Bonus til nye danskere: Grønlandske sygeplejersker føler sig overset | Penge | DR

En ny ordning, der med lønbonus og gratis bolig skal lokke danske sygeplejersker og læger til Grønland, møder nu kritik fra fastansatte grønlændere.

• Det er så uretfærdigt, siger Panninguaq Boassen, sygeplejerske fra Nuuk.

Den såkaldte stafetordning træder i kraft 1. september og skal afhjælpe den store mangel på arbejdskraft i det grønlandske sundhedsvæsen, men aftalen om ordningen mellem Grønland og Danmark kan betyde, at de tilrejsende danskere ender med at få bedre løn og vilkår end deres grønlandske kollegaer.

• Det giver slet ikke mening som fastansat boende her i Grønland, som gerne vil arbejde i Grønland, siger Panninguaq Boassen.

Dansk-ansat sundhedspersonale kan med ordningen rejse til Grønland for at arbejde i en begrænset periode med løn efter grønlandsk overenskomst, men med en bonus på 15 procent og fri bolig stillet til rådighed. Bagefter kan de vende tilbage til deres danske job.

Hidtil har man i Grønland i stort omfang skaffet nok personale gennem private vikarbureauer. Den nye stafetordning er i stedet en aftale mellem de grønlandske og danske myndigheder.

Forkvinde for sygeplejerskernes fagforening, PK, Navarrana Johnsen, anerkender det påtrængende behov for at trække personale til Grønland, men er alligevel bekymret.

• Det kan skabe en følelses af uretfærdighed mellem de fastansatte og stafetsygeplejerskerne, siger hun.

Ordningen har udløst debat i Grønland, og en underskriftsindsamling er startet i protest på sociale medier.

Nøjagtig hvilken forskel i løn og vilkår mellem tilrejsende og fastansatte, der kan komme med stafetordningen er uklart. Det Grønlandske Sundhedsvæsen har ikke været i stand til at opstille konkrete regnestykker i kroner og ører på lønforskellen for DR Nyheder.

Fagforeningen PK forventer dog, at der vil være en forskel, hvor stafetsygeplejersker vil få bedre vilkår end fastansatte sygeplejersker.

Grønlands Naalakkersuisoq - minister - for sundhed, Anne Wangenhein, kan godt forstå de fastansatte sygeplejersker, men hun understreger, at de også belønnes med bonusser og tillæg for at fastholde dem i jobbet, som de tilrejsende stafetansatte ikke får del i.

Anna Wangenheim vil dog ikke afvise, at det trods fastholdelsesbonusser kan ende med, at midlertidigt dansk sundhedspersonale på stafetordningen vil få mere end fastansatte grønlændere.

Kan du garantere, at ingen tilrejsende med bonus og fri bolig vil få mere end en fastansat, der laver det samme?

Alligevel er den nye stafetordning stadig langt at foretrække frem for dyre vikarordninger, hvor de tilrejsende sygeplejersker aflønnes endnu højere. Den nye ordning fjerner måske ikke forskellen, men den gør den mindre, siger Anna Wangenheim.

På få år er vikarudgifterne i det grønlandske sundhedsvæsen steget voldsomt fra 22 millioner kroner i 2020 til 72 millioner kroner i 2025. Det Grønlandske Sunhedsvæsen har oplyst til DR, at en sygeplejerske, ansat via et vikarbureau, har en gennemsnitlig årsløn inklusiv pension på 1,45 millioner kroner.

Anne Wangenheim påpeger også, at udgifterne til bonus og bolig - til forskel fra vikarerne i dag - betales af Danske Regioner, ikke af selvstyrekassen i Grønland, og at aftalen for det danske sundhedspersonales bonusvilkår er forhandlet på plads af arbejdsmarkedets parter i Danmark.

Professor i økonomi, Torben M. Andersen, der er formand for Grønlands Økonomiske Råd, savner klarhed om lønnen.

• Der kan være mange grunde til lønforskelle og derfor er det også vigtigt med analyser af årsagerne og baggrunden for sådanne forskelle. De rå løndata kan ikke stå alene.

På nogle afdelinger på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk er der ganske få fastansatte, resten af personalet består af tilrejsende vikarer.

Panninguag Boassen, der har arbejdet som sygeplejerske i otte år, understreger, at hun er glad for sine danske kollegaer.

• Jeg har slet ikke noget imod Danmark eller danskere overhovedet, dem har vi brug for.

Hendes kollega Panninguaq Poulsen, som er nyuddannet arktisk sygeplejerske fra Nuuk, er enig. Vikarerne kan meget, men der er også noget, de ikke kan.

• Borgere i Grønland, der bliver indlagt eller tager til lægen er afhængige af os. Vi kender vores egen kultur, vores eget kropssprog, det non-verbale. Der bliver hurtigt misforståelser, hvis vi ikke er der, siger Panninguaq Poulsen.

Panninguaq Boassen efterlyser et helt andet fokus. Hun savner, at der bliver lyttet til de fastansatte, og at de nyuddannede får bedre vilkår, blandt andet når det gælder tjenesteboliger med skyhøje huslejer.

Stafetordningen skal sikre nok sundhedspersonale, men den kan få den modsatte effekt, frygter hun.

• Jeg ved, at der allerede er rigtig mange sygeplejersker her i Grønland, som ikke vil arbejde i sundhedsvæsnet på grund af vilkårene. Det er boliger, det er løn, det er generelt bare vilkårene, siger Panninguaq Boassen.

• Det vigtigste for os fastansatte er, at blive anerkendt og lyttet til, at nogen kommer ned og hører, hvad vi har behov for for at blive i sundhedsvæsnet. Det skal prioriteres i stedet for vikarer.

Over for DR erklærer Anna Wangenheim sig klar til at se på sundhedspersonalets vilkår, og at de aktuelle forhandlinger om et udvidet sundhedsforlig allerede inkluderer højere fastholdelsestillæg.

Hun understreger, at det en en bunden opgave at løse personalemanglen. Og at det er en problematik, der rækker endnu længere end den sundhedskvalitet, som Grønland kan tilbyde sine borgere.

I februar i år lød det pludselig fra den amerikanske præsident, Donald Trump, at han ville sende et hospitalsskib til Grønland for "at tage sig af de mange mennesker, som er syge og ikke bliver taget hånd om der." Ingen har dog set noget til skibet.

• Det er også et sikkerhedsspørgsmål i sidste ende. Det har vi jo kunnet se det seneste halve års tid, hvor vi er gjort genstand for tilnærmelser fra amerikansk side. Så jeg vil sige, at sundhedspolitik også er forsvars- og sikkerhedspolitik, siger Anna Wangenheim.