hvor han ikke ved, om han er købt eller solgt. Han frygter, at den ny lov kommer til at koste ham rigtig mange penge.

• Vi ved ikke særligt meget, men jeg skal gå fra at have syv-otte forskellige afgrøder til at have brakmarker (marker, der ikke dyrkes, red .) og foderkorn. Det vil have økonomiske konsekvenser, og det er helt håbløst med sådan et sædskifte, siger han og tilføjer.

• Brakmarker er jo jord, der ikke producerer noget og ikke giver noget økonomisk afkast.

Stormødet mandag er arrangeret af organisationen Landbrug & Fødevarer. Her kalder formand, Søren Søndergaard regeringens lovforslag en gang “politisk makværk”.

• Politikernes argument er, at det er i det gode vandmiljøs tjeneste. Men målet bør ikke hellige midlet. Slet ikke, når den alt for hastige implementering også betyder, at Christiansborg spænder ben for meget af det gode arbejde for vandmiljøet, der foregår i de lokale grønne treparter, lyder det på Landbrug & Fødevarers hjemmeside.

Formålet med gødskningsloven er, at man vil mindske landbrug og skovbrugs udledning af kvælstoffer i fjorde og andre vandområder, og dermed sikre et sundere vandmiljø fremover.

Loven vil komme til at have stor betydning for, hvor meget landmænd må gøde den enkelte mark, så man dermed sikrer, at der ikke bliver overgødet, og at man ikke udleder unødvendigt kvælstof ud i fjorde og lignende.

Link: https://www.ft.dk/samling/20252/lovforslag/l5/index.htm

Omvendt kalder Danmarks Naturfredningsforenings direktør, Lars Midtiby den nye lov mere tiltrængt end nogensinde.

• Det er fuldstændig afgørende, at vi nedbringer kvælstofforureningen af vores havmiljø markant, og at der bliver indført nye skærpede kvælstofkrav. Vores kystnære havmiljø er under et meget stort pres, og der er i den grad brug for, at vi styrker indsatsen, siger Lars Midtiby, der er direktør i Danmarks Naturfredningsforening.

At interesserne for landbrugets og havets overlevelse lige nu er meget stærke afspejler sig også på Christiansborg, hvor det gamle landbrugsparti Venstre er splittede.

Senest har partiets mangeårige medlem Preben Bang Henriksen og gruppesekretær Anni Matthiesen meldt sig i koret af medlemmer, der nu åben står frem og siger, at de vil stemme mod den nye lov.

Det samme gjorde Søren Gade som den første i sidste uge, hvorefter fynskvalgte Amanda Heitmann stemte i.

• Jeg er valgt til at få politikken til at passe til virkeligheden, bruge min egen dømmekraft og være en stærk stemme for Fyn og øerne, derfor kommer jeg ikke til at stemme for den nye kvælstofregulering, skrev hun i et opslag på Facebook.

Debatten om ulovlige el-løbehjul har fyldt meget, siden at TV 2 Fyn 20. august kunne afdække, hvordan en ung mand kørte 139 kilometer i timen på fynske veje.

Nu kommer Fyns Politi med en bøn til forældre til børn, der kører rundt på løbehjulene.

• Vi har brug for jeres hjælp, indleder Fyns Politi i et opslag på Facebook.

• Det er altså begyndt at tage overhånd. Vores betjente møder desværre ofte unge, der kører på el-løbehjul, som ikke lever op til reglerne. Syv ud af 10 løbehjul bliver ved vores færdselskontroller konstateret ulovlige, skriver politiet og tilføjer, at det kan være “ekstremt farligt” for unge og trafikanter.

Torsdag fortalte politiet om, hvad der sker med ulovlige løbehjul.

Politi inviterede TV 2 Fyn ind bag lukkede døre

• Dit barns løbehjul må KUN køre 20km/t.

• Dit barns løbehjul må højst veje 25 kg.

