Henrik frygter for sin virksomhed, men forsker kalder ny lov for nødvendig | TV2 Nord - Nyheder og TV fra Nordjylland

Ældre mand død - blev fundet livløs i Sæby havn

Nægtede at udtale sig: Mænd varetægtsfængsles i fire uger efter knivstikkeri

Blev flået væk på otte timer: I morgen skydes billetsalget til Nibe Festival i gang

Grøntsagsproducenter undtages fra gødskningslov i 2027

Henrik Nielsen foran traktordemonstrationen ved Hobro.

Landmænd og landbrugets kollegaer har parkeret deres traktorer på rad og række på en mark ved Hobro, mens trafikken på E45 blæser forbi.

• Det har vi gjort for at råbe op om den her plan, som regeringen har om at stemme et nyt lovforslag om en kvælstofreduktion igennem. Den kommer til at påvirke landbruget meget kraftigt, siger Henrik Nielsen, der er medarrangør af demonstrationen på marken ved Hobro.

Han ejer Allestrup Maskinstation ved Nørager, og en stor del af hans kunder er landmænd. Han frygter derfor konsekvenserne for sin virksomhed, hvis en ny gødskningslov, der vil stramme kravene til landmænds kvælstofudledning, vedtages.

• Jeg forventer, at vi vil miste halvdelen af omsætningen, og der vil ske afbefolkning af lokalområder, fordi der ikke er nogle arbejdspladser, lyder det fra Henrik Nielsen.

Folketinget behandler netop i denne uge forslaget om den nye gødskningslov. Loven vil både stille skrappere krav og ikke mindst målrette kravene til kvælstofudledningen for at sikre bedre forhold for det danske vandmiljø.

Men danske landmænd og deres forskellige interesseorganisationer har de seneste uger råbt vagt i gevær, fordi man frygter konsekvenserne af den strammere regulering.

Men ifølge professor Jørgen Eivind Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet er den nye kvælstofregulering en nødvendighed.

• Med elementerne i den grønne trepart alene kommer vi ikke i mål med vores kvælstofmålsætning. Jo, måske nogle steder, men ikke der hvor kvæludledningen er størst. Det er her gødskningsloven kommer ind og vender reguleringen om, og man går ind og regulerer mest på de marker, hvor udledningspresset i forhold til vandmiljøet er størst, forklarer Jørgen Eivind Olesen.

Jørgen Eivind Olesen peger dog på, at indfasningen af lovgivningen kunne være mere gradvis, mens mange landmænd netop nu og i de kommende år forhandler i den såkaldte grønne trepart, der netop handler om at arealomlægge ad frivillighedens vej til flere vådområder, skov og arealudtag:

• Problemet er, at vi indfører den her lov, inden elementerne i den grønne trepart er på plads. Det betyder, at vi formentlig kommer til at overregulere nogle steder på gødskningsanvendelserne i forhold til det, der vil være behovet, når de andre elementer fra den grønne trepart er på plads.

Kan man så ikke bare rulle de reguleringer tilbage, når de grønne treparter senere er forhandlet på plads?

• Jo, til den tid vil man så kunne reducere reguleringsbehovet, men dér vil nogle landmænd nok sige, at det er for sent, hvis jeg går fallit inden da.

Professoren peger på, at landbruget står for omkring 70 procent af kvælstofudledningen til danske vandmiljøer, og han betegner derfor landbruget som hovedsynderen.

Det betyder imidlertid ikke, at det er landbrugets opgave alene at reducere kvælstofudledningen til danske vandmiljøer.

• Det betyder jo i sidste ende, at det ikke kun er landbrugets opgave. Vi har også en opgave fra byerne og anden bebyggelse i at sørge for, at det ikke udleder. Så det er en fælles opgave. Men det ændrer intet på, at landbruget har en meget stor opgave i at få reduceret.

Henrik Nielsen fra maskinstationen ved Nørager og hans kollegaer i landbruget har i vid udstrækning argumenteret for, at datagrundlaget, der skal danne grundlag for den kommende kvælstofregulering, er for spinkelt.

