
Britisk forsvarsminister slår fast: Falklandsøerne er vores | Udland | DR
Britisk forsvarsminister slår fast: Falklandsøerne er vores | Udland | DR
Falklandsøerne er britiske, lyder den klare melding nu fra Storbritannien.
Mere præcist er det den britiske forsvarsminister, Wes Streeting, der slår ordene fast, efter den argentinske præsident i nat sagde, at øerne i fremtiden hører under de argentinske vinger.
- Falklandsøerne er britiske, fordi indbyggerne på Falklandsøerne valgte at være britisk, skriver Wes Streeting på det sociale medie X.
Det er ikke første gang, at de to lande strides om øerne, og at Argentina gør krav på at overtage styret af det oversøiske britiske territorium.
Faktisk har argentinerne krævet ejerskab over Falklandsøerne, siden landet løsrev sig fra Spanien i 1816.
Det var også det samme krav, som fik argentinerne til at besætte øerne i 1982 og dermed indlede Falklandskrigen, der dog endte med et nederlag til argentinerne efter blot 74 dage.
Argentinernes krav på øerne er blusset op igen under Argentinas ultraradikale præsident, Javier Milei, som også var ham der udtalte følgende ord i en tale i nat:
- Falklandsøerne er vores fremtid!
Derudover har USA's præsident, Donald Trump, i 2026 luftet tanken om at ændre på USA's neutralitet i spørgsmålet om, hvem Falklandsøerne tilhører. Du kan læse om, hvilket interesser der er på spil her.
For at give et lille præg om meningerne på Falklandsøerne, så var der for dog en del tid siden - i 2013 - et overvældede flertal på 98,8 procent af Falklandsøernes befolkning, der stemte for at forblive en selvstyrende britisk koloni.