Torsk på p-piller og orme på antidepressiv? Tonsvis af medicin ender i havet hvert år, advarer tænketank | Indland | DR

Meget af det, vi gør på land, ender i vores vand, og det gælder også, når vi tager medicin.

Hver gang man skyller en hovedpinepille ned eller måske tager sin daglige diabetesmedicin, optager kroppen det, den kan, og som er nødvendigt.

Men en del af det aktive stof i lægemidlerne ender i urinen og afføringen og løber videre til rensningsanlæggene. Stoppede det her, var der ikke meget at skrive hjem om, men det gør det langt fra altid.

Store mængder bliver ikke renset og ender enten i spildevandsslammet, som bliver brugt til gødning på markerne, eller lukket direkte ud i vandmiljøet.

Faktisk kan der være tale om det, der svarer til næsten 4,9 ton lægemidler om året, ifølge en analyse fra Tænketanken Hav, der baserer sig på beregninger af 13 lægemiddelstoffer.

• Vi indtager store mængder af lægemiddelstoffer hver dag af hensyn til vores sundhed. Men de lægemiddelstoffer kommer jo ud i havmiljøet i sidste ende, og derude vil de have den samme effekt på dyrene, som de har på os, siger Henriette Selck.

Hun er seniorkonsulent i Tænketanken Hav og professor i økotoksikologi på Roskilde Universitet og forsker i miljøfarlige stoffer og deres effekter på dyr især i havmiljøet.

• Det er faktisk også kommet bag på mig, at det er så meget, vi taler om.

Der er omkring 1.450 lægemiddelstoffer på det danske marked, men tænketanken har udvalgt 13 centrale stoffer, som blandt andet tæller smertestillende medicin, antidepressiva, antibiotika og p-piller.

Medicinresterne bidrager til et havmiljø, som i forvejen er alvorligt forurenet af kemiske stoffer, som også kommer fra blandt andet industrien, dambrug og landbruget, og som desuden er presset af en stribe andre alvorlige forhold som iltsvind og fiskeri.

På Roskilde Universitet har de undersøgt, hvordan dyr i vandet bliver påvirket, hvis de optager antidepressiv medicin. Det har de gjort på orm, som normalt graver sig ned i bunden, når der kommer en fisk, som vil æde dem.

Normalt står de og stritter op fra havbunden og bevæger sig langsomt frem og tilbage. Udsat for antidepressive stoffer flimrer de i stedet hurtigt frem og tilbage for til sidst at kollapse.

• Konsekvensen er, at de bliver mere ligeglade med at flygte, hvis der kommer en rovfisk. De gør det ikke med samme hastighed, som de plejer at gøre, eller også gør de det slet ikke.

Det kan måske lyde som et lille problem.

• Men hvis der bliver færre af dem, så er der mindre mad til fiskene, og det vil jo så sige, at fiskebestanden også bliver påvirket på sigt.

Der står intet om, hvorvidt slankemedicin giver tyndere ål, men ifølge rapporten kan rester fra p-piller ses ved en ‘feminisering’ af han-fisk, der begynder at udvikle æg i testiklerne, hvilket påvirker reproduktionen.

Hovedpinepiller kan give ændringer i kønskirtler hos muslinger og påvirke immunsystemet hos østers, mens hjertemedicin også kan påvirke hjerterytmen hos fiskelarver, lyder det.

Analysen baserer sig på beregninger, som tager højde for indkøbt medicin, hvor meget af lægemiddelstoffet, der udskilles fra kroppen, og hvor meget, som suser uhindret igennem rensningsanlæggene. Det er altså ikke konkrete målinger i havet eller i dyrene, for der findes ikke ret mange af dem.

Derfor er det svært at vurdere, præcis hvor alvorligt et problem, medicinresterne er for havet.

Det forklarer John Jensen, der er seniorforsker og viceinstitutleder på det institut, der hedder Ecoscience på Aarhus Universitet.

Medicin vil også, modsat eksempelvis PFAS, hurtigere nedbrydes og bundfælles. Og fordi havet er så stort, vil det også fortyndes langt mere end i et smalt åløb, hvor man rent faktisk måler.

Til gengæld er mængderne af lægemiddelstoffer i vandmiljøet meget store.

• Du kan sagtens finde stoffer i vores spildevand, som er langt giftigere end lægemidler, og som i langt højere grad ophobes i vores fødekæder. Men det er den samlede volumen og det samlede tryk, der kommer fra denne meget store gruppe af stoffer, der har gjort, at den har haft meget fokus i forhold til udviklingen af det nye byspildevandsdirektiv.

Det nye ‘byspildevandsdirektiv’ betyder, at der skal renses for 10 lægemiddelstoffer, som også indgår i analysen, på de større rensningsanlæg, og det skal være fuldt implementeret i 2045.