• Det vil være en stor fordel, hvis man kunne få en lille smule udsættelse af det her, så vi kan få noget fakta på bordet i stedet for de modelberegninger, der bruges, siger Henrik Nielsen.

Jørgen Eivind Olesen har selv været med til at udvikle modellerne, der estimerer hvor meget kvælstof, der udvaskes fra den enkelte mark.

Han medgiver, at der ikke findes et fuldstændigt datagrundlag for alle afgrøder, men her baserer man sig på andre sammenlignelige afgrøder og datapunkter. Han er derfor ikke enig i landmændenes argument om manglende datagrundlag.

• Jeg køber ikke argumentet, fordi vi har anden rigtig god evidens for at ligge nogenlunde der, hvor vi gør, og der vi står svagest, sætter vi undersøgelser i gang. Hvis alt skal være perfekt belyst, kommer vi aldrig i gang. Så er det bedre, at vi kommer i gang, og vi får identificeret eventuelle svagheder, så vi får sat gang i yderligere undersøgelser. Og netop det kan være et argument for at bruge en længere indfasning af modellen, men det er ikke et argument mod modellen, siger professoren.

Direkte adspurgt siger Jørgen Eivind Olesen, at det i nogle tilfælde vil blive svært at drive landbrug med den nye regulering.

• Det afhænger rigtig meget af, hvor man har sit landbrug, hvilken type landbrug man har og hvor lang tid man har til at omstille sig. Nogle vil få det lettere end nu, fordi reguleringen bliver mere målrettet, mens andre vil få det rigtig svært. Så det afhænger meget af, hvor man er landmand.

• Men hvis man nu eksempelvis er grøntsagsavler, tænker jeg faktisk, at de kunne finde nogle løsninger med nogle efterafgrøder, der vil gøre, at det ikke var helt så problematisk. Så de skal ud at innovere, siger Jørgen Eivind Olesen.

Henrik Nielsen fastholder, at han og kollegaerne i landbruget gerne bidrager til miljøet, men holder samtidig fast i sin kritik af den lovgivning, der kan være på vej.

• Der er slet ingen tvivl om, at landbruget vil bidrage til grøn omstilling og mindre kvælstofudledning. Det er alle enige om, men vi er ikke enige om den måde, det skal foregå på. Hvis ikke vi har noget fakta at gå ud fra, så er det dumt at køre med nogle modelberegninger, som ikke rigtig holder vand, siger Henrik Nielsen.

Han og kollegaerne ved Hobro har indtil videre valgt at blive holdende på marken ved Hobro resten af tirsdagen.

• Vi bliver holdende for at markere, at vi ikke er tilfredse med det, der foregår.

Flere medier skriver tirsdag eftermiddag, at Folketinget vil friholde grøntsagsproducenter for kvælstofregulering i 2027.

På Honnørkajen i Aalborg mødte 4000 nye universitetsstuderende op mandag morgenen til fællessang og taler. De studerende fik morgenposer og kaffe serveret af deres tutorer.

De nye studerende sad ved langborde og fik mulighed for at lære hinanden bedre at kende, inden turen gik videre fra havnen med shuttlebusser.

For mange af de unge studerende var det især forsøget på at danne nye relationer, der fyldte, især hvis man er tilflytter til Aalborg.

Ifølge Oscar Mosqera Storgaard, der er helt ny studerende, er det især de nye kammerater, der er det vigtigste.

• Det vigtigste for mig er nok at komme ind i et godt fællesskab. Jeg tænker, at der er mange her, ligesom mig, der er nye og leder efter venner. Det er jo selvfølgelig nok lige en udfordring, når man kommer fra en ny by, fortæller han.

Oscar Mosqera Storgaard var ikke den eneste, der var spændt på at møde nye venner. TV2 Nord var ude og snakke med de nye studerende i morges, se med her:

På UCN prøvede de nye studerende kræfter med såkaldte 'Try Out'-aktiviteter i forbindelse med studiestart. Aalborg Try Out er en kommunal indsats, der skal styrke unges deltagelse i fritidslivet. Det er et tilbud for unge mellem 15 og 25 år eller studerende i Aalborg uanset alder. Her kan man komme og prøve kræfter med en række forskellige fritidsaktiviteter og samtidig møde nye mennesker.

