Simon og familien følte sig lykkelige, da de underskrev huskøb: Men så begyndte det at regne gennem taget | Penge | DR

Det ligner en boligdrøm, der går i opfyldelse, da familien Rasmussen i sommeren 2022 overtager rødstensvillaen fra 1932 i Husum i det nordvestlige København.

En klassisk villa med et smukt karakteristisk mansardtag. Og ifølge en ny tilstandsrapport er der ifølge familien ikke meget at komme efter. Så familien skynder sig at skrive under for at få fingre i huset.

• Vi følte os lykkelige, da vi underskrev købsaftalen, fortæller Simon Rasmussen.

Men kort tid efter begynder det at regne ind gennem taget.

• Vi kan faktisk høre, at det drypper deroppefra. Og så løber jeg op og kigger og kan jo så se, at der ligger vand flere forskellige steder på gulvet.

Familien stiller spande under hullerne i taget.

Da familien begynder at undersøge tingene nærmere, opdager de, at husets konstruktion gemmer på alvorlige svigt som råd og svamp.

• Da vi begynder at grave i det, viser det sig, at huset er pilråddent. Fra kælder til kvist. Seks-otte spær er rådne. Stuegulvet var råddent. Flere overliggere var rustet igennem, siger Simon Rasmussen.

• Så lige pludselig står vi med med to tredjedele af huset, som er ubeboeligt.

Det er ifølge Simon "ekstremt udmattende" at være tvunget til at bo i et ødelagt og ubeboeligt hus.

• I et år sov konen på sofaen med vores nyfødte, og vi havde et værelse derude, hvor jeg så sov med vores datter.

• Nu kan vi grine lidt af det, men det var forfærdeligt at bo på den måde, og halvdelen af stuen var fyldt med byggematerialer, og det var kaos.

Familien tager kontakt til deres ejerskifteforsikringsselskab.

En ejerskifteforsikring dækker fx visse alvorlige skjulte skader, som man ikke har været bekendt med ved overtagelsen.

• Som udgangspunkt tænker man "fedt, vi har en ejerskifteforsikring". Vi har et sted, hvor vi kan få noget hjælp, fortæller Simon Rasmussen.

Familiens ejerskifteforsikring dækker nogle, men ikke alle de anmeldte skader. Derfor går familien videre til Ankenævnet for Forsikring, som de håber på kan hjælpe dem med at få dækning på nogle af de ting, som ejerskifteforsikringen har afvist.

• Men det lykkedes jo ikke, siger Simon Rasmussen.

Familien Rasmussen var langt fra alene om at klage i 2025. Faktisk klagede 417 danske husejere i 2025 over ejerskifteforsikringen til ankenævnet for forsikringer, hvilket er det højeste antal klager i de mere end de 20 år, Forsikringsankenævnet har eksisteret.

Familien var heller ikke alene om at kigge langt efter en sejr i ankenævnet i 2025. Kun omkring hver ottende klager fik helt eller delvist medhold. Til sammenligning var det i 2015 flere - nemlig hver femte - der fik helt eller delvist medhold.

Det er endnu sværere for boligejerne at få helt medhold - altså dækket alt det, de har søgt om. Her var det sidste år under én ud af tyve, der fik fuldt medhold i deres klage.

Det viser tal, DR har trukket fra Ankenævnets for Forsikring hjemmeside.

Ifølge forsikringsselskabernes brancheorganisation viser de mange sager, hvor forsikringsselskaberne får medhold, at der er et misforhold mellem kundernes forventninger og det, forsikringen faktisk dækker.

• Kunne man i virkeligheden stille forbrugerne bedre ved at gøre det tydeligt allerede i forsikringsbetingelserne, hvad forsikringen dækker, og hvad den ikke dækker, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør i Forsikring og Pension .

Hun efterlyser politisk handling, da ejerskifteforsikringerne er en del af den såkaldte huseftersynsordning, og det derfor er Folketinget, der bestemmer, hvad der skal stå i forsikringsbetingelserne.

• Det skal være meget mere tydeligt, hvad det er forsikringen dækker og dermed også, hvad den ikke dækker, lyder opfordringen fra Pia Holm Steffensen.

Forsikring & Pension fremlagde for knap tre år siden et forslag til en ny ejerskifteforsikring, hvor det skulle være langt tydeligere, hvad forsikringen dækker og ikke dækker.

Daværende justitsminister Peter Hummelgaard (S) skrev dengang i en mail til DR Nyheder, at han tog bekymringen alvorligt og havde bedt sit embedsværk se nærmere på forslaget fra Forsikring & Pension. Men det har ikke været muligt at få en kommentar fra den nuværende justitsminister Nicolai Wammen (S).

I dag står boligejeren fra Husum tilbage med en følelse af, at det er meget svært at vinde en sag i Ankenævnet. Hovedårsagen er ifølge ham, at det er en ulige kamp med forsikringsselskaberne.

• Ekstremt uligeværdigt. Det er jo deres professionelle arbejde. De laver ikke andet, og jeg har jo et andet arbejde, jeg også skal passe.

Hos Forsikring & Pension anerkender man, at forbrugerne ikke er beskyttet godt nok med den nuværende ordning for ejerskifteforsikringer.

• Når vi har været ude at sige, at forsikringsproduktet ikke er godt nok, så er det jo helt entydigt, at vi synes ikke, at forbrugerbeskyttelsen er god nok. Der skal arbejdes med det produkt, siger Pia Holm Steffensen.

Ankenævnet for Forsikring vil ikke stille op til interview og skriver i en mail til DR, at nævnet ikke kommenterer enkeltsager.

• Hvis en klager mener, at nævnets afgørelse er forkert, har vedkommende mulighed for at anlægge retssag mod sit forsikringsselskab ved domstolene, skriver direktør Kim Sparlund.

Ifølge ankenævnet er der ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor færre klagere får medhold. Men en række forsikringsselskaber er i de seneste år gået konkurs eller er ophørt med at sælge ejerskifteforsikringer.

• Nogle af disse selskaber har tidligere tabt relativt mange sager, hvorfor dette kan være en del af forklaringen, skriver Kim Sparlund og skriver også, at ankenævnet anbefaler boligejere at indhente en eller flere sagkyndige erklæringer for at bevise, hvad der er glat med bygningen.

• Så kan forbrugeren kræve, at forsikringsselskabet dækker denne udgift, hvis den sagkyndige erklæring har været nødvendig for at bevise, at forbrugeren har ret til dækning fra sin ejerskifteforsikring.