Blå opbakning til at lukke døren for ukrainske mænd | Politik | DR

Hjælpen til Ukraines hær i krigen mod Rusland er det afgørende, når flere blå partier bakker om regeringens nye lovforslag om at lukke døren til Danmark for ukrainske mænd.

Et forslag, som betyder at ukrainske mænd mellem 23 og 60 år ikke længere kan komme til Danmark og få opholdstilladelse via særloven for fordrevne fra Ukraine.

• Når Danmark støtter Ukraine med både militærøvelser og mange milliarder kroner, så giver det også kun god mening, at vi siger til ukrainerne, at vi så også forventer, at de bliver hjemme og tager del i kampen, siger Danmarksdemokraternes udlændingeordfører Dennis Flydtkjær.

Da regeringen fremsatte lovforslaget i juni, lød argumentet fra udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S), at det var nødvendigt at ændre særloven, så de danske regler ikke kunne bruges til at svække det ukrainske forsvar.

• Dem, som kan kæmpe, skal selvfølgelig også kæmpe og bidrage til kampen mod Putins og Ruslands modbydeligheder, sagde Morten Bødskov til DR Nyheder.

Og det er Konservative helt enig i. Forsvarsordfører Marcus Knuth (K) fremhæver, at forslaget er kommet på plads i samarbejde med den ukrainske regering, som har anmodet alle EU-lande om det, fordi de har brug for folk til militærtjeneste.

• Det ville være lidt mærkeligt, hvis vi bruger så meget energi på selv at opruste i Danmark, hvis vi samtidig siger til mænd fra Ukraine, at de kan få ophold i Danmark, så de ikke behøver aftjene værnepligt, siger han.

Derimod er der ingen opbakning at hente fra regeringens eget støtteparti, Enhedslisten.

• Vi mener ikke, det er den danske stats opgave at tvinge ukrainske mænd til fronten. En del af det, man går i krig for, er jo blandt andet også at forsvare de grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Og det er jo blandt andet også, at man har mulighed for at kunne nægte at gå i militærtjeneste, siger udlændinge- og integrationsordfører Peder Hvelplund (EL).

Men med jeres modstand, mindsker I så ikke Ukraines muligheder for at have et slagkraftigt militær, og hjælper dermed Putin med at vinde krigen?

• Nej, det mener jeg bestemt ikke. I Ukraine kan det være med til at opretholde en gejst og en motivation til at kunne forsvare sit land, at man også forsvarer nogle principper og holder fast i frihedsrettighederne, siger Peder Hvelplund, og erkender samtidig at det er en 'dilemmafyldt diskussion'.

• Det handler det jo om, at kunne opretholde en forsvarsvilje. Men den forsvarsvilje baserer sig jo både på, at man forsvarer sit land, men at man også forsvarer grundlæggende principper, siger han.

Matilde Kimer, DR’s Ruslands- og Ukrainekorrespondent, fortæller, at den ukrainske hær i høj grad har brug for de ukrainske mænd, som tidligere er flygtet til lande som Danmark, nu kommer hjem og kæmper.

• Det har man helt desperat for brug for. Ikke kun dem, der er flygtet ud af landet, men også de mange hundredtusinder ukrainske mænd, der jo er blevet i landet, men som går og gemmer sig. Manglen på villige mænd, er nok er den største svaghed overhovedet for den ukrainske hær, siger Mathilde Kimer i P1 Morgen.

Her fortæller hun, at mobiliseringen skaber stor splittelse i Ukraine. Blandt andet har der været hårdhændede sammenstød mellem ukrainske mænd og de politi- og militærfolk, der står for rekrutteringen.

• Det er jo et kæmpestort dilemma. Man kan jo godt moralsk synes, at det er vigtigt og rigtigt, at alle er med til at forsvare Ukraine. Måske bare ikke lige ens egen søn, far, kæreste eller én selv, siger Mathilde Kimer.

Siden krigens start i 2022 har ukrainske mænd i alderen 18 til 60 år haft brug for en tilladelse, hvis de ville forlade landet. Men det blev ændret sidste år, så unge mænd mellem 18 og 22 år frit kunne rejse. Det fik antallet af flygtninge til at stige.

De seneste tal fra juni viste, at 47.600 ukrainere har fået opholdstilladelse i Danmark efter særloven.

Antallet af ukrainske flygtninge i Danmark har flere gange skabt debat. I starten af året gik flere socialdemokratiske borgmestre på den københavnske vestegn på banen og sagde klart nej tak til at huse flere ukrainske flygtninge.

Selv om det ikke er hovedformålet med det nye lovforslag, så vil det samtidig tjene som en hjælpende hånd til en række danske kommuner, lyder det fra de blå partier.