Aalborg Try Out er et gratis tilbud til unge mellem 15 og 25 år samt studerende i alle aldre.

Arrangementet afholdes hvert år i perioden september til november.

Deltagerne kan prøve aktiviteter indenfor sport, kultur, kreativitet og sociale fællesskaber.

Der er mulighed for at prøve kræfter med mange aktiviteter, for eksempel taekwondo, skak, wakeboarding og mavedans for begyndere.

I 2026 er der endnu 171 gratis aktiviteter åbne i Aalborg. https://motivu.dk/aalborg/aalborgtryout

Kilde : Moviet Aalbor g Try out

Anellika Ljungmann, som er studerende og tilflytter til Aalborg, synes, det er spændende at få muligheden for at møde andre unge til Aalborg Try Out.

• Det er sindssygt fedt, at der er det her tilbud med Aalborg Try Out, hvor man kan komme ud og møde en masse forskellige mennesker. Jeg er selv tilflytter, det giver mig mulighed for at prøve noget, som jeg synes er fedt, samtidig med at jeg får lov til at møde potentielle nye veninder og venner. Det fede er jo helt klart, at man kan lære nogle nye mennesker at kende, fortæller hun.

TV2 Nord snakkede også mede med Thorbjørn Rohde, der er ungeambassadør, ved Aalborg Try Out, se hvordan det gik her:

Aalborg Try Out varer fra september til november, hvor man helt gratis kan deltage i en række aktiviteter inden for idræt, kultur, kreativitet og natur.

De 60 UCN-studerende fik tirsdag lov til at være med til både noget, der fik pulsen helt op, men også helt ned igen, med både dans og yoga.

Uenigheden om gødskningsloven har udviklet sig til et betændt slagsmål i Venstres folketingsgruppe, efter at fem medlemmer har meldt ud, at de stemmer nej – stik imod formand Troels Lund Poulsens linje og anbefaling.

Linjen fra "partiet Venstre" er dog klar, lød det tirsdag fra Troels Lund Poulsen trods knap en uges intern ballade.

Men det er store dele af baglandet ikke helt så enig i.

Dennis Wollesen Clausen, kommuneforeningsformand, Tårnby

I en rundspørge foretaget af TV 2 blandt Venstres bagland svarer 52,2 procent af svarpersonerne, at de er enige med deres formand i, at Venstre bør stemme ja. En tredjedel – 33,3 procent – af svarpersonerne mener imidlertid, at Venstre bør stemme nej.

I et interview med TV 2 bliver Troels Lund Poulsen spurgt til baglandets utilfredshed.

• Altså jeg tror, at meningsmålinger, der bliver lavet på den måde, som du refererer, skal man passe på at lægge for meget i, for hvem er det så, at man har fået fat i, siger han:

• Men målingen illustrerer jo, at der er dele af Venstre, der er meget kritiske over det, der sker i øjeblikket i forhold til L5 (gødskningsloven, red.), som skal vedtages på torsdag. Det er jo ikke nogen hemmelighed, og derfor vælger jeg også at favne den uenighed, der er.

Brian Hyllested, der er vælgerforeningsformand i Brovst, er skuffet over Venstres linje. Han mener, at Venstre burde stemme nej.

• Jeg er nok der, hvor jeg synes, at man bliver nødt til at lade landbruget være. Det er jo fuldstændig ude i hampen, siger han.

Striden i Venstre er opdelt i to fraktioner. På den ene side står de politikere, der – som Troels Lund Poulsen – mener, at man bør bakke op om loven fra den grønne trepart for at sikre have, fjorde og vandmilljøer og på den anden side de, der mener, at landbruget vil lide under de nye restriktioner for udledning af kvælstof.

Den såkaldte gødskningslov L5 indeholder et forslag om en ny måde at regulere landbrugets udledninger af næringsstoffer og drivhusgasser i vandmiljøet og naturen.

Den daværende SMV-regering står bag aftalen, og det betyder altså også Venstre. Derfor er det opsigtsvækkende, at Søren Gade nu afviser at stemme for forslaget, som står til at skulle til afstemning 3. september.

