Trump-administrationen går ind i Elon Musks 'krig' mod Lego og Ørsted | Penge | DR

To år efter Elon Musk erklærede "krig" mod en række store annoncører - heriblandt danske Ørsted og Lego - får X nu støtte fra Donald Trumps administration i det opsigtsvækkende søgsmål om en påstået annonceboykot.

Det amerikanske justitsministerium mener nemlig, at en amerikansk dommer i staten Texas begik en række juridiske fejl, da hun afviste sagen tidligere i år, hvor X havde påstået, at selskaberne havde kostet dem milliarder af dollar.

Det fremgår af nye, amerikanske retsdokumenter, som DR Nyheder har gennemgået.

Selskabet bag det sociale medie mener, at der var tale om en ulovlig annonceboykot, da flere store selskaber - heriblandt danske Lego og Ørsted - stoppede med at reklamere på platformen, efter Elon Musk købte selskabet.

Efter søgsmålet blev afvist i retten i Texas, har X anket sagen og i den forbindelse har det amerikanske justitsministerium sendt et 45 sider langt såkaldt amicus curiae-indlæg.

Justitsministeriet tager ikke stilling til, om de sagsøgte virksomheder har brudt loven.

Men ministeriet mener, at dommeren i Texas afviste sagen på et forkert juridisk grundlag

• Retten vurderede fejlagtigt, at X ikke i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort en gruppeboykot og brugte derefter denne konklusion som begrundelse for, at X ikke havde lidt en konkurrenceretlig skade, lyder det blandt andet i indlægget.

DR Nyheder forsøger at få en kommentar fra Lego og Ørsted. De er endnu ikke vendt tilbage på DR Nyheders henvendelse.

Ørsted har tidligere pure afvist at have gjort noget galt og har krævet sagen afvist. Lego mener ikke, at sagen mod dem kan føres i USA.

Retsopgøret tog sin begyndelse i august 2024. I forbindelse med, at sagen blev anlagt i retten, sendte Elon Musk en kortfattet svada på sit eget medie til de sagsøgte.

• Vi har prøvet med fred i to år - nu er der krig.

Hovedpåstanden i sagsanlægget var, at organisationen, Global Alliance for Responsible Media (Garm), orkestrerede en ulovlig annonceboykot og konspirerede med flere af sine medlemmer om dette.

World Federation of Advertisers, som Garm lå under, har i juli i år valgt at indgå et forlig med X. Garm valgte selv at dreje nøglen om få dage efter, at den blev sagsøgt.

Blandt Garms medlemmer var danske Ørsted og fødevarevirksomhederne Unilever og Mars, som også blev beskyldt for at have deltaget i konspirationen. Lego blev sidenhen også tilføjet søgsmålet.

X havde særligt Ørsted i kikkerten.

Retsdokumenter fra retten i Texas fra 2024 viste, at en Ørsted-medarbejder gennem flere måneder søgte råd hos Garm om virksomhedens håndtering af Twitter (det daværende navn for X) efter Elon Musks overtagelse.

I november 2022 skrev medarbejderen blandt andet til Garm for at høre organisationens syn på "en potentiel boykot blandt mange virksomheder"

• Jeg rækker ud til jer for at høre, om det er muligt at arrangere et møde og høre om jeres perspektiver om Twitter-situationen (det daværende navn for X , red.) og en potentiel boykot blandt mange virksomheder, lød det i en mail fra 4. november 2022.

I dokumenterne kunne man ikke se, hvilken Ørsted-medarbejder der er i kontakt med Garm. Afsenderadressen var nemlig streget over. Til gengæld kan man se, at modtageren var den øverste ansvarlige hos Garm.

Ti dage senere skrev samme medarbejder fra Ørsted igen en mail til Garm.

• Det ser ud til, at nogle bureauer nu anbefaler deres klienter at sætte al deres annoncering på platformen på pause.

• Vi vil gerne komme med en løsning til vores topledelse, der er baseret på jeres anbefalinger, lyder det i mailen.

Det endte med, at Ørsted stoppede med at annoncere på Twitter, der i dag havde skiftet navn til X.

I en mail fra april 2023, skrev Ørsted-medarbejderen til Garm og bad om en opdatering på, hvad der skete på Twitter, og hvordan platformen havde ændret sig siden Elon Musks overtagelse.

• Baseret på jeres anbefalinger, så har vi stoppet al betalings-annoncering, fordi platformen er rimelig usikker grundet Elon Musks beslutning om at fyre en del medarbejdere, og derfor er der kun lidt kontrol over platformen, skrev medarbejderen, der kaldte Twitter en vigtig platform for Ørsted, som selskabet overvejede at gå tilbage til.

• Vi er bare nødt til at vide, hvornår platformen er sikker igen.

Garm svarede, at den ikke er kommet med nogen anbefaling om, hvorvidt Ørsted skulle blive på Twitter, og at den beslutning udelukkende var op til den enkelte virksomhed.

I marts 2026 kunne Ørsted i første omgang ånde lettet op, da dommeren pure afviste X's sag.

For Ørsteds vedkommende var konklusionen, at retssagen overhovedet ikke kunne føres i Texas - der var ikke såkaldt jurisdiktion.

Men også den resterende del af sagen faldt sammen som et korthus i stormvejr.

Virksomheder, som X havde sagsøgt, havde efter dommerens opfattelse blot truffet selvstændige forretningsmæssige beslutninger om ikke at annoncere på platformen.

Det er normalt lovligt for annoncører selv at vælge, hvor de vil placere deres reklame, forklarede dommeren blandt andet.

Den vurdering er Justitsministeriet ikke enig i og skriver i sit indlæg, at retten i Texas fortolkede konkurrenceloven for snævert.

Ifølge ministeriet behøver en ulovlig boykot ikke nødvendigvis at være organiseret af en direkte konkurrent til den virksomhed, der rammes. Det krav synes retten fejlagtigt at have lagt til grund, skriver ministeriet.

Ministeriet peger samtidig på, at store annoncører også kan overtræde konkurrenceloven, hvis de koordinerer deres adfærd på købersiden af markedet.

X har ikke kun fået opbakning fra Trumps justitsministerium. I et separat indlæg til appelretten støtter 12 republikansk-ledede delstater også Elon Musks selskab.

Delstaterne mener blandt andet, at dommeren i Texas fejlagtigt afviste søgsmålet mod flere udenlandske virksomheder, herunder Lego og Ørsted.

Appeldomstolen har endnu ikke taget stilling til, om sagen skal genoptages.