• Dit barn SKAL køre med hjelm.

• Dit barn må ikke have andre med ombord.

• Dit barn må IKKE køre uledsaget på offentlig vej, hvis de er under 15 år.

En del af Rosengaardskolen er blevet midlertidigt lukket, efter at By- og Kulturforvaltningen i Odense har målt så store mængder af det kræftfremkaldende stof PCB, at dele af skolen skal renoveres med det samme.

Det skrev skoleleder Søren Ulrik Hansen i slutningen af sidste uge til forældre og medarbejdere på skolen i en Aula-besked, som TV 2 Fyn har set, og Odense Kommune bekræfter oplysningerne.

• Vi har i længere tid været i gang med at lave forbedringer på skolerne i forbindelse med Velfærdens Fundament. I materialeprøver finder vi et niveau af PCB, som gør, at vi skal finde ud af, hvad vi nu gør, siger kontorchef for Byggeri og Vedligehold i Odense Kommune Dorthe Krammager.

Det er ikke første gang, at det giftige stof bliver målt på Rosengaardskolen.

Tilbage i januar 2025 blev det nemlig via prøver taget på skolen påvist, at luften indeholdt PCB på et niveau, hvor kommunen skulle gribe ind.

Gift fundet på skole - nu griber kommune ind

I nogle af lokalerne er målingerne lave nok til, at man kan fortsætte undervisningen i dem, mens det, der hedder ‘Blok A’ er blevet lukket, fordi målingerne er så høje, at blokken skal renoveres med det samme.

• Over sommerferien tog vi yderligere prøver. Det viser sig nu, at der er rum i Blok A, som overstiger aktionsværdierne fra Sundhedsstyrelsen. I et af lokalerne har man fundet 3000 ng per kubikmeter, og to ligger over 3000 ng per kubikmeter. Og det er det, der gør, at vi af forsigtighedshensyn vælger at lukke hele blok A, siger Dorthe Krammager.

Det går ud over elever på klassetrinnene fra 0. til 3. klasse, som alle er blevet bedt om at møde ind andre steder, end de plejer, og om helt at undgå Blok A. I beskeden står der også, at skolen har været i gang med at finde andre steder til undervisningen.

PCB står for poly-chlorerede biphenyler og er en række miljøfarlige stoffer, som blev brugt i byggematerialer i perioden 1950 til 1977, og som er ulovlige i dag.

Længere tids eksponering for høje mængder af PCB kan være kræftfremkaldende, påvirke forplantningsevnen og påvirke nervesystemets udvikling og indlæringsevnen.

Dorthe Krammager kan endnu ikke sige, om der er en udfordring på andre skoler.

• Vi har haft 18 skoler i gang i forhold til undersøgelser og mangler stadig den endelige rapport. Men på Rosengaardskolen skulle der gøres noget hurtigst muligt, siger hun.

Afdelingen lukkede ned fredag morgen, og henover weekenden er der blevet arbejdet på at rengøre møbler. Nu går arbejdet så i gang med renovering af Blok A.

• Det er for tidligt at sige, hvad der skal ske med Blok A. Vi skal have fundet den rigtige fremgangsmåde, siger Dorthe Krammager.

TV 2 Fyn arbejder på en kommentar fra Rosengaardskolen.

Der er syv millioner kroner på vej til nye cykelstier i Vissenbjerg.

Det skriver By-, Land- og Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Cykelstierne bliver enkeltrettede cykelstier på Østergade og Vestergade i Vissenbjerg by, og der skal være særligt fokus på at give børn en sikker vej til skole på cykel.

Pengene, som Assens Kommune modtager, er en del af cykelpuljens 269,9 millioner kroner, som er fordelt af forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035.

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

TV 2 Fyn | Olfert Fischers Vej 31 | 5220 Odense (+45) 63 15 60 00 | redaktionen@tv2fyn.dk

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på 'Opdater dit cookietilsagn' i websidens menu. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her finder du en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.