I den ny lov bliver der ændret i udledningskvoter. Hidtil har der været regulering for, hvor meget kvælstof man må tilføre sin mark, men fremover bliver det vigtigere, hvor meget kvælstof fra marken der kommer ud i vandmiljøet.

Der er en række regler og undtagelser til udledningskvoterne, og flere landmænd og organisationer har kritiseret reglerne for at være yderst komplicerede og bero på et usikkert datagrundlag.

234 personer har i skrivende stund svaret på rundspørgen, der er sendt ud blandt 867 personer i Venstres bagland. De tæller både lokalpolitikere, vælgerforeningsformænd, kredsforeningsformænd og borgmestre.

Brian Hyllested mener, at spørgsmålet kan koges ned til, om man overhovedet vil have et landbrug i Danmark eller ej.

Din formand står jo fast på, at Venstre bør stemme for. Hvad tænker du om det?

• Det har jeg det faktisk lidt skidt med. Det kan jeg godt indrømme. Jeg synes, at det nok kommer lidt bag på mig, at han har den holdning, han er jo trods alt landmand selv, siger Brian Hyllested.

Tage Rækby, der er næstformand for Venstre i Region Midtjylland og tidligere kommuneforeningsformand i Lemvig, er ked af sagen for partiet.

• Det er en ulykkelig sag for Venstre. Vi bliver splittet en gang mere, er jeg bange for, siger han:

• Jeg mener, det er helt forkert, at man ikke kan vente så længe, at der kommer noget fagligt og sagligt på bordet. Vi skal alle være med til at gøre rent efter os, men at der ikke er tid til at vente, er ikke godt nok.

Bålet i Venstres folketingsgruppe blev antændt onsdag i sidste uge, da Venstre-profilen gennem mange år Søren Gade valgte at vende ryggen til partilinjen. Han havde i sinde at stemme nej til gødskningsloven, sagde han til TVMIDTVEST .

Den kolde skulder var i direkte kontrast til, hvad ledelsen i Venstre ellers opfordrede til, da partiet i 2024 selv var med til at præsentere den grønne trepart, som loven udspringer af.

Det fik Gade på puklen for. Folketingsmedlemmet Trine Jepsen skrev på Facebook , at en sådan opførsel er slet og ret illoyal. Det tidligere folketingsmeldem og nuværende rådmand på Frederiksberg Jan E. Jørgensen mente, at Gades udtalelser er skadelige for partiet , skønt de måske kan gavne ham lokalt.

Imidlertid meldte flere nej-sigere sig i folketingsgruppen. Fem af Venstres i alt 18 folketingsmedlemmer har i sinde at bryde med partilinjen, når forslaget skal til afstemning på torsdag. Foruden Gade er det Amanda Heitmann, ældreordfører Anni Matthiesen, retsordfører Preben Bang Henriksen og transportordfører Peter Juel-Jensen.

Det var Troels Lund Poulsen "ked af", sagde han lørdag, og ved partiets gruppemøde tirsdag sagde han, at det var en udfordrende situation for Venstre. Men man har ret til at være uenig, og det skal Venstre kunne rumme, lød det fra formanden.

Venstres linje er dog klar, forsikrede han. Venstre "som parti" kommer til at stemme for.

Dennis Wollesen Clausen, der er kommuneforeningsformand i Tårnby, er ikke enig med sin formand.

• Det er noget sjusk, siger han:

• Det har taget en drejning, som jeg ikke er enig i.

I det nye interview med TV 2 fortæller Troels Lund Poulsen, at han godt forstår frygten både i folketingsgruppen og i baglandet.

• Jeg forstår godt, at man er bekymret, jeg forstår godt, at man kan frygte, hvad konsekvenserne bliver. Mit svar er, at det ikke nytter noget at stille sig ud på sidelinjen.

• Vi må sande, at vi nu har nået en alder, hvor tiden er kommet til at give stafetten videre, skriver Brian og Lone Lauridsen i et opslag på Thinghuskroens Facebook-side.

I 38 år har de drevet Thinghuskroen, der ligger i Vestervig i Sydthy. Lige om lidt stopper ægteparret, da pensionen kalder.

Derfor søger de andre mennesker, som kan drive deres livsværk videre. Kroen er sat til salg for 3,7 millioner kroner.

• Kroen er skøn og velfungerende, men nu er tiden inde til at give det videre. Vi er ikke kørt træt, men alderen begynder at trykke i nogle af de tider, hvor vi arbejder hårdt, forklarer kroejer Brian Lauridsen, som i travle uger runder 50 til 60 arbejdstimer.

Brian Lauridsen har sammen med sin kone taget tilløb til at sige stop. Og faktisk har Thinghuskroen været til salg i cirka tre år, mens parret flittigt har drevet kroen.

Men de bliver ikke yngre. Brian Lauridsen er 67 år, mens hans kone Lone Lauridsen er 59 år. Alderen taget i betragtning gør, at deadline er i år.

Først var det i september eller oktober, at de planlagde at dreje nøglen om. Men efterspørgslen på arrangementer i Thinghuskroen har i skrivende stund udskudt deadline til 1. december.

Hvis der ikke kommer nogen henvendelser, lukker kroen. Og det er vel at mærke, selvom personalet har accepteret at fortsætte.

• Det er ikke en dejlig beslutning at tage. Det gør ondt. Vi har udskudt datoen tre til fire gange, men nu har vi sat stregerne. Der var tårer i øjnene på min kone, personalet og jeg, da vi fortalte om beslutningen, siger Brian Lauridsen.

Og tårerne kommer ikke ud af det blå.

Minderne er mange for Brian og Lone Lauridsen, som har afholdt mange private arrangementer. Det er lige fra diamantbryllupper til konfirmationer.

Og kunderne kommer fra nær og fjern i verden. Nogle tager turen fra Lemvig, mens Thinghuskroen også får tilbagevendende turister fra Norge og Tyskland.

• Der er mange turister, som skal hilse på os. Det er tyskere, nordmænd og danskere. De kender os, men vi kan ikke huske alle sammen, selvom vi prøver. Det er dejligt med så mange trofaste gengangere, fortæller Brian Lauridsen.

Den stærke tilknytning til Thinghuskroen gør, at Brian Lauridsen er klar til at tilbyde en glidende overgang med rådgivning og sparring fra ham.

• Det værste, der kan ske, er, at der ikke kan være en kro i Vestervig. Den skal blive her - erfaring eller ej - så kan jeg hjælpe med at lære dem op. Det vil være et frygteligt chok for gæsterne, hvis Thinghuskroen lukkede. Derfor vil vi gerne have én ind, understreger Brian Lauridsen.

aktivfoto: Lysfald i Fårup sommerland.

Igen i år byder Fårup Sommerland flere tusinde gæster velkomne til Lysfald i efteråret, hvor parken endnu en gang vil blive lyst op i mørket.

I forbindelse med årets lysfald vil nogle af gæsterne dog også kunne oplevet noget helt nyt. Fårup Sommerland laver nemlig en udvidelse af Lysfald Løbet med en ny udgave under navnet; 'Lysfald Løbet HYBRID'.

• Med Lysfald Løbet HYBRID kan vi tilgodese en bredere skare og forhåbentlig også tiltrække nye grupper af deltagere. Det er fedt at kunne bygge videre på et koncept, der allerede har vist sig som en stor succes blandt vores gæster, og udvide oplevelsen, så endnu flere kan være med. Vi håber, at Lysfald Løbet HYBRID ligesom Lysfald Løbet kan blive en familieoplevelse, hvor oplevelsen og fællesskabet er i centrum, udtaler kommerciel chef Rasmus Mortensen fra Fårup Sommerland i en pressemeddelelse.

Det nye løb er inspireret af Hyrox-gangen og kombinerer løb med styrkeudfordringer, og deltagerne løber en 2.4 kilometers oplyst rute ad to omgange og møder undervejs forskellige styrkestationer.

Løbet kan gennemføres som 'Duo', hvor to makkere løser alle udfordringer sammen, eller som 'Solo', hvor man selv klarer øvelserne. Man kan deltage med sin bedste træningsmakker, men man kan også deltage som voksen og barn, da alle er velkomne uanset niveau.

Løbet afholdes 3. oktober ved midnat i Fårup Sommerland.