ANALYSE Kinas buldrende elektriske tog kører Europa over | Klima | DR

Kina og EU deler en fælles skæbne.

Hverken kineserne eller vi i Europa har, som det ser ud i dag, nok olie og gas til at forsyne os selv.

Både Kina og EU er ramt af, at Iran i kølvandet på USA's og Israels angreb i februar lukkede for Hormuz-strædet og den olie og gas, der kommer derfra.

Ifølge en beregning fra EU-Kommissionen har det ført til en ekstraregning til europæerne på samlet 370 milliarder kroner siden februar.

Det er uholdbart, mener EU's danske energikommissær, Dan Jørgensen, som ønsker, at EU skal fordoble sin elektrificering frem mod 2040.

På et felt adskiller Kina og Europa sig.

Ifølge data fra tænketanken Ember skal vi kun ganske få år tilbage, for at Europa ellers var langt foran et land som Kina, når det gælder andelen af elektricitet i det samlede energimiks.

De senere år er der sket noget radikalt.

Kinas elektrificering brager frem, mens Europas elektrificering nærmest har været gået i stå.

Andre vurderer Kinas elektrificeringsgrad lavere, eksempelvis 30 procent , men der er bred enighed om, at den er markant højere end i Europa.

Man skal passe på med at fremhæve Kina som en klimaduks, for det er landet bestemt ikke.

De har et massivt forbrug af kul, de er verdens største klimabelaster, og de står for cirka en tredjedel af verdens CO2-udledning. Selv målt per indbygger udleder kineserne mere end europæerne (selv om billedet ser lidt anderledes ud, hvis man medregner europæernes massive forbrug).

Selv om Kina har et nationalt mål om klimaneutralitet senest i 2060, så er det langt mere end det, som driver Kinas elektrificering.

For Kina er det også et spørgsmål om energisikkerhed. En elektrificeret energi gør Kina mere robust over for pres fra udlandet.

Deres strategiske blik på energi kan aflæses i deres hamstring af olie. Landet sidder på verdens største olielagre . De er så store, at de er en del af forklaringen på, at olieprisen ikke har været steget mere, end har været tilfældet, i forbindelse med lukningen af Hormuz-strædet.

Det er også en del af forklaringen på, at Kina har investeret i en relativt stor kemisk industri , der kan lave kul om til olie. Det er på ingen måde en sukkergrøn historie.

Der ligger en dyb kulturel og historisk erfaring bag Kinas strategiske satsning. Kina oplevede det, som de selv kaldte 'Ydmygelsens århundrede' fra den første opiumskrig i 1839-1842 mellem Storbritannien og Kina og de følgende cirka 100 år.

Samtidig er det tydeligt, at Kina er i gang med at opbygge militære kapaciteter, hvor energisikkerhed er alfa og omega under en potentiel konflikt.

Der er forskellige opgørelser over Kinas elektrificeringsandel, så dataene i denne artikel - som så mange data fra Kina - skal tages med et gran salt. Men ingen er i tvivl om, at Kina har oplevet en massiv fremgang i elektrificeringen de seneste år.

Kinas satsning på elektrificering skaber opsigt over hele kloden, hvor både amerikanske og europæiske eksperter er begyndt at tale om Kina som en 'elektrostat'.

Det bliver også drevet af, at Kinas enorme produktion af solceller, batterier, elbiler og vindmøller i tiltagende grad eksporteres til lande over hele kloden.

Tænketanken Ember advarer mod at bruge tallene fra Kina til at resignere.

Europa har en stærk, grøn industri, siger Chris Rosslowe, senioranalytiker fra Ember.

Fabrikker i Europa kan producere dobbelt så mange vindmøller og elbiler, end Europa lige nu udruller, viser tænketankens analyse . Når det gælder varmepumper, kan europæiske fabrikanter producere tre gange så mange.

Og elbiler har allerede haft effekt. Ifølge tænketanken havde Europa allerede sidste år elbiler, der fortrængte importen af 67 millioner tønder olie, svarende til 31 milliarder kroner.

Når det trækker ud med elektrificeringen i Europa, er det også, fordi det kan være en tung omkostning.

Ifølge Ember kan 80 procent af Europas forbrug af olie og gas erstattes med elbaserede løsninger med eksisterende teknologi.

Alligevel har elektrificeringen i Europa nærmest stagneret.

Ifølge Hans Henrik Lindboe, partner i Ea Energianalyse, kan det ofte tage 10-15 år for en virksomhed at tjene sin investering i elektrificering hjem.

Så det er en god forretning på sigt, men virksomhederne har oftere en kortere horisont. Det er nemmere og føles mere sikkert at beholde den energiteknologi, som man har, og som man ved virker.

Da Dan Jørgensen præsenterede sin plan for elektrificering fredag i Bruxelles kastede han også om sig med store tal.

Ifølge EU-Kommissionen kan Europa spare 1.943 milliarder kroner årligt på sin import af fossil olie og gas, hvis EU når målet om at fordoble sin elektrificering i 2040.

Det vil samtidig ruste Europa mod energichok, understreger EU-Kommissionen.

Samme bevidsthed har de i